Træbeskyttelse kommer du ikke uden om, hvis du vil have din terrasse eller dit skur til at holde længe.
Her guider vi dig igennem en række myter og facts, for kan man egentlig få billig træbeskyttelse og hvor tit skal træ behandles og hvordan gør man det bedst og mest holdbart?
Myte 1: Træbeskyttelse er ikke nødvendigt for alle typer af træ
Selvom det kunne være fantastisk at købe træ, der bare ikke skulle behandles, så forholder det sig desværre ikke sådan – det er en myte.
Alle typer træværk skal behandles før eller siden, hvis du vel og mærket vil holde det pænt i længere tid.
Det gælder også trykimprægneret træ, selvom mange fabrikanter påstår at det ikke er så nødvendigt.
Det er også en myte, at træbeskyttelse kan holde i over 15 år, selvom mange reklamerer for det. Eller rettere, det er sandt, hvis træværket overhovedet ikke udsættes for vind, vejr og andre påvirkninger.
Alt afhængig af hvor du bor og hvor kraftigt dit træværk er udsat, så kan du bestemt ikke regne med, at du kan nøjes med at behandle dit træ én gang hvert femtende år – desværre.
Ydermere skal du være opmærksom på, at der kan komme svampesporer uden varsel og de skal fjernes så hurtigt som muligt, hvorefter du skal gentage træbeskyttelsen på de områder, du har behandlet.
Myte 2: Træbeskyttelse tager lang tid at påføre
Ja og nej, for det afhænger naturligvis af hvor meget træværk du har. Det afhænger også af, hvilken type træbeskyttelse, du vælger.
Der findes to grundtyper af træbeskyttelse, én der er vandbaseret og én, der er oliebaseret. Den oliebaserede tørrer relativt hurtigt, i løbet af et par timer, men den vandbaserede skal bruge 8 timer eller mere.
Så har du travlt, så skal du vælge den oliebaserede. Du skal blot være klar over, at den oliebaserede belaster miljøet væsentlig mere end den vandbaserede og at du skal rense dine pensler i terpentin i stedet for under vandhanen.
Så jo, det tager tid at give sit træværk træbeskyttelse, men hvis du f.eks. bruger 12 timer på det hver femte år, så er det jo ikke lang tid om året eller om måneden.
Myte 3: Træbeskyttelse er bare dyrt
Indrømmet, der findes rigtig dyrt træbeskyttelse og der kommer hele tiden flere og nye typer, der kan noget mere. Noget af det nyeste er en træbeskyttelse, der er selvrensende og som således skulle forhindre svamp og råd.
Den koster 1500 kroner for 10 liter, men det er også det nyeste indenfor træbeskyttelse. Du kan blandt andet købe den her.
Det er imidlertid en myte, at det ikke kan fås meget billigere, for det kan det, men så er det også i en anden kvalitet.
I byggemarkedet Jem og Fix kan man lige nu købe 6 liter heldækkende oliebaseret maling for kun 348 kroner. Det er billigt, men læs lige, hvad der står i et forum om træbeskyttelse fra Jem og Fix:
”Har prøvet JemogFix’s heldækkende – og den er fin, hvis man gider male ofte. Aldrig mere!”.
Vi vil lade det være op til dig, om du vil bruge den billigste træbeskyttelse, men vores anbefaling er klart at købe en såkaldt ”mellemvare” fra ét af de kendte mærker som Gori eller Flügger.
Ofte kan du finde de kendte mærker på tilbud i kortere eller længere tid, så det er om at holde godt øje, for der kan også være tale om tilbud, som er lokale (altså kun knyttet til en enkelt butik eller et center). Der sker heller ikke noget ved at være på god talefod med din lokale malerforretning, så du måske på forhånd ved, hvornår der kommer et godt tilbud.
Som eksempel har vi fundet 10 liter dækkende træbeskyttelse fra Flügger til 645 kroner og det er noget af et tilbud, fordi de i tre dage giver ekstra 25 % på alt. Normalprisen er 861 kroner for 10 liter og du finder beskyttelsen her.
Der er myter nok om træbeskyttelse
De rene facts fortæller os imidlertid, at man ikke kommer udenom at skulle behandle sit træværk i ny og næ, men at det ikke tager nær så lang tid, som man måske går og tror og det ikke er så dyrt, som man regner med.
loading...




Hvad er det, der gør forskellen på det billige og det dyre træbeskyttelse?
Hilsen Anni
Hej Anni. Det er svært at sige noget konkret om. Det lette svar vil være “prisen”, for i bund og grund handler det om den avance sælger tager. Derudover kan der naturligvis også være noget omkring produktionsomkostningerne det sted hvor den er fremstillet… og som der så også er beskrevet i artiklen, så kan der være forskel i kvaliteten.
Jeg har et kolonihave hus, der skal have en gang malig, og Aldi har heldækkende træbeskyttelse til 79,95 kr for 2,5 L. Der er tørstofindhold på 40-45 %……. ved så ikke lige hvad der betyder….., er der noget i vejen for at vælge det?
Hilsen Anni
Maling med et højt tørstofindhold er normalt regnet for en god maling, men jeg kender ikke den specifikke maling fra Aldi. Så min bedste anbefaling er at købe en enkelt bøtte og lave en prøvemaling på et sted hvor du kan “tillade dig at teste”. Alternativt bør du gå til en malerforretning og få dem til at komme med en anbefaling… så er prisen nok bare en anden.
Jeg ved jo, at inden for en del produkter, findes der en billig og en dyr model, men indenholdet er det samme. Den ene bliver solgt med et kendt mærke, den anden som diskount.
Derfor søger jeg en grund til, at jeg skal vælge en malig til 5-6oo kr fremfor den til under 200 kr.
Synes ikke helt jeg kan finde grunden ;0))
Er det eks. lavet en “Tænk” test med træbeskyttelse?
Der er ingen tvivl om, at det ville være dejligt hvis man altid kunne vide hvilket “dyr maling” der bliver solgt billigt under et andet mærke, men af gode (forretningsmæssige) grunde bliver det holdt hemmeligt. Ellers ville ingen jo købe den dyre maling.
Umiddelbart har TÆNK ikke lavet nogen test af træbeskyttelse. På FPN.dk skrev de i 2009 om en stor svensk undersøgelse der var foretaget, men det er umiddelbart nok det bedste jeg kan hjælpe dig med. Jeg kender som sagt ikke træbeskyttelsen fra Aldi.
Hej har du et godt råd. Vi har et stort sædertræshus som har fået olie. mendet er angrebet af svamp. dvs at det bliver sort. og vi orker ikke heletiden af rense det……. kan man give det heldækkende træbeskyttelse (sort) ? så skal det vel være med olie i ? mvh Lotte
Hej Lotte,
Cedertræ er (som du sikkert har gættet) meget glad for svampesporer, så det lyder som en god løsning du er på udkig efter.
Det du skal gøre er at sørge for at rense træet af før du maler. Brug en god facederens og sørg for at være grundig så flest mulige svampesporer bliver dræbt.
Når det er tørt skal du så male det med træbeskyttelse specielt beregnet til cedertræ. Det først som standard i sort og hvid, men kan også tones i alle mulige andre farver. Det er altid en god ide at male to gange (også selvom det dækker efter én gang).
Den type træbeskyttelse du bør bruge er eksempelvis denne som sælges hos Malerkompagniet.