Herregårdssten – priser, tilbud og gode råd

Herregårdssten fra Wewers.dk
Herregårdsstenen er nok den mest populære belægningssten i Danmark og med god grund.

Når vi taler herregårdssten, så er det vigtigt at være opmærksom på, at de findes i mange forskellige variationer. Så når man skal sammenligne priser, så skal det naturligvis være på præcis den samme sten.

Derudover skal man huske at kigge på om fragt er inkluderet eller om den skal lægges til prisen. Det kan også gøre en betydelig forskel og specielt hvis der er tale om mindre mængder sten.

Mange steder skal du bestille minimum 50 kvadratmeter og der skal betales depositim for paller, hvilket du får helt eller delvist igen når du leverer pallerne tilbage. 1 palle svarer ca. til lidt over 12 kvadratmeter.

Se vores prissammenligning over de billigste steder at købe herregårdssten i dette indlæg.

Herregårdssten priser

Når vi er på udkig efter priser på herregårdssten, så er det meget vigtigt at vi altid ser på den samlede ordrepris med fragt inkluderet, da det ellers er svært at gennemskue hos mange forhandlere.

Pris pr. m2: 79,5 kr.
Fragt: Gratis
Min. køb: 62 m2

Pris pr. m2: 82,35 kr.
Fragt: 440 til 1820 kr.
Min. køb: 1 m2

Pris pr. m2: 84 kr.
Fragt: Gratis
Min. køb: 64 m2

Pris pr. m2: 92 kr.
Fragt: 789 kr.
Min. køb: 1 m2

Hvad er en herregårdssten?

Rustik herregårdssten fra Optimera
Rustik herregårdssten fra Optimera

Det de fleste kender som en herregårdssten, er en belægningssten med målene 14 cm x 21 cm x 5,5 cm. Den bruges meget ofte til terrasser og gangstier. Det er også muligt at bruge den til indkørsler hvis der ikke er for meget tung trafik, men vil man være på den sikre side, så anbefales det, at man benytter den tilsvarende sten, som bare er 7 cm tyk i stedet for kun 5,5 cm.

Den klassiske herregårdssten har helt lige kanter. Den er dog slet ikke lige så populær som dens “fætter” med den rustikke kant. Derfor vil de fleste tænke på herregårdsstenen som den med de afslåede kanter.

Formen har de fået ved at man tager de almindelige klassiske modeller og lader dem vælte rundt i en stor jerntromle, hvor de slå mod hinanden.

Nogle steder på nettet kan man læse, at der er tale om en flise. Det er ikke korrekt. Det hedder en belægningssten hvis den skal kaldes ved sit rette navn.

Holmegårdssten, Dragørsten og Bondesten

Nogle steder på nettet og rundt om i landets mange butikker kan man finde variationer med navne som Holmegårdssten, Dragørsten og Bondesten. De fleste steder ligner de alle sammen hinanden og har de samme mål. Enkelte steder sælges sted der hedder hver deres navn og der er de gerne lige forskellige i udseendet. Priserne kan dog variere og producenterne af stenene er heller ikke nødvendigvis de samme.

Betonvarekontrollens logo
Betonvarekontrollens logo

Så vidt vi ved, er der ikke foretaget nogle uvildige tests af stenene med de forskellige navne, så der findes kun butikkernes ord for at nogle sten skal være dyre end de andre fordi de har et andet navn.

Vi har selv (i forbindelse med lægning af en større indkørsel) gjort brug af herregårdssten fra FC Beton og var rigtig godt tilfredse med dem. Leveringen kom til tiden og kvaliteten virkede rigtig fornuftig.

Selvom vi til tider tog lidt hårdhændet fat og også fik kastet lidt vildt med flere af stenene, så holdt de forbløffende godt.

Når du køber herregårdssten, så vil det være en god ide at sikre dig, at de er mærket med Trekantmærket. Dette mærke betyder, at stenen lever op til de krav for kvalitet og holdbarhed som førende eksperter på området har fastsat. Du kan læse mere omkring Betonvarekontrollen (BVK) og Trekantmærket på deres hjemmeside her.

Hvilke variationer af herregårdsten findes der?

Udover at herregårdsstenen er en flot og relativt neutral sten, så har den også andre fordele som har været med til at gøre den så populær.

For det første så kan man købe en helt masse tilbehørssten, så man har mulighed for at lave runde hjørner og en masse forskellige mønstre. I afsnittet herunder som fortæller hvordan man kan lægge herregårdssten, vil du også kunne finde links til sider med et stort udvalg og tegner med forskellige mønstre.

I prisoversigten herunder vil alle de priser du ser være for nye sten. Vi har valgt kun at vise priser for de grå sten, men du kan få herregårdssten i et hav af forskellige farver og mix-kombinationer. Her er en oversigt over dem vi har kunnet finde:

  • Grå
  • Gråmeleret
  • Koks
  • Brunantik
  • Nougat
  • Gylden
  • Diverse Mix: Brun, Gul, Rød, Colour, Sort/rød
  • Provence
  • Monte Carlo
  • Bretagne
  • Paris
  • Sort
  • Med skiferpræg

Nogle af ovenstående navne kan dække over den samme farve sten, men som blot bliver kaldt noget forskellige fra forretning til forretning. Så for at være helt sikker på at du får den rigtige, så besøg gerne butikken fysisk, eller bed om at få sendt nogle sten (mere end en) som prøve.

Farvede herregårdssten fra Wewers
Wewers.dk har et stort udvalg i farvede herregårdssten.

Som nævnt ovenfor, så findes herregårdssten i to “traditionelle” tykkelser. Den mest benyttede er 5,5 cm tyk, mens den man benytter til indkørsler eller andre steder hvor der skal køre tunge køretøjer (gælder også alm. biler), er 7,0 cm tyk.

Der er ikke noget mere ærgerligt end at have fået en flot ny indkørsel, for så at se flere af stenene knække hvis der kører en for tung bil på dem. Så hellere være på den sikre side og vælge den tykke af stenene.

Brugte herregårdssten priser

Vi bliver også kort nødt til at nævne muligheden for at bruge brugte herregårdssten. Netop fordi denne sten er så populær og har været det i mange år, så finder du dem alle vegne.

Brugte herregårdssten fra DBA.dk
Brugte herregårdssten fra DBA.dk

Det gode ved det er, at du derfor også kan spare rigtig mange penge ved at købe dem gennem eksempelvis DBA.dk.

Mange familier vælger jævntligt at få lavet en ny træterrasse eller lægge en anden type fliser i deres indkørsel. For at slippe for det hårde arbejde med at tage alle de gamle fliser op, så kan de finde på at indrykke en annonce i eksempelvis Den Blå Avis hvor de enten giver stenene væk eller sælger dem meget billigt.

Vil du spare penge og anskaffe brugte sten så husk dog på det arbejde der ligger:

  • De gamle sten skal pilles op
  • De skal transporteres hjem til dig
  • De skal sikkert renses inden de lægges igen

Så det kan godt være at der er en del tusind kroner at spare, men det er ikke nødvendigvis let sparede penge.

I skrivende stund kan du eksempelvis købe 50 m2 grå herregårdssten som er taget op og stablet på paller, for 25 kr. pr. kvadratmeter. Det er et rigtig godt tilbud, så de bliver nok solgt hurtigt.

Andre kræver 30-35 kr. pr. kvadratmeter og så skal du stadig selv pille dem op. Så det er vigtigt at kigge dig grundigt for inden du vælger at købe brugt.

Herregårdssten i gråmix

Herregårdssten - grå eller gråmixDu kan købe herregårdssten overalt. Fra byggemarkeder til engrosfirmaer. Generelt ligger priserne på mellem 80 og 100 kroner per kvadratmeter, og så er der næsten altid et krav om, at du skal købe mere end 55 kvadratmeter.

Gråmix er dog lidt vanskeligere at købe og lidt dyrere, da der ikke er særlig mange som forhandler gråmix sammenlignet med almindelig grå herregårdssten.

Du kan dog finde dem hos FC-Beton her – Prisen er desuden meget fordelagtig her.

Herregårdssten i rødmix

Herregårdssten - rød eller rødmixHvor en herregårdssten i gråmix kan bruges næsten overalt og til alle farver, så skal du være lidt mere opmærksom, hvis du vælger herregårdssten i rødmix.

De er, som navnet antyder, i røde farver og det kan virke voldsomt nogen steder – få eventuelt fat på et par enkelte sten og se, hvordan de ser ud ved siden af dit hus.

Prisen på herregårdssten i rødmix ligger helt oppe omkring 125 kroner per kvadratmeter og her skal du også ofte bestille et minimumsantal på over 55 kvadratmeter.

Igen kan det anbefales at købe sine rødmix herregårdssten hos FC-Beton her. De leverer hurtigt, har gode priser og en meget venlig kundeservice.

Hvor bruger man herregårdssten?

Som allerede nævnt, så kan man bruge herregårdssten til en masse forskellige formål. De mest almindelige er naturligvis at lægge en terrasse, en indkørsel eller at lave en gangsti i haven. Men der er utallige andre ting du også kan bruge dem til.

De er eksempelvis rigtig gode til at lægge i kanten af dit bed. På den måde har du lettere ved at slå græsset og behøver ikke at køre din græsslåmaskine helt ned i bedets jord.

Du kan også vælge at bygge højbede, så stenene bliver brugt til at danne en mur og du kan vælge at lægge dem rundt om eventuelle træer og buske du har i græsplænen (igen så det er lettere at slå græsset tæt på).

Sådan lægger du belægningssten
Sådan lægger du belægningssten – Billede fra RBR.dk

Værd at vide når du køber herregårdssten

Hvis du vælger at købe nye sten, så husk altid at læse betingelserne. Som du kan se på nedenstående liste, så er der mange forskellige forhold der gør sig gældende når man handler på nettet hos de forskellige forhandlere.

Fragtpriserne varierer rigtig meget. Nogen leverer gratis hvis du bestiller over en vis mængde og andre kræver bare en endnu højrere fragtpris.

Mange kræver depositum for de paller som herregårdsstenene kommer på, men kun nogle af forhandlerne betaler det fulde depositum tilbage. Og returnering af pallerne står du naturligvis selv for.

Derudover er der en del som slet ikke har levering i nogle dele af landet, så det bliver du også nødt til at kigge efter.

Prislisten og betingelserne herunder er et øjebliksbillede og kan derfor hele tiden ændre sig. Opdager du en fejl i listen, så skriv gerne en kommentar i feltet i bunden af artiklen så vi kan få listen opdateret.

Tabel med priser på herregårdssten

Pris m2 inkl. momsMålFarveFragtAndetLink
109.0014x21x5,5Grå?Gratis fragt over 50 m2Stark.dk
69.5014x21x5,5Grå1.150 kr.Gratis fragt over 6 pallerDKfliser.dk
79.9514x21x5,5Grå750 kr.Gratis fragt over 54 m2Easy-stone.dk
92.9514x21x5,5GråGratisMin 50 m2 og på paller + palle depositumSilvan.dk
100.3014x21x5,5Grå299 kr.Gratis fragt ved køb over 2400 kr. (814 sten)Optimera.dk
74.0014x21x5,5GråMin. 645 kr.Min. 50 m2 (leveret løst)Astrup-cementshop.dk
139.9514x21x5,5Grå499 kr.Min. 50 m2Bygmaonline.dk
105.0014x21x5,5Grå?Gratis fragt over 50 m2Frandsencement.dk
153.7514x21x5,5Grå?Miljøzone tillæg på fragtRC-beton.dk
140.6314x21x5,5Grå??Gammelrand.dk
89.9514x21x5,5Grå1.499 kr.Min. 50 m2 – Gratis fragt ved køb over 15.000 kr.10-4.dk
98.9414x21x5,5Grå400 – 781,25 kr.Over 45 m2 leveres gratis – Depositum på pallerByggecenter.dk
105.0014x21x5,5Grå299 kr.Gratis fragt over 96 m2 – Tillæg for pallerJydskebyggecentre.dk
85.0014x21x5,5Grå?Gratis fragt over 60 m2Odsherred-fliser.dk

Alle informationer i ovenstående tabel er med forbehold for ændringer og tastefejl.

Vedligeholdelse og rengøring af herregårdsten

Når du har fået lagt din indkørsel eller terrasse, så ser den uden tvivl helt fantastisk ud. Men hvis du ikke sørger for at holde den ved lige, så kommer den stille og roligt til at blivere mere og mere kedelig og snavset at se på.

Derfor er det en rigtig god ide at følge disse råd:

Hold fugerne rene og fuldte
Selvom fugerne ser ud til at være helt fyldt lige efter stenene er lagt, så vil du i løbet af de første par uger se hvordan de synker sammen. Underlaget arbejder og det vil derfor være rigtig smart at sørge for at fylde op med fugesand med nogle ugers mellemrum.

Algex til at fjerne mos og alger
Algex til at fjerne mos og alger

Holder du fugerne fyldte og rene, så falder der ikke frø og andre ting ned i dem som eller ville kunne få mulighed for at ligge og spire.

Omvendt skal du også passe på ikke at bruge for meget sand og specielt hvis det er vådt i vejret. Ligger der sand på dine herregårdssten (og endnu mere hvis det bliver fugtigt), så kan det resultere i nogle kedelige skjolder på stenene, som kan være rigtig svære at få væk. Så sørg for sand i fugerne, men helst ikke andre steder og i hvert fald ikke for længe ad gangen.

Alger, mos og lignende
I starten virker det måske ikke så slemt, men lige pludselig kan der være moms og alger overalt. Specielt i de sæsoner på året hvor det er ekstra fugtigt. Det anbefales at behandle mod alger og moms før de opstår.

Et produkt der er rigtig godt at bruge til denne behandling er Algex.

Skriv en kommentar