Computerbord fra IDE Møbler, Jysk eller IKEA

Computerbord til computerStort set alle husstande i Danmark har en eller flere computere og bruger dem ganske ofte – mange har derfor også helt naturligt brug for et computerbord til at stille computeren på. Der er mange forskellige modeller på markedet, hvad der passer bedst til dig kommer helt an på, hvor meget bordplads du har brug for, hvor dit prisleje ligger, og hvor praktisk bordet skal være.

I både IDE Møbler, Jysk og IKEA kan du finde modeller for enhver smag, både store og små størrelser, med eller uden skuffer osv. Vi giver dig et overblik her, hvor du både kan finde computerborde til stationære og bærbare modeller.

Borde med plads til det hele

Computerbord - IDE møblerIDE Møbler har et godt bud til dig, der gerne vil have et computerbord, hvor der er masser af plads.

IDE Møbler tilbyder således en blanding af skrivebord og computerbord . Du kan f.eks. få et Function skrivebord i hvidt, der kommer med fire praktiske skuffer.

Her er plads til både computer, mapper, noter og hvad du ellers måtte have brug for i løbet af en arbejdsdag. Højden er 76,4 cm, mens bredden er 76,4 og længden er 110 cm. Prisen er 666 kr.

IKEA – noget for enhver smag

Computerbord - IKEAEt sted, hvor det er billigt og udvalget er stort, når det gælder computerborde er hos IKEA. Hvis du ikke lige har en IKEA i nærheden, så kan du købe varen online.

Du kan f.eks. få et birketræsfarvet Goliat skrivebord, der har to praktiske hylder og en skuffe.

Den ene hylde er en udtrykshylde, hvilket gør møblet ekstra fleksibelt. Computerbordet er beregnet til en 17-tommers skærm.

Bordets mål er 79 cm i bredden, 50 cm i dybden og 78 centimeter i højden. Det koster 499 kr.

Til den bærbare model

Mange mennesker bruger dog bærbare computermodeller i dag, hvilket stiller nogle andre krav til computerbordet, bl.a. behøver arealet ikke at være så stort. Til bærbare computere har IKEA også flere typer borde.

Du kan f.eks. få et elegant, lille sort computerbord fremstillet i gummitræ og stål med navnet Alve. Bordet er ikke mere end 90 cm i bredden, 36 cm i dybden og 68 cm i højden – så det er funktionelt for dig, der ikke har så meget plads.

Der er mulighed for at klappe en bordplade ud, så du får ekstra plads til computer-mus, noter, kalender osv. Bordet kan også indstilles i højden. Bordet koster 499 kr. Du kan se, om det er noget er noget, der falder i din smag her.

Computerbordene findes også i billigere prisklasser hos IKEA. Du kan f.eks. få et Dave bord til kun 198 kr.

Bordpladen er en fiberplade med polyester pulverbelægning – benene er lavet af stål. Både højde og hældning kan indstilles efter behov, og det kommer i hvid, sort og rød. Du kan se bordet og flere specifikationer her.

Jysk – mange materialer og faconer

Computerbord - JyskOgså hos Jysk kan du finde et interessant udvalg. Du kan f.eks. få computerbordet Romek, der et trekants-computerbord i bøg, som er plads-besparende, fordi du kan stille det i et af hjørnerne i din stue eller på dit kontor.

Der er indbygget to hylder i computerbordet, så du f.eks. også kan få plads til en printer. Når bordet er samlet er det 90 cm bredt, 72 cm højt og 90 cm. dybt. Bordet koster 549 kr. Du kan læse mere her: www.jysk.dk

Du kan også få fingrene i et high tech skrivebord, som meget rammende har fået navnet Future, det kommer med skarpe kanter af hærdet glas og stål og er aluminiumsfarvet.

Det er nok et bord især mange mænd vil finde interessant pga. af dets maskuline præg, der rummer rene linjer og ingen dikkedarer.

Bordet er handy, da det kommer på fire hjul, så det er nemt at flytte rundt på. Målene er som følgende – bredde: 79 cm, højde: 76/86 cm og dybden er 59 cm. Prisen er 499 kr.

Lille computerbord fra JyskDavid er navnet på en mere klassisk, minimalistisk model, der er lavet af melamin. Bordet kommer med hjul og har en bredde på 50 cm, længden er 69 cm, mens højden er 76 cm.

Der er hylde under selve bordpladen, så der er plads til tastaturet. Bordet koster 299 kr. og er hvidt. Se det ved selvsyn her.

Hvilket computerbord skal du vælge?

Hvilket computerbord, der er bedst kommer helt an på dine behov. Har du ikke så meget plads, og vil du gerne udnytte alle husets hjørner, så anbefales computerbordet Alve fra IKEA, der lige akkurat har plads til en bærbar computer.

Vil du derimod gerne have et bord, hvor du har plads til diverse mapper og andre noter, så kan Function fra IDE-møbler være en god idé, ikke mindst fordi bordet har fire store skuffer.

Betyder designet meget for dig, så kan du overveje et high-tech skrivebord fra Jysk, der sælger et Future skrivebord fremstillet af glas og stål, der stilmæssigt har en unik gennemslagskraft.

TAGS: , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse

Del

Andre artikler du også ville kunne lide