Gode råd om dyrkning af basilikum

Dyrkning af basilikum er forholdsvis nemt, så længe planten har det passende lys- og temperaturniveau.

Basilikum har duftende velsmagende blade, der kan tilføjes rå til salater, sandwiches eller anvendes i kogte retter som for eksempel tomatsovs og kødsovs.

Dyrkning af basilikum

Dyrkning af basilikum behøver ikke være svært

Forberedelse før basilikum dyrkning

Hvis du sår basilikum i potter, så skal du sikre dig et passende afløb fra bunden af potten, da du ellers risikerer at drukne din basilikum. Du kan evt. lægge lecasten i bunden af potten som dræn, men der skal altid være et hul i bunden.

Hvis du planter i et bed, så skal du sikre, at jorden er godt gravet igennem og ukrudt fjernet før såning. Før såning skal jorden være fugtig, så vand i rigelige mængder dagen i forvejen.

Basilikum frø og såning

Det er afgørende, at basilikum ikke udsættes for den sidste forårsfrost, så hvis du sår ude, så vær tålmodig og vent til slutningen af marts. Hvis du beholder dine basilikumplanter indendørs, så kan du så hele året. Hvis du sår inde for senere at plante ud, så kan du starte med at så i slutningen af februar.

Så frøene tyndt. Dæk frøene med 1/2 cm jord og klap forsigtigt henover det. Vand derefter ganske lidt.

Basilikum frø skal spire i omkring en uge, og når planter har udviklet 2 par ægte blade, så kan du tynde de svageste planter fra i hver potte og overlade pladsen til de stærkeste planter.

Placering og jordtype

Basilikum skal dyrkes på en plads, der modtager en god mængde sollys – omkring 6-8 timer om dagen. Basilikum kan dyrkes indendørs i en solrig vindueskarm eller udendørs i krukker eller jord. Hvis du planter ude, så find et beskyttet sted, så planterne er i læ for den kolde vind.

Basilikum ynder en frugtbar jord, der er blevet godt gennemgravet for at give god luftcirkulation i jorden. Tilsættes godt rådnet organisk kompost eller gødning i jorden en måned før såning vil det hjælpe på plantens vækst.

Hvis der plantes i potter vil en humusrig jord være det bedste. En humusrig jord er almindelig markjord blandet med spagnum.

Pasning af basilikum

Tilføj lidt gødning hver måned til din basilikum i potter. Hvis den gror i haven kan den bedre klare sig uden gødning, men hver god ved den og gød også her. Vand hver uge og oftere hvis det er varmt og den står i potter. Sørg for at vande i bunden og undgå at give blade og stilke et brusebad.

Hvis der kommer blomster, så knib dem af. Det vil bidrage til at bevare planternes smag og planten bruger kræfterne på at danne nye blade i stedet.

Høst

Basilikum kommer igen hver gang, du har plukket. Det er bedst at vælge et par blade på en række planter end at tage alle bladene fra én plante. Høst toppen med blade først. Basilikum vil vokse hele året rundt indendørs, men udendørs planter skal graves op og bringes indendørs, før den første frost, hvis du ønsker at forlænge plantens vækstsæson.

Når der er høstet basilikum, kan det fryses til senere brug.

Basilikum kan bruges i frisk eller tørret form. For at tørre basilikum så hæng klaser af basilikum op til lufttørring i en varm stue. Det bør tage omkring en uge. Når bladene er tørrede, kan du fjerne dem fra stilkene og derefter gemme dem i et tørt lufttæt beholder i op til 12 måneder.

Sorter

Den mest populære sort af Basilikum er Sweet Basilikum og det er den sort, der oftest anvendes i madlavningen. Andre sorter omfatter rød basilikum (nogle mener den er lidt skarpere i smagen end den grønne) og Lemon Basilikum (en mild citron smag). Thai basilikum er meget forskellig fra den almindelige danske basilikum, da den har en stærk smag af lakrids.

Der findes flere forskellige sorter basilikum end nævnt her, så det er bare at prøve sig frem eller blive entusiast og plante dem alle.

GD Star Rating
loading...
Gode råd om dyrkning af basilikum, 5.0 out of 6 based on 1 rating

TAGS: , ,

Lis er gør-det-selv kvinde ud til fingerspidserne. Gennem flere husrenovationer fra A-Z, samt en veludviklet evne til at undersøge og sætte sig ind i nye ting, har hun udviklet en sans for en bred vifte af gør-det-selv emner.