Skal du have ny markise til dit hus, gennemgår vi her priserne på forskellige modeller (og fortæller dig hvor du kan spare op til 7.000 kroner).
Vi gør opmærksom på de særlige tekniske områder, hvor du ikke bør gå på kompromis med kvaliteten og til sidst kommer vi med vores anbefaling, så du er godt rustet til dit køb af en ny markise.

Hvordan er en markise bygget op?
Det ser enkelt ud, når man betragter en markise. Et stykke stof, der er rullet omkring en stang, der sidder fast på væggen. Med et håndtag eller en motor kan man så rulle dette stykke stof ud, så man får skygge på sin terrasse eller i rummet inden bag markisen.
Så enkelt er det desværre ikke, for der er mange ting, du bør holde øje med, når du køber ny markise. Nedenfor gennemgår vi to ting, der har afgørende betydning for din nye markises holdbarhed og ikke mindst sikkerheden.
En markises holdbarhed
Når man beslutter sig for at sætte en markise op, er det sjældent en midlertidig løsning. Derfor er også fornuft i at gå efter noget, der holder længe.
Holdbarheden i en markise bestemmes af de materialer, den er lavet af, men i ligeså høj grad af, hvordan markisen er beskyttet, når den ikke er i brug. Endelig har det stor betydning hvor markisen hænger og hvor udsat den er.
Der er fra fabrikkernes side 5 års garanti på stoffet og 10 års garanti på resten af markisen, men en markise kan sagtens holde i 15-20 år, hvis ikke den f.eks. hænger ved Vesterhavet i direkte solskin.
Man skelner mellem tre forskellige typer af de såkaldte kassetter, som er det markisen er rullet ind i, når den ikke bruges. Den første type er den helt åbne, hvor stoffet i markisen blot rulles omkring en stang – her er der ingen former for beskyttelse af stoffet.
I den anden ende finder vi den helt lukkede kassette, hvor markisen rulles ind i et ”kammer”, der beskytter den mod vind og vejr. Der findes også en mellemting, der kaldes en halv-åben kassette.
Hvis du vil have at din markise skal holde længe, så skal du afgjort vælge en lukket markise, men det koster naturligvis også lidt ekstra.

En markises sikkerhed
Hvis det pludselig blæser op og der kommer vind under din markise, så vil den vippe op og måske knække og falde ned. Den kan betyde skader på de ting, der står under markisen eller huset (eller personer, hvis de er uheldigt placeret).
Derfor bør du altid sikre dig, at markisen har det, der hedder overslagssikring, som netop forhindrer at markisen vipper op, hvis der er ekstra blæst. Det er ikke noget, du kan tilkøbe, den er indbygget i markisen fra fabrikken side, hvis det er der.
Du kan til gengæld købe en model med motor i. En motor er i udgangspunktet en luksusting, hvor du slipper for at dreje markisen ind med håndkraft, men hvis du får koblet en vind- og regnsensor på, så vil motoren automatisk kører markisen ind, hvis det bliver dårligt vejr. Det er smart – også rent sikkerhedsmæssigt.

Priserne på en ny markise
Som sagt afhænger prisen på en ny markise i høj grad af kvaliteten. I det følgende tager vi udgangspunkt i markiser, der cirka rammer målene 4 meter i bredden og 3 meter i udhæng (hvor langt den går ud over terrassen).
En markise med åben kassette (ingen beskyttelse) er helt sikkert den billigste. Den kan fås hos mange forhandlere, men vi har fundet de to billigste steder, hvor du kan købe markisen for under 3.000 kroner.
Det ene tilbud er på 2.799 kroner (målene er 4,20 meter i bredden og 2,5 meter i udhæng). Prisen er med levering, men uden montering (hvis du vil have dem til at montere din markise, så koster den yderligere 2.000 kroner.) Tilbuddet finder du her.
Det andet tilbud er på bare 1.799 kroner, men her skal du betale for levering og du skal selv montere markisen (eller få et tilbud fra en håndværker/gardinmand).
Markisen måler 4,5 meter i bredden og 2,5 meter i udhæng. Du finder tilbuddet her.
Går vi til den halv-åbne model, så har vi fundet et tilbud på 4.999 kroner. Det finder du her.
Endelig har vi fundet noget af en prisforskel på modeller med lukkede kassetter (maksimal beskyttelse). De fleste forhandlere tager omkring 15.000 kroner for en markise i målene 4 x 3 meter.
Dertil skal som oftest lægges montering. Men vi har fundet en markise med målene 3,6 meter i bredden og 2,5 meter i udhæng til kun 7.499 kroner og det er vel og mærket inklusive levering og professionel montering. Du finder tilbuddet her.
Vores anbefaling
Vi har samlet vores anbefaling i 3 gode råd:
- Køb altid en markise med lukket kassette – det forlænger holdbarheden
- Montér kun selv, hvis du er håndværker eller har masser af erfaring og husk i øvrigt at man skal være elinstallatør, hvis man skal monterer en markise med motor!
- Og sidst, men måske vigtigst – køb ikke nødvendigvis det billigste, for det kan ikke altid betale sig i længden.
I ovennævnte eksempel ville vi således anbefale markisen til 7.499 kroner.
loading...








Har du spørgsmål eller kommentarer?
Klik her!