Møbler – Lagersalg i København, Århus og Kolding

Leder du også efter nye, men billige møbler, så læs her om selve begrebet ”lagersalg” og få gode råd om både lagersalg og andre tilbud på møbler i henholdsvis København, Århus og Kolding.

Møbler lagersalg

Møbler på lagersalg er svære at finde i Danmark
Men der er få steder hvor du kan købe fra et rigtigt lagersalg.

Lagersalg, udsalg og tilbud er nemlig ikke lige til at skelne fra hinanden, men er du tålmodig og grundig, så kan du spare ganske mange penge uden at købe brugte møbler.

Hvad er et rigtigt lagersalg?

Et rigtigt lagersalg foregår i en hal eller tomme lokaler. Der er typisk kun åbent 2-3 dage og formålet er at sælge et lager af møbler, tøj eller noget helt tredje.

Med andre ord så kan en butik ikke holde et permanent lagersalg. De må gerne holde udsalg eller sælge demonstrationsmodeller, men for at være berettiget til at holde lagersalg, så gælder det altså at det skal være midlertidigt og i et lokale, der normalt ikke rummer disse varer.

Online salg fra lager

Der er mange steder, hvor du kan købe møbler på tilbud via nettet og det bliver også kaldt lagersalg (fordi de sælger fra et lager). Dem kan du læse meget mere om i vores artikel her: http://www.husplushave.dk/lagersalg-af-mobler/

Demonstrationsmodeller og udgåede modeller solgt fra lager

I både København, Kolding og Århus kan du sagtens finde billige møbler, som også bliver solgt fra et permanent lager.

Møblerne inddeles – kort fortalt – i to grupper. Den ene er de møbler, der af en eller anden grund er blevet beskadiget i større eller mindre grad. Den anden gruppe af møbler er de modeller, der udgår af produktion.

Jeg har f.eks. lige erhvervet mig to barstole fra Jysk Sengetøjslager til 150,- kroner stykket (normalpris 499,-) men det var også de to sidste stole.

Det er de store kæder, der ofte har permanent udsalg af disse to grupper af møbler. Her finder du en liste over nogen af de største kæder:

Du skal blot huske, at det bestemt ikke altid bliver annonceret på deres hjemmeside – derfor er regelmæssige besøg i butikkerne rigtig vigtige.

De rigtige lagersalg i København

København bugner af møbelbutikker, både samlet i centre (som Illums Bolighus), men også i enkeltbutikker. Derudover rummer København også lager for mange af de store producenter af møbler, så der burde være ekstra mange lagersalg.

Ifølge , så er der imidlertid ingen. Det hænger sammen med brugen (og misbrugen) af begrebet. Der er masser af udsalg, tilbud og sågar også lagersalg, men vi kan faktisk kun finde ét rigtigt lagersalg.

Møbler lagersalg hos Paustian

Paustian er den eneste butik vi har kunnet finde der har rigtige lagersalg af møbler

Det er til gengæld hos den eksklusive møbelbutik Paustian, der mest er kendt for at sælge danske design-ikoner. De har afholdt lagersalg i november måned hvert år og gør det sikkert også i år.

Men du bliver nødt til at holde dig orienteret og måske tilmelde dig deres nyhedsbrev. Det kan du gøre her: http://www.paustian.dk/newsletter.jsp

I det hele taget er det værd at modtage nyhedsbreve fra de møbelbutikker, som du gerne vil handle hos, for mange afholder lagersalg med kort varsel og de første, der får besked, er som regel abonnenterne på nyhedsbrevene.

Lagersalg i Kolding og Århus

Kolding og Århus rummer naturligvis også mange møbelbutikker og centre, hvor det er værd at holde øje med lagersalg.

Umiddelbart findes der ikke nogen, bortset fra Århus, hvor du også finder en Paustian møbelbutik, der afholder lagersalg på deres møbler.

Men igen er det vigtigt at modtage nyhedsbreve fra mange forskellige møbelbutikker og -kæder, for at holde sig orienteret.

Er det ikke lige meget, om det er på tilbud, på udsalg eller på lagersalg?

Både og… Et rigtigt lagersalg handler tit om at producenten skal have tømt sit lager for udgåede varer og modeller, så derfor er de tit villige til at handle.

Mens et tilbud eller en udsalgspris som regel ikke er til at forhandle om.

Hvilke varer kan man købe på et lagersalg?

Det varierer selvfølgelig meget, men for det meste er der tale om udgåede modeller eller modeller som af en eller anden grund ikke har solgt så godt.

Vær opmærksom på de udgåede modeller, for du kan ikke supplere med flere møbler på et senere tidspunkt af en udgået model.

Hvordan kan man så vide om det er et rigtigt lagersalg?

Det kan være rigtig svært at gennemskue, for der reklameres heftigt for både tilbud, udsalg og lagersalg. Faktisk har det indtil januar 2012 være ulovligt at afholde lagersalg, men nu er tingene sat i system, så producenter og forhandlere skal registrere sig for at kunne afholde et (lovligt) lagersalg.

Det gør at du som forbruger kan lede efter lagersalg på denne online-database:

Ved at bruge enkle søgekriterier kan du måske også opdage lagersalg i dit lokalområde, som du slet ikke vidste fandtes?

Den lokale handel

En ting er de store lagersalg (som der så ikke findes så mange af), en anden ting er den lokale møbelhandel, som skal have tømt sit lager, for at få plads til de nye modeller.

Her bør du spørge din lokale møbelhandler (eller måske et par stykker), for de små lagersalg bliver der som regel ikke reklameret med – ofte fordi der ikke er så mange varer.

Så det er en god idé at holde sig gode venner med din lokale møbelhandler og måske endda kører hen til nabobyen og blive gode venner med den lokale møbelhandler dér også.

Generelle gode råd om lagersalg

Du bør desværre være en ekstra kritisk forbruger, når du leder (og køber) møbler på lagersalg.

Der behøver f.eks. ikke være tale om beskadigede møbler eller 2. sorteringsvarer. Du skal også sikre dig, at der er nøjagtig den samme garanti som hvis du handlede i en almindelig butik – det siger loven nemlig.

Endelig bør du undersøge priserne mange forskellige steder, inden du investerer i et dyrt møbel og så husk at handle om prisen – der kan ofte betale sig.

TAGS: Møbler lagersalg Århus , Møbler lagersalg Kolding , Møbler lagersalg København

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse