Ringeklokke – Trådløse ringeklokker i utallige design og priser

Ringeklokke
At have en ringeklokke der virker og kan høres er vigtigt. Vi har kigget på forskellige trådløse ringeklokker på markedet lige nu.

“Vi troede, du ikke var hjemme”. Folk har forgæves ringet på din dør, fordi du befandt dig et sted i huset, hvor ringetonen ikke nåede dit øre.

Du kan nemt afhjælpe problemet ved at anskaffe dig en trådløs ringeklokke. Senderen placeres ved døren.

Modtageren / modtagerne sætter du, hvor det passer dig inden for en given radius. Der findes mange forskellige ringeklokker – herunder modeller, der giver dig mulighed for lave din helt egen personlige ringetone.

Vi forsøger her at give dig et overblik over priskategorier, design med videre.

Et spørgsmål om rækkevidde

De fleste trådløse ringeklokker har en rækkevidde på mellem 100 og 200 m. Det er mere end rigeligt til de fleste husstande. Du bør dog være opmærksom, at visse af de billigste modeller kun har en rækkevidde på 25 m, hvilket godt kan være lidt i underkanten.

Har du brug for en meget lang rækkevidde, kan du købe en rækkeviddeforlænger. Prismæssigt ligger et sådant stykke tillægsudstyr mellem 200 og 300 kr. – typisk kan det forlænge rækkevidden med op til 100 meter.

Ikke prangende, men ganske billige

Billig trådløs ringeklokke
Billig trådløs ringeklokke hos Harald Nyborg – ca. 80 kr.

Du kan sagtens få en billig trådløs ringeklokke for ca. 100 kr. F.eks. fører Harald Nyborg en trådløs model til 119 kr. Batteriet til senderen (selve trykkappen) medfølger. Batterier til modtageren (klokke-enheden) skal du købe som tillæg.

Et andet bud kunne være Doorman modellen hos Silvan til 99,95. Som det i øvrigt også gælder for førstnævnte model, er designet ikke det, der er gjort mest ud af. Førstnævnte model har dog den fordel, at rækkevidden er en del længere: 100 m mod Doorman’s kun 25 m.

Hvis kvaliteten gerne må være lidt bedre

Det er ikke altid, at det kan betale sig at købe så billigt som muligt. Billigt udstyr går ofte i stykker, fordi forarbejdningen eller materialet ikke er godt nok: En knap falder af eller sætter sig fast – smalle plastdele knækker etc.

Hos forhandlere som El-Sale.dk kan du få flere forskellige trådløse dørklokker af god kvalitet uden at blive ruineret. Vi har f.eks. set to pæne modeller i glas- og krom-look på tilbud til 329 kr. Begge med en rækkevidde på 100 m.

En lidt større model med alu-front og en rækkevidde på 200 m kan fås for 379 kr.

Lav din egen helt personlige ringetone

Synes du, det er lidt for kedeligt med en standardiseret ringetone, kan en dørklokke med MP3 være et godt alternativ til de almindelige modeller. Du kan her overføre din helt egen MP3-lyd til ringeklokken via et USB-stik – f.eks. et stykke af din yndlingsmusik.

Priserne svinger mellem 300 og 500 kr. Hos thansen.dk kan du få en model til 299 kr.

Godt (og dyrt) design fra Jacob Jensen

Røgalarmer, regnmålere, parkeringsskiver, ringeklokker med videre. Jacob Jensen har gjort en dyd ud af at lave enkle designløsninger til de ting, vi omgiver os med i dagligdagen.

Hertil kommer, at der er tale om et ganske stilfuldt design. Har du allerede en række Jacob Jensen-produkter, som du sætter pris på, vil du også kunne lide den pågældende designers svar på, hvordan en dørklokke skal se ud.

Jacob Jensen ringeklokker
Jacob Jensen trådløse ringeklokker – Model “Doorbell” og “Doorbell II”

Designet kan minde lidt om B&O. Modtageren – der er den største enhed – er opdelt i to glatte flader af en smal lodret stribe sorte lameller. Selve senderen, der monteres udenfor, er delt op i to felter af vandret lamelstribe.

Rækkevidden er 150 m og du kan vælge mellem 5 forskellige ringetoner. Modtageren er designet, så den kan stå af sig selv, og den lyser, når batterierne skal udskiftes. Prisen ligger omkring 800 kr. Se modellen hos blandt andre Hjem.dk.

Batterier holder ikke evigt – så husk at udskifte dem

Batterierne i en trådløs ringeklokke holder ikke evigt. Senderen, der som regel har et lille fladt batteri, bruger ikke så meget energi. Værst er det med modtageren, hvor de store batterier sidder.

Glemmer man at udskifte dem, er det ikke helt så graverende som ved mangelfuld udskiftning af batterier til f.eks. røgalarmer. Men det kan alligevel være ganske irriterende, hvis en defekt ringeklokke er skyld i, at folk tror, man ikke er hjemme.

Mulighed for tilkobling til lysnettet

Inden du køber en ny dørklokke, bør du tjekke, om den har en lys- eller lyd-indikator, der gør dig opmærksom på lavt energiniveau.

Vil du helt undgå problemer med svigtende batterier kan du eventuelt tilkoble modtageren til lysnettet via en transformator. En sådan behøver ikke at koste dig mere end 50 kr.

Hvad skal jeg vælge?

Vælger du en trådløs dørklokke med en rækkevidde på 100 m eller derover, er du godt dækket ind. Du kan få meget billige modeller. Men vær opmærksom på, at en lav pris ofte også er ensbetydende med billige og ikke specielt holdbare materialer.

Går du efter et pænt design, ligger prisen typisk mellem 300 og 800 kr. Vil du gerne lave en personlig ringetone, skal tjekke om ringeklokken er designet til MP3.

8 kommentarer til “Ringeklokke – Trådløse ringeklokker i utallige design og priser”

  1. Hvilken trådløs dørklokke skal jeg købe til min mor? det skal være en meget enkelt og god kvalitet, og jeg skal være sikker på at nabon ikke har noget der går der i

    Svar
  2. Hej Birgit,

    De fleste ringeklokker virker ganske fint og giver (os bekendt) aldrig problemer med naboerne.

    Så vil sige, at det mere handler om hvilket design din mor vil synes om og hvor mange penge du vil ofte.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  3. hvor kan man købe sådan en
    til dorbell den der er 6kantet

    Vil du helt undgå problemer med svigtende batterier kan du eventuelt tilkoble modtageren til lysnettet via en transformator. En sådan behøver ikke at koste dig mere end 50 kr

    Svar
  4. Hej Anne,

    Du kan blandt andet købe den på Jacob Jensens’s egen hjemmeside. Den koster knap 150 EUR.

    Mht. at begyndes at sætte en transformer til i stedet for batterier, så vil vores råd være, ikke at gøre det. Det kan godt være det virker hvis du har 100% styr på hvad du laver, men du mister garantien og risikerer at du ødelægger ringklokken.

    mvh
    Mikael

    Svar
  5. Hvorhor ringer en trådløs ringeklokke lige pludselig, hvad kan aktiverer den. det er træls kl 6.3o og så må man jo op og se at der ingen er. mvh Finn Nielsen

    Svar
  6. Hej Finn,

    Det er et rigtig godt spørgsmål. De eneste to bud jeg kan komme på er:

    1) Nogen ringer på for at lave “sjov”

    2) Batterierne trænger til at blive skiftet eller ladet op

    Mvh
    Mikael

    Svar
    • Jeg er lige flyttet i lejlighed med en trådløs ringeklokke (ligner den på billedet fra Harald Nyborg – men der er ikke noget fabrikationsnavn på den!) . Den har ringet flere gang uden grund – senest kl. 4.00 her til morgen. Vi har skiftet batterier – og det kan ikke være nogen der laver sjov.

      Så min tanke er, at det måske kan være andre trådløse apparater i nærheden , der bruger samme frekvens

      Svar
      • Hej Flemming,

        Det er ikke noget jeg har hørt om før, men selvfølgelig er det en mulighed.
        Spørgsmålet er, hvad det kan være for et andet apparat der påvirker og så specielt kl. 4 om natten.

        Det kan også være, at klokken simpelthen har en defekt. Hvis det er en model til 80 kr., så ville jeg nok overveje at anskaffe en ny og se om det løser problemet.

        Mvh.
        Mikael

Skriv en kommentar