Døjer du også med ukrudt i din have og vil du gerne af med det i en fart, så er Roundup løsningen.
Verdens mest gennemtestede ukrudtsmiddel gør nemlig det, der loves – slår ukrudt ihjel hurtigt og effektivt. Her ser på priser og hvordan du kan spare rigtig mange penge, ved ikke at flade for de hurtige løsninger.
Derudover fortæller vi også om de ting, du skal være opmærksom på, når du bruger det kraftige ukrudtsmiddel Roundup.
Hvordan virker det?
Uden at vi skal gå i biologiske detaljer om, hvordan Roundup virker, så vil vi lige nævne det aktive indholdsstof, for den information kan du nemlig bruge til at spare penge.
Roundup består først og fremmest af det aktive stof glyphosat, som går ind og forhindre den enkelte plante i at udvikle såkaldte aminosyrer.
Når planten ikke kan producere dette mere, så dør den og visner. Det er en yderst effektiv metode til at fjerne ukrudt, ingen tvivl om det.

Blandingsforhold og priser
Alt afhængig af hvilke planter du vil bekæmpe, så er der forskellige blandingsforhold (faktisk kan du også købe færdigblandede sprayflasker og -beholdere, men det kan absolut ikke betale sig).
Er der tale om små ukrudtsplanter, så anbefaler fabrikker 30 ml til 1 liter vand. Det giver en pris på cirka 60 øre pr kvadratmeter.
Større planter skal have 40 ml, mens de helt store skal have 60 ml til 1 liter vand. Det giver henholdsvis en pris på 80 øre og 1,20 kroner pr kvadratmeter.
Disse priser er selvfølgelig afhængige af, at du kun sprøjter der, hvor det er nødvendigt. Hvis vi ser bort fra den åbenlyse økonomiske fordel, så er der også den indlysende fordel, at du ikke dræber andet end det ukrudt, du har udset dig.
Den færdigblandede Roundup koster ca. 6 kroner pr kvadratmeter og priserne er meget ens over hele markedet, fordi firmaet, der producerer midlet, er gode til at bestemme en udsalgspris.
Det billigste sted, vi har fundet, tager 165 kroner for 1 liter Roundup spray, hvilket kun er 5 kroner under vejledende udsalgspris.
Fordomme og fakta
I begyndelsen af 1990’erne var Roundup utrolig meget i medierne, da mange mente, at det forgiftede vores grundvand. Lad det være sagt med det samme – Roundup kan forgifte vores grundvand, men der er aldrig nogen vandboringer, der er blevet lukket på grund af midlet.
Som nævnt er Roundup det mest gennemtestede ukrudtsmiddel i verden og i særdeleshed i Danmark, hvor der stilles store krav til sådanne midler (vi stiller meget større og skrappere krav end f.eks. USA, hvor de tillader op til 10 gange mere af det stof, der er i Roundup) og konstant gennemføres nye tests.
Midlet har været til salg i Danmark i over 30 år og det har alle dage været godkendt af de danske miljømyndigheder.
Dog nævnes det i en artikel fra fagbladet Ingeniøren at man er begyndt at finde det indholdsstof, som bruges i Roundup, i forskellige vandboringer – det er dog ikke til at sige, om det specifikt er Roundup, de har fundet spor af. Læs selv mere om problematikken her.
Vi vil også nævne en hjemmeside, hvor Miljøstyrelsen har inddelt alle sprøjtemidler efter hvor skadelige de er for miljøet og mennesker.
Her får Roundup en karakter på 2 (hvor 1 er det mest skadelige og 5 er det mindst skadelige). Du finder hele listen her.
Alternativt
Der findes et alternativ og det finder vi ved at se på det aktive stof i Roundup, nemlig det føromtalte glyphosat.
Selvom der er flere tilsætningsstoffer i Roundup, så kan du sagtens bruge glyphosat i sin rene form – det vil have samme effekt som behandling med Roundup (og dermed skal du også være ligeså præcis og påpasselig).
Den store forskel er prisen. Hvor du for en liter Roundup skal betale over 400 kroner, så kan du nøjes med at betale (og hold nu fast) 2,5 krone pr liter opblandet glyphosat.
Du køber en dåse med 1 kg glyphosat til 250 kroner og så blander du det op med 100 liter vand (eller en liter af gangen) – på den måde kommer du ned på den lave pris.
Prisen på rent glyphosat er så lav, fordi der er rigtig mange landmænd og gartnerier, der bruger det og de vil ikke betale for den dyre Roundup.
Til sidst
Overvej nøje dine manuelle alternativer, inden du bruger Roundup, for det er rigtig skrappe sager, som du bør være forsigtig med.
Når det er sagt og du står med en have, hvor ukrudtet er vokset dig helt over ørene, så er Roundup det mest effektive ukrudtsmiddel på markedet, som i løbet af cirka 10 dage kan give dig mulighed for at plante nogle nye planter.
loading...



Har du spørgsmål eller kommentarer?
Klik her!