Solcellelamper – Udendørs belysning i haven med solceller

Solcellelamper til haven bliver mere og mere populære – hvilket sikkert skal ses i lyset af, at danskere gerne vil spare nogle penge på elregningen og samtidigt gøre noget godt for miljøet.

Hvis du overvejer at købe solcelle lamper til haven, fx til at stå ved en gangsti eller drivhus, så er her en oversigt over, hvad du med fordel kan være opmærksom på.

Fordele ved solcellelamper til haven

SolcellelamperSolcellelamper virker såre enkelt ved at sollyset omdannes til elektrisk energi. Og systemet i lampen er ret genialt tænkt: Når solen skinner på lampen, fanger lampen solens stråler i et lille batteri, der er indbygget i lampen.

I lampen er der også indbygget en skumringssensor, og den registrerer, når mørket er ved at sænke sig, og så begynder lampen at lyse, den har nemlig gemt energien fra det lille batteri til mørket faldt på. Der er en række fordele ved brug af solcellelamper:

  • Miljørigtig: Solcelle-energi er en del af de moderne, vedvarende energiformer, som ikke belaster miljøet. Du kan derfor købe solcellelamper med god samvittighed til din have.
  • Prisen er overkommelig for de fleste, de fås som regel fra 100 kr.
  • Solcelleenergi er energi til en fast pris, ingen ubehagelige elregninger, men kun udgifter til nye pærer og en have-lampe en gang imellem.
  • Solcellelamper bliver mere avancerede dag for dag. Pt. er der fx solcellelamper på markedet, der har indbygget lyssensor, som automatisk regulerer lyset, så det tænder, når det er mørkt, men er slukket i dagslys.

Ulemper ved solcellelamper til haven

Da det er en forholdsvis ny energi, så er der også en række ulemper, som du skal tage højde for. Det drejer sig bl.a. om følgende:

  • Solenergi-lamper til udendørsbrug har en lidt særpræget farve: Som regel er det en lys farve i en kølig eller gul tone.
  • Bemærk desuden at lampernes lysrække-vidde ikke er stor. De lyser snarere kun lige den plads rundt om dem op, så man kan orientere sig efter dem.
  • Solcellelampernes virke er afhængig af mængden af sol, og derfor kan kvaliteten variere, alt efter solskinstimer – ja, de kan helt holde op med at virke, hvis solen har været væk alt for længe. Det gør dem som energikilde mere ustabil end almindelig strøm.
  • Markedet bliver dog mere og mere avanceret, og der findes nu modeller, som kan slå over til el, hvis fraværet af solskinstimer ikke er højt nok til at lyse pæren op.

Punkter til huskelisten

Solcellelampe til vægFordi lamperne lyser bedst, når de udsættes for meget sollys, så er det en god idé at placere dem, så solcellen får så mange timers direkte sollys som muligt. Det er af samme årsag, at de fleste solcellelamper er til udendørs brug, ikke indendørs, hvor solens stråler ikke rammer ligeså kraftigt.

Når du vælger solcellelamper, så vær også opmærksom på lysets farve. Havelamper med hvide lysdioder lyser mest, men har dog også et lidt køligt skær. De gule lyser mindre – til gengæld har lyset så et varmere – og måske for mange – et mere behageligt skær.

Husk også at nogle solcellelamper indeholder skadelige stoffer, som skal destrueres. Derfor kan disse typer af solcellelamper ikke bare smides ud med almindeligt brændbart affald. Tjek derfor altid hvordan du skal skille dig af med en given solcellepære, inden du køber den.

Gode tilbud og steder at købe med stort udvalg

Generelt følger kvaliteten prisen – jo mere du er villig til at betale for en solcellelampe, jo bedre er den.

Det betyder dog ikke, at alle gode solcellelamper er dyre. Du kan sagtens finde endog meget billige solcellelamper, som egner sig fint til fx at markere en gangsti i haven. Du kan finde dem helt ned til 40 kr. i Bilka, en pris som selvfølgelig kan ændre sig.

Hightech - Solcellelamper udendørsHvis du vil købe din lampe over nettet, så er der efterhånden kommet rigtigt mange udbydere på markedet. Prøv fx www.lavprisvvs.dk eller www.ligo.dk.

Hvis du gerne vil se et større udvalg og rent faktisk have chancen for at røre lamperne inden køb, så findes der også masser af muligheder i den fysiske verden.

Her kan fx nævnes store byggemarkeder som Silvan, Bauhaus, Jem & Fix mv. Her er det muligt at finde et rimeligt udvalg med priser i både den billige og den dyre ende.

Har du besluttet dig for at investere i solcellelamper, så er det altså en rigtig god idé, ikke bare for miljøet, men også for din elregning – ja, du har faktisk ikke andre udgifter end til pære og lampe. Du skal dog tage i betragtning, at lamperne er afhængige af, at solen skinner, og derefter bliver solens stråler omdannet til el og lagret.

Skinner solen ikke i lang tid, så kan det resultere i et dårligere lys – og nogle gange kan de helt gå ud. Det er dog også råd for – du kan købe en solcellelampe, der både kan løbe på el og solceller – og så kan du slå ellen til, hvis den i en periode ikke virker.

TAGS: , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse

Del

Andre artikler du også ville kunne lide