Tørretumbler energiklasse A – Aftræk eller kondens

Tørretumbler energiklasse ADe fleste vil gerne have tørretumbleren til at stå i deres bryggers, da den så generer mindst, når den er i brug, og fx ikke stjæler fra den vigtige køkkenplads.

Hvis du står og skal købe en tørretumbler til fx dit bryggers, så er det vigtigt at overveje dine behov og boligforhold først. Er det fx vigtigst, at den sparer på energien, at den er let at installere, eller at dit tøj bliver helt tørt?

Spar penge med klasse A

Lad os tage energi-sparerådet først. Der findes nu rigtig mange gode tørretumblere i energiklasse A, som kører på mindre energi end de tørretumblere, der er B- eller C-mærket. Med klasse A-tørretumblere tager du både hensyn til naturen – og din elregning.

Når du vælger tørretumbler

Inden du foretager dit køb af tørretumbler, så er det vigtigt, at du overvejer, hvad de forskellige typer – dvs. kondens versus aftræk – betyder for installationen.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du bor i et hus med et bryggers eller i en toværelseslejlighed. A-mærkede tørretumblere findes indtil videre kun med kondens.

Værd at vide om kondens

Kondenstørretumblere tørrer dit tøj ved at afkøle den fugtige luft, således at fugten udskilles og opsamles i en lille indbygget beholder.

Beholderen skal tømmes regelmæssigt. Her er nogle nyttige informationer om kondenstørretumbleren:

Energi-rigtig
Når du køber en A-mærket kondensmodel, har du sikkerhed for, at den er nænsom over for miljøet og sparer på energien. A-mærkede tørretumblere er de mest energi-rigtige, der findes på markedet.

Nem installation
Hvis du køber en tørretumbler med kondens, har du hverken brug for udsugning eller et aftræk i væggen for at få tørret tøjet; der kræves med andre ord ingen installering.

Det må derfor siges at være en god løsning, hvis man fx bor i en lille lejlighed, hvor man på den ene side har brug for en tørretumbler, fordi der ikke er plads til at hænge tøjet til tørre, men hvor det på den anden side er svært – og for det meste kræver en tilladelse – at installere en tørretumbler med aftræk.

Luft ud
Skal tørretumbleren stå i et bryggers, hvor du ikke kan lufte ud, så er det dog vigtigt, at kondenstørretumbleren er særdeles god til at opsamle vandet, for ellers opstår der let fugt og mug i lokalet.

Selv de bedste kondenstørretumblere kan kun opsamle 90 procent af vandet, og nogle slipper helt op til 30 procent af fugten ud i omgivelserne.

Tøjet tørrer ikke 100 procent
Tøjet bliver ikke altid helt tørt.

Dyrere end aftræk
En kondenstørretumbler er som regel noget dyrere end en med aftræk.

Gode kondenstørretumblere

Tænk har i 2011 offentliggjort en undersøgelse, hvori de har testet en række A-mærkede kondenstørretumblere med varmepumpe.

Herunder følger resultatet, hvor jeg har gengivet nogle af parametrene for de tre favoritter:

Tørretumbler Test

Den dyreste kondenstørretumbler – den fra Miele – er i altså dette tilfælde også den bedste.

Alle tre tørrer godt, hvilket bestemt ikke gælder alle kondensmaskiner, og endelig har de et lavt energiforbrug, hvilket mærkes på elregningen.
Det skal nævnes, at udbuddet hele tiden forbedres, så sandsynligvis vil A-mærkede tørretumblere fremover blive bedre og bedre, også når det gælder tidsforbrug.

Værd at vide om tørretumblere med aftræk

En tørretumbler med aftræk er kendetegnet ved, at den via et rør eller en slange leder den fugtige luft væk fra huset (igennem aftrækket). Her følger nogle fordele ved aftræk i forhold til kondens:

Ingen fugt i rummet
Det har i sig selv en ganske stor fordel, fordi der ikke opstår fugt i rummet eller huset, da det bliver ledt væk og ud.

Tøjet bliver tørt
En anden ganske klar fordel er, at den tørrer tøjet fuldstændigt, igen pga. den effektive udluftning.

Billigere og hurtigere
Den er som regel også hurtigere til at tørre tøjet end en kondenstørretumbler. Og den er som beskrevet også noget billigere.

Ikke A-mærket
Da er dog også ulemper. A-modeller med aftræk eksisterer endnu ikke, da aftrækstørretumblere (i modsætning til de mest energi-rigtige kondenstørretumblere) bruger for meget energi – og dermed forurener for meget – til at opnå højere klassificering end B og C.

Kræver installation
Til gengæld kræves der en del af installationen, da der skal være mulighed for at bore huller i væggen og få plads til slanger.

Hvis du har et bryggers, skulle det ikke være noget problem, men hvis du bor småt, vil en aftrækstørretumbler nok være udelukket, fordi installationen af diverse slanger og aftræk da som regel ikke er mulig.

Forhør dig altid hos din forhandler om, hvad der specifikt kræves, når du er på udkig efter en tørretumbler.

Gode aftrækstørretumblere

Er du på jagt efter en tørretumbler med aftræk, så kan fx model T753w fra ASKO Vølund (energiklasse B) anbefales.

Den er en af de billigste på markedet lige nu, og den er holdt i enkel hvid uden for mange dikkedarer og passer derfor godt ind i ethvert bryggers. Den koster 4.505 kr. hos Hvidevarebutikken.dk.

Hvis brug af energi ikke betyder så meget for dig, så kan du også købe en C-model med aftræk endnu billigere.

Det kan fx være en LAVATHERM TN73571 fra AEG til 3.325 kr. inkl. levering hos el24.dk. Den har mange funktioner, stor lugeåbning og plads til 7 kg tøj.

Huskelisten

Det kan altså være en god idé at købe energiklasse A-vaskemaskiner, for selvom de er noget dyrere end de andre på markedet, så sparer du på energien til gavn for både pengepung og miljøet.

I denne klasse kan du endnu kun få kondenstørretumblere – som ikke behøver installation, men ikke altid tørrer tøjet optimalt.

Omvendt kan der også være gode grunde til at købe en aftrækstørretumbler i klasse B eller C. De er både billigere at erhverve sig, tørrer tøjet bedre og afgiver ikke fugt.

GD Star Rating
loading...
Tørretumbler energiklasse A - Aftræk eller kondens, 6.0 out of 6 based on 3 ratings

TAGS: , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.

6 Kommentarer på Tørretumbler energiklasse A – Aftræk eller kondens

  1. Lisa Als Klein siger:

    Hej Mikael,
    Jeg har med interesse læst dine råd om tørretumblere…
    Er dog stadig i tvivl om det skal være kondens eller aftræk…
    Vi bor i hus og den skal stå i vores bryggers i kælderen (høj kælder) lige ved siden af naturgasfyret – som jo har aftræk ud….
    (vores kælder er 70 m2 – knastør – og med gulvvarme)

    Fyrets aftræk leder ud på sydøstsiden af huset – lige ved trappe nedgang til kælderdør.
    Husets tag strækker også her 150 m ud over husets mure og der er ca. 3 m op til de underste træværk..

    Min bekymring er denne:
    Dampen fra fyret damper op under taget og ved blæst kan det ikke undgåes at det af og til suser ned i kælderskakten…

    - Bliver det for meget og kommer det til at gå ud over træværket og kælderskakt – hvis vi vælger tørretumbler med aftræk – og derved øges mængden af fugt der udledes…

    På den anden side er jeg ikke interesseret i at kælderen bliver fugtig pga kondens tumbleren… pt tørrer vi tøj på stativ i kælderen..det fugter vel også meget -men vi har ikke oplevet fugt af den grund…

    Håber du kan give os et godt råd..

    Med venlig hilsen
    Lisa

  2. Mikael siger:

    Hej Lisa,

    Tak for dit rigtig gode spørgsmål. Umiddelbart ville jeg ikke være nervøs for nogle af delene. For det første er der grænser for hvor meget damp der kommer ud af hullet i muren og når der samtidig er 3 meter op til træværket, så bliver det næppe særlig koncentreret.

    Damp er jo “kun” vand og jeg antager, at jeres træværk godt kan tåle regn?

    Dertil så vil I forventeligt heller ikke lade tørretumbleren køre i døgndrift og det vil altså kun være i kortere perioder at der vil komme damp ud.

    Alternativt så kan I vælge en kondenstørrer og hvis I bare ikke køber det billigste I kan finde, så giver det heller ingen problemer. Specielt ikke hvis du siger at I normalt tørrer tøj på stativ. Det vil jeg mene giver mere vand i lokalet end en kondenstørrer vil gøre.

    Beklager at jeg ikke kan give dig et konkret svar, for jeg mener at begge muligheder vil kunne bruge uden problemer.

    Mvh
    Mikael

  3. Sheila siger:

    Hej Mikael

    Vi har lige købt en ny vaskemaskinen, hvad vi desværre ikke lige tænkt over var at tjekke om vores tørretumler kunne stå oven på den, det kan den desværre ikke.

    Kan man hænge en kondenstørrer op på væggen, eller er der en anden smart løsning på vores problem??

    Mvh

    Sheila

  4. Mikael siger:

    Hej Sheila,

    Det bør der som udgangspunkt ikke være noget galt i. I skal dog være sikre på, at den sidder ordentligt fast. Det ville være ærgerligt hvis den faldt ned og gik i stykker (+ tog væg og andre ting med i faldet).

    Mvh
    Mikael

  5. henrik hansen siger:

    vi har en aftræks tumbler men tror at vi skifter til kondens da har en ide om at mængden af energi der bliver sendt ud af huset er alt for stor , har jeg ret ?
    vi skal kun bruge 2700 w ved 0 grader til 149 m2 for at varme hele huset op , og da kondens lader varmen blive i huset , er det jo en mere miljø rigtig og økonomisk løsning er jeg helt forkert på den
    mvh
    henrik

  6. Daniel siger:

    Hej hvorfor er kondens tørretumblere længere tid om at tørrer end dem med aftræk?

Skriv en kommentar

Din email bliver ikke publiceret.

*

Du kan benytte disse HTML tags og attributter: <a href="" title="" rel=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>