Udendørslamper – LED belysning med og uden sensor

Udendørslamper med LEDFlere og flere bruger LED-lamper til udendørs belysning. Og med god grund: LED-belysning er nemlig godt til fx haven, fordi pæren kan tåle mange kuldegrader uden at blive beskadiget.

Desuden tænder LED-pærer med fuld lysstyrke med det samme, hvilket man har brug for, hvis man tænder lyset i garagen eller i haven. Og så er den energibesparende, da levetiden er lang, faktisk svinger den fra 50.000-100.000 timer.

Om du skal vælge LED-belysning med eller uden sensor kommer helt an på, hvordan lyset skal bruges i haven – om du har brug for vedvarende belysning eller kun lejlighedsvist.

Fordele ved brug af LED med sensor

LED-belysning med sensorer virker på den måde, at den tænder, når du har sat tænd og sluk uret til eller når den registrerer bevægelse eller lys.

Hvis du fx har installeret din bevægeslese-sensor ved din garage – ja, så tænder den, når du kører ind i indkørslen, eller når du går en tur med din hund – alt afhængig af bevægelsessensorens rækkevidde.

Her følger nogle fordele ved LED-belysning med sensor:

  • Du sparer på elregningen og skåner miljøet ved kun at have LED-belysning med sensor, fordi den kun er tændt, når du rent faktisk har brug for det.
  • Det bliver nemmere for dig at gebærde dig om aftenen, når det er mørkt, fordi lyset tændes automatisk, og du behøver ikke rode efter stikkontakten.
  • LED-belysning med sensorer har ofte en præventiv effekt, hvis uønskede ubudne gæster nærmer sig huset.

Ulemper ved brug af LED lamper med sensor er bl.a.:

LED-belysning med sensorer er at foretrække, hvis dit lysbehov kun er lejlighedsvist og ikke ret stort sammenlignet med almindelig LED-belysning. Overvej desuden følgende ulemper af LED-lamper med sensor:

  • Du kan risikere at få en overfølsom sensor, der tænder ved den mindste bevægelse – også når du ikke har brug for det. Derfor skal du være omhyggelig med indstillinger – nogle kan du indstille efter tænd- og sluktider, andre fungerer i forhold til en bevægelses-censor, der slukker, når bevægelsen holder op. Andre igen er lysfølsomme, dvs de tænder automatisk, når mørket falder på.
  • De sensorer som indstilles efter bevægelse kræver en vis teknisk snilde at få indstillet korrekt, og der kan i opstartsfasen være drillerier med at få sensoren til at virke.
  • Generelt er kvaliteten dog så god, at det ikke skulle volde de store begyndervanskeligheder.
  • De sensorer som kan indstilles efter et tænd- og slukur, skal hele tiden justeres efterhånden som dagen ændrer sin længde. Det kan være besværligt.
  • Der findes LED-lys på markedet, der giver et køligt blåligt skær og ikke er særligt lyseffektive. Tjek derfor altid rækkevidde og farvegengivelse på pæren.
  • Der kan være situationer, hvor du har brug for en mere varig oplysning fx af dit husnummer eller adresse-skilt. Der vil en LED-belysning uden sensor være at foretrække
    Husk at LED-pærer skal afleveres på genbrugsstationen, fordi selve pærehuset ofte består af aluminium.

LED udendørslamper

Pris og indkøbsmuligheder

Markedet er stort, når det kommer til udendørs LED-lamper, både med og uden sensorer. Disse kan købes i diverse byggemarkeder såsom Silvan, XL-Byg, STARK mv.

På internettet kan du starte din søgning efter LED-belysning med eller uden sensorer på fx scanlys.dk eller greenline.dk. Generelt er priserne for LED-lamper med sensorer på ca. 600 kr. og opefter.

Som sagt er en af ulemperne, at du i sensorer-varianterne skal indstille et dagsur, som passer med tiden, når det bliver mørkt. Hvis du er parat til at betale, så er der dog også pærer på markedet bla. fra Philips, der har indbyggede sensorer, så den tænder automatisk, når det begynder at blive mørkt.

Sådan gør du

Hvis du vælger LED-belysning med sensorer, så læs brugsanvisningen grundigt. Du kan vælge tre former for sensorer, sensor med kontaktur, sensor der registrerer bevægelse eller sensor der registrerer lyset. Det kan være en god idé at overveje følgende, hvis du beslutter dig for kontaktur:

  • Hvornår har jeg brug for, at den lyser? Indstil den i forhold til de tidspunkter på døgnet, hvor du ved, at det bliver mørkt, og du har brug for lys.

Hvis du i stedet vil have, at lyset skal tænde på bevægelse, så kan du overveje:

  • Hvor meget bevægelse, skal den registrere, før lyset tændes?
    • Du kan også vælge en lyssensor, den tænder automatisk, når det bliver mørkt. Her kan du overveje:

      • Har jeg brug for en lampe, der lyser hele natten? (Denne lampe tænder automatisk, når det er mørkt).

      Det kan meget vel være, at en elektriker skal hjælpe dig med selve opsætningen. Det skal han fx hvis der er tale om en lampe og en transformator, som er købt hver for sig. Elektrikeren skal også hjælpe dig, hvis du skal have trukket kabler gennem jorden.

      Hvad skal du vælge?

      Står du og skal investere i lys i haven, så kan det altså kraftigt anbefales, at du investerer i LED-belysning, da det fungerer godt, selv med frost, og desuden er energibesparende. Bemærk dog, at kvaliteten af farven kan variere i LED-pærer, men der findes fine farvetoner på markedet.

      Vælger du LED-belysning med sensorer, så har det den fordel, at du kun bruger lyset, når du har behov for det, og du tillige slipper for at tænde og slukke på kontakten. Omvendt kan LED-belysning uden sensorer dække dit behov, hvis du er ude efter varig belysning af fx dit husnummer eller dit yndlingstræ.

TAGS: , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse

Del

Andre artikler du også ville kunne lide