Vedligeholdelse af pool – Sådan gør du det lettest

Vi elsker alle sammen en svømmetur i pølen, men fornøjelsen bliver hurtigt til fortrydelse, hvis bassinet er beskidt. Og det bliver det let, hvis du har en udendørs pool. Derfor skal den vedligeholdes og ved at læse denne artikel kan du få svaret på, hvordan den lettest vedligeholdes og hvad du skal tænke på først.

Vedligeholdelse af pool

Et bassin skal indeholde vand tilsat klor. Du bør udføre vedligeholdelse af pool på både daglig, ugentlig og månedlig basis.

Hold vandet rent på daglig basis

Først og fremmest skal du holde vandet rent med den rette ph-balance da det forebygger mange problemer.

Vandet i poolen bliver nemlig hurtigt beskidt, f.eks. sveder et menneske i bassinet 1 liter sved i timen, hvis han eller hun bruger swimmingpoolen aktivt.

Overfladesår og infektioner er en anden faktor, der inficerer badevandet. Dertil kommer nedfald fra træer og har du en hund, der ynder at bade i poolen, så kan den tilføre bakterier til vandet svarende op til 30 mennesker.

Den nemmeste måde at holde vandet rent på er først at justere vandets ph-værdi. Hvis vandet ikke har den rette ph-værdi kan det resultere i irritation af øjne og hud.

Vedligeholdelse af poolDesuden fjerner en forkert ph-værdi klorens virkninger i vandet.

Endelig kan en for høj eller for lav ph-værdi også resultere i at pumpe og andre installationer hurtigere må udskiftes, fordi de ældes hurtigere.

Vandets ph-værdi skal være omkring 7,3. Nogle kilder peger på 7,0-7,2, mens andre kilder peger på 7,2-7,5. Det kan være en god idé at forhøre dig hos din lokale forhandler og høre, hvad de mener.

Ved for høj ph-værdi tilsættes ph- (ph-minus), mens der ved for lav ph-værdi tilsættes ph+ (ph-plus).

Det er meget vigtigt, at ph-værdien er korrekt. Kontroller ph-indholdet dagligt med et testsæt.
Du kan måle dit vands ph-værdi med et test-sæt. Vi fandt et sæt hos Swimmingpool.dk for kun 169 kroner.

Klor fjerner alger og bakterier

Når du har fået styr på vandets ph-værdi, så husk også at tjekke, at der er tilstrækkeligt med klor i.

Ved at putte klor i vandet, så er det med til at desinficere alger og svedbakterier. Kloren er dog virkningsløs, hvis ikke ph-værdien er den rette.

Vedligeholdelse - Alger i pool

Juster gerne klormængden dagligt – den vejledende mængde er 1 mg/l, max 5 mg/l. Den nemmeste måde at tjekke klor-værdien på er ved at benytte et test-sæt, der kan fortælle dig, hvor meget klor, der er i vandet.

Hvis solen er kraftig, eller der er mange mennesker der dagligt bruger bassinet, så tilsæt ekstra klor, for ellers kommer der flere bakterier i vandet.

Hvor meget ekstra klor som du skal dosere, kan du se ud af testsættets måleresultat. Du kan f.eks. anvende hurtigvirkende chockklor (diklor/calciumklor små tabletter eller granulat). Du kan også tilsætte klor i flydende form. Du kan finde flere forskellige sæt til test af klorinholdet på nettet.

Du skal være opmærksom på, at du ikke må tilsætte klor lige efter du har reguleret vandets ph-værdi med ph-produkter, da der så kan opstå farlige klordampe.

Du skal vente mindst seks timer og følg altid instrukserne på produktvejledningerne. Husk i øvrigt altid at have gemt alle kemikalier væk og uden for børnehøjde.

Sådan vedligeholder du bassinkanten

Vedligeholde pool kantDer er også en række servicerutiner, som du bør tage højde i plejen af din pool, som f.eks. vedligeholdelse af bassinkant.

Det nemmeste trick er at rense kanten for fedt, olie og sod med en børste dyppet i varmt vand. Du skal dog sikre dig, at hvis dit bassin har en vinyl-liner, så skal den kunne klare brug af hård børste.

Det er også en god idé at tjekke om bassinbund, hjørner og vægge er rene og fri for snavs mm. Hvis de trænger til rens anbefales også at prøve med en børste og varmt vand.

Ugentligt tjek

Hvis vandet bliver uklart, så kan du tilsætte flokmiddel Aquaflok. Husk også at bundsuge bassinet omhyggeligt, at tømme og rense forfilterkurv og skimmerkurv. Filteret returskylles (husk det skal vare min. 4-5 minutter).

Hvis du døjer med svamp og voldsomme alge-angreb

Det er ikke altid klor alene kan klare alger. De vokser især godt, hvis der er meget høje temperaturer. Kraftig regn kan også give mange alger og mange badende mennesker kan også resultere i øget mængde af alger.

Beskidt pool med alger

Hvis du ikke kan få bugt med algerne ved brug af klor, så kan du bruge en hård børste og knofedt.

Er der svamp eller andre farvede belægninger, så anbefales det, at du fjerner det med et rengøringsmiddel til mure og sokler.

Bassinet skal være tomt, inden du går i gang med rengøringen. Du kan også tilsætte det forebyggende algemiddel – du kan blandt andet finde et tilbud her. Det er fint nok at gøre brug af algemiddel på månedlig basis.

Vil du vedligeholde din swimmingpool på den letteste måde, så anbefales du altså i første omgang at måle ph-værdien, helst dagligt. Sørg også altid for, at der er klor nok i vandet. Derudover er det vigtigt at vedligeholde bassinkant, hjørner og vægge, hvilket for det meste kan klares med varmt vand og en solid børste – og så skulle bassinet ellers være lige klar til at hoppe i.

GD Star Rating
loading...
Vedligeholdelse af pool - Sådan gør du det lettest, 6.0 out of 6 based on 2 ratings

TAGS: , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.