Sådan køber du vinkøleskab og undgår de fleste begynderfejl
Udbuddet af vinkøleskabe er stort med mange producenter, der bejler til forbrugernes gunst. Læg dertil rutinerede vinkøleskabsejere som bliver bidt af at samle på vin, og pludselig står med en langt større samling end forventet – og som derfor sætter deres gamle vinkøleskabe til salg brugt.
Indholdsfortegnelse
ToggleDet kan være fornuftigt at kikke sig omkring på markedet for brugte vinkøleskabe. Man kan være heldig at finde et godt skab, som intet fejler men blot er blevet for lille til ejerens vinsamling.
Det er altsammen med til at gøre det til en uoverskuelig sag at finde netop det vinkøleskab, der passer perfekt i ens eget husstand. I denne guide får du vores 10 mest sete fejl, som førstegangskøbere særligt nemt kommer til at begå. Uanset om de køber nyt eller brugt.
Køb markedets billigste vinkøleskabe hos www.densidsteflaske.dk – Spar yderligere 10% med koden “spar10”.
+ gratis levering!
Fejl nr. 10 – opbevare al slags øl i skabet
Den laveste temperatur i et vinkøleskab er typisk 11 grader, og ofte er temperaturen højere helt op til 18 grader for de ældste rødvine.
Så okay ja – du KAN faktisk godt opbevare øl i dit vinkøleskab, men der ER ølprodukter, som får det for varmt i et vinkøleskab.
Er du entusiast med dine special-øl, så vil de typisk udvikle den bedste smag i et almindeligt køleskab, hvor temperaturen er 5 grader.
Fejl nr. 9 – købe vinkøleskab uden lås
Hvad enten du er den stolte forælder til en nysgerrig kravler eller en tørstig teenager, så vil du formentlig blive glad for at kunne låse dit skab.
Du vil undgå bekymringer om ituslået glas og hvad deraf følger for dit barn. Ødelagt vin og lidt for dyre teenagefester.
Fejl nr. 8 – forkert placering af vinkøleskabet
Glasdøre i skabene gør det fristende at placere vinskabet i opholdsrum, hvor alle kan nyde synet af din hobby. Og hvor du har den næste flaske tæt på.
Men nogle mærker er stadig et stykke vej fra at kunne præstere støjniveauer omkring de 40 decibel, som svarer til hviskende tale.
Det skyldes kompressorer, der effektivt køler vinen ned. Så vær omhyggelig med dine prioriteter.
Fejl nr. 7 – købe for småt
Et mindre skab til 8 flasker virker måske som ganske tilfredsstillende, når man står i butikken og forsøger at skønne sit lager derhjemme eller sit forventede forbrug fremover.
Men de mindste skabe fungerer bedst som sidste stop inden middagsbordet og ikke som langtidsopbevaring for seriøse vinelskere.
For man ender altid med flere flasker end forventet, og pludselig står du med et behov for at modne dine vine ved forskellige temperaturer.
Fejl nr. 6 – forkert placering volume 2
En anden klassisk begynderfejl, når det kommer til placering, er at stole for meget på produktets køleenhed. Du har måske prioriteret en støjsvag model med termoelektrisk kølesystem, blot for at konstatere at kølesystemet ikke effektivt kan gøre sit job fra sin placering i stuens mest solvarme hjørne.
Find en placering væk fra apparater der afgiver varme, og hvor rumtemperaturen er konstant omkring de 10 til 25 grader.
Fejl nr. 5 – Forkert placering, volume 3
En sidste fejl når det handler om placering relaterer til vinskabets funktion. Skabet arbejder konstant med at holde en stabil temperatur, hvorfor den faktisk har brug for at komme af med en del varme.
Dette gælder iøvrigt også for dit almindelige køleskab, din fryser og andre apparater.
Placer det derfor mindst 12 cm fra væggen – med mindre du har købt et vinkøleskab, der er beregnet til at blive integreret i dit køkken eller andre lukkede hulrum.
Køb markedets billigste vinkøleskabe hos www.densidsteflaske.dk – Spar yderligere 10% med koden “spar10”.
+ gratis levering!
Fejl nr. 4 – Udsætte vinene for svingende temperaturer
Okay, du er glad for din vinsamling, og nu skal enhver gæst i huset se dine kære på nærmeste hold.
Det giver en masse åbning og lukning af døren, eller endnu værre åbentstående dør over en længere periode.
Problemet er, at du lukker varm luft ind og kold luft ud, hvilket er uhensigtsmæssigt for en stabil modningsprocess. Du sætter også kølesystemet på ekstra arbejde, måske med det resultat at kompressoren sender små vibrationer ud til vinflaskerne. Heller ikke godt for modningsprocessen.
Endelig kan man risikere ikke at få lukket døren ordentligt, så vakummet ikke træder i funktion.
Igen giver det et kølesystem på overarbejde, og i værste fald kan det ikke køle tilstrækkeligt.
Fejl nr. 3 – Vælge forkert temperatur
Vin har brug for at blive opbevaret ved en stabil temperatur. Og der venter fine smagsoplevelser for dem, der vælger én temperatur til alle sine vine, uanset om det er hvidvin, rødvin eller rosé.
Men al vin skal ikke opbevares ved samme stabile temperatur, hvis man som vin-elsker går efter at opleve den allerbedste smagsoplevelse.
Der hvor smag, fylde og aroma går op i en højere enhed. Jagter man den type oplevelser, skal vinskabet kunne køle til 2 og gerne 3 forskellige temperaturer.
Hvidvine trives bedst ved temperaturer mellem 7 til 13 grader, mens rødvine skal have det lidt varmere svingende fra 14 grader til 20 grader for de ældste.
Fejl nr. 2 – Undervurdere udgiften til et vinkøleskab
Et vinkøleskab er ligesom ethvert andet husholdningsapparat tilsluttet strømforsyningen en løbende omkostning.
Når emballagen er brudt, dine vine fint stablet i deres nye lager og stikkontakten er sat til, så øger du dit strømforbrug og har endnu et apparat, der skal vedligeholdes.
Kik derfor efter et produkt med så lavt et energiforbrug som muligt, helst A+.
Har du investeret i et vinkøleskab med lys og kulfilter til at mindske lugtgener udefra, så vil der komme udskiftninger af lysenheden og selve filtret, der absorberer lugt.
Fejl nr. 1 – At glemme rengøringen
Vinkøleskabes effektivitet afhænger i særdeles høj grad af, hvor godt indeklimaet er i skabet, hvor de følsomme korkpropper er det svage led.
Særligt udsving i temperaturer påvirker de følsomme kemiske processer i vin negativt.
Første rengøring skal du gennemføre, når du får dit nye apparat hjem første gang.
Der kan sidde støv fra produktionen og fedt fra fingre, der har håndteret skabet, som du ikke ønsker at leve videre sammen med dine vine.
Lav en lille spand varm vand med et par dråber sulfo og find en ren klud. Dyp kluden i vandet og vrid den hårdt op inden du tørrer alle indvendige flader af.
I mange tilfælde kan du også fjerne evt. Fabrikslugt på den måde. Er der opstået mug, skal du bruge noget stærkere end sulfo i vandet.
Tør efter med et tørt viskestykke eller en anden tør klud, så du er helt sikker på, at alle flader er tørre inden du sætter vinkøleskabet i stikkontakten igen.
Som fingerregel bør du rengøre vinskabet med et halvt års mellemrum på denne måde. Men det afhænger at dit brug. Har teenagerne fået lov at bruge skabet til en fest, så er det forfra med rengøringen.
Og generelt skal du læse og følge producentens vejledning, da dit skab kan have specialfunktioner, som kræver særlig rengøring.