Amerikansk køleskab – Store køleskabe med ismaskine

Alting er større “over there”: bilerne, husene … og køleskabene. Men amerikanerskabe er ikke kun store, de er også produceret med øje for bekvem funktionalitet. Det skal være smart, “convenient ” som amerikanerne ville sige.

> > > Se stort udvalg i køleskabe < < <

Går du med en drøm om at investere i lidt amerikansk køkkenluksus, kan du her få et overblik over de forskellige muligheder.

Bekvem funktionalitet

Amerikansk køleskab af mærket Bosch

Amerikansk køleskab af mærket Bosch KAN58A45

Amerikanske køleskabe fås typisk i et side-by-side design – dvs. med en lodret inddeling af skabet via to låger med adgang til fryse- hhv. kølesektion. Som fremhævet i indledningen er sådanne køle- fryse-apparater generelt meget store.

Det kan være en klar fordel, når du skal fordele og organisere dine madvarer, men det medfører selvfølgelig også et højere energiforbrug, og det betyder, at du har brug for et køkken, hvor der er masser af plads.

Som regel har modellerne en vand- og is-dispenser tilsluttet, så du til hver en tid kan få køligt vand eller isterninger. Ikke dårligt, hvis du lige trænger til en drink på en varm sommerdag.

Andre hyppigt forekommende funktioner kan være et “NoFrost”-system, der sikrer kontinuerlig afrimning eller en lynfryse-anordning, der gør, at du på meget kort tid kan nedfryse dine nyindkøbte varer. Endelig har visse modeller en særlig barlåge, der giver direkte adgang til skabets drikkevarer uden, at du skal åbne for hele kølesektionen.

Priseksempler

Hvidevare-forhandlere så som Skousen, Wupti, Wupti og Net-Engro har en forholdsvis stort udvalg af amerikanerskabe. Nedenfor kan du se eksempler på 3 forskellige modeller i forskellige prisklasser – alle med indbygget ismaskine (is-dispenser) og NoFrost-enhed. I mange tilfælde kan du få fri levering – dvs. levering til kantsten.

ForhandlerMærkeKøle-/frysekapacitetEnergimærkePris
Skousen / WhiteawayLG GW-L207FVQV349/159 literA+6.725 kr.
WuptiLG GW-L207FVQV349/159 literA+7.999 kr.
Skousen / WhiteawayBosch KAN58A45356/175 literA+8.940 kr.
WuptiBosch KAN58A45356/175 literA+8.995 kr.
Skousen/ WhiteawaySamsung RSH7PNRS1351/183 literA+11.290 kr.
Neto-EngroSamsung RSH7PNRS327/179 literA+14.895 kr. (tilbud)

Design, køle-/frysekapacitet m.m.

Sort amerikansk køleskab fra Bosch

Sort amerikansk køleskab fra Bosch

Modellerne i skemaet ovenfor repræsenterer kun et lille udvalg. Også fra producenter som LiebHerr, Miele, Gram, Blomberg og Siemens kan du få en række flotte apparater. Priserne svinger lige fra omkring 6.000 til 50.000 kroner.

Som du kan se opererer Skousen og Wupti med nøjagtig de samme priser og er i visse tilfælde billigere end Wupti. LG-modellen er i hvert fald i skrivende stund et klart bedre køb hos de to førstnævnte forhandlere end hos Wupti. Generelt er prisforskellene dog ikke så store, at det gør noget.

Hvor meget du skal give for et amerikansk køleskab afhænger blandt andet af, hvor stor dets køle- og frysekapacitet er. Også designet spiller en rolle. Bosch KAN58A55 i sort er en smule dyrere end standard-udgaven KAN58A54.

Ellers er det i høj grad et spørgsmål om ekstrafunktioner. Samsung-modellen i rustfrit stål, der er den dyreste af modellerne i oversigtsskemaet, har foruden en forholdsvis høj frysekapacitet en indbygget barlåge.

Bemærk at Neto-Engros udgave har et ældre serienummer (1-tallet sidst i produktkoden mangler). Den har en lidt mindre køle- og frysekapacitet, men er altså selv på tilbud dyrere end den nyeste model hos Skousen og Wupti.

Priserne har det ofte med at skifte fra uge til uge, så hold øje med udviklingen.

De mest eksklusive mærker

Gram og LiebHerr producerer nogle af de mest eksklusive og dyreste apparater. Et eksempel kunne være en af LiebHerrs topmodeller SBSes 7165-20 001 til 41.000 kr., der kan indstilles til superfrysning, og som i øvrigt rummer et vinkøleskab.

Se efter energimærke

Store køle- og fryseenheder er generelt nogle energislugere. Ikke mindst fordi de – i modsætning til andre hvidevarer så som vaske- og opvaskemaskiner – bliver nødt til at køre hele tiden.

Hvis du gerne vil spare penge på el-regningen og i øvrigt ønsker at skåne miljøet, skal du altså overveje, hvor meget køle- og frysekapacitet, du egentlig har brug for. Det kan i denne sammenhæng godt betale sig at investere i et A-mærket køleskab. A, A+, A++, A+++ er de meste energieffektive typer. Du kan få en del amerikanerskabe med A og A+ mærke.

Ã…rsforbrug i kWh

Om end modellerne har det samme energimærke, skal du være opmærksom på, at årsforbruget i kWh godt kan variere en smule. Nedenstående tal er taget ud af de respektive forhandleres produktinfo.

Tallene betegner ifølge forhandlerne selv et almindeligt årsforbrug. Hvad dette helt præcist vil sige er uklart, men man kan dog danne sig et indtryk af forskellene modellerne imellem.

[table "6" seems to be empty /]

Tjek prisforskelle hhv. prisudvikling

Design, ekstrafunktioner (som f.eks. barlåge) og – til en vis grad – frysekapacitetens størrelse er bestemmende for prisen.

De bedste råd, vi kan give dig, er følgende: Hold øje med de prisforskelle, der kan være på apparater af nøjagtig samme mærke og modeltype. Og vær opmærksom på, at ældre modeller på tilbud ikke nødvendigvis er de bedste køb.

> > > Se stort udvalg i køleskabe < < <

Priserne skifter løbende. Så vil du gøre en god handel, skal holde godt øje med prisudviklingen i de forskellige webshop. Vil du spare penge på den årlige el-regning, skal du i øvrigt tjekke apparatets energimærke og overveje, hvor meget køle- og frysekapacitet, du egentlig har brug for.

TAGS: Amerikanerkøleskabe , Amerikansk køleskab , Stort amerikansk køleskab

Søren er autodidakt handyman og elsker at rode med sit hus, sit sommerhus og sin have. Gennem mange år har han fået erfaring indenfor en lang række emner. Han gør en dyd ud af at sætte sig i forbrugerens sted og ønsker at formidle sin viden om de bedste produkter til de bedste priser i så klart og informativt et sprog som muligt.

Kommentarer

3 Kommentarer på Amerikansk køleskab – Store køleskabe med ismaskine

  1. Bjørn Skouenby siger:

    Hej!

    Vi leder efter et kåleskab med isterningemaskine i 60 cm bredde og dybde. Der skal være brugt mindst mulig plads på frys udover plads til isterningerne (vi har fryseplads andetsteds). Kan I anbefale en producent?

    Hilsen
    Bjørn

  2. Mikael siger:

    Hej Bjørn.

    Umiddelbart er vores gæt, at det ikke findes. Vi har søgt en del rundt omkring (det har du sikkert også selv) og kan ikke finde køleskabe der kun er 60 cm bredde, men samtidig også har en ismaskine.

    Så vores bedste ide er, at du køber et almindeligt køleskab der er 60 cm bredt og så en isterningmaskine ved siden af. Beklager at vi ikke kunne hjælpe dig.

  3. Jannie siger:

    Hos Elgiganten har de et, det er alm. str…. 65 cm i bredde og 65 cm i dybde 🙂


[ssbp]