Bedste blender 2017 – Test har kåret de bedste blendere til prisen

Hvilken model er den bedste blender i 2017? Svaret på det spørgsmål finder du her.

Samtidig finder ud priser på de forskellige blendere der har vundet de forskellige tests, samt får gode råd om hvordan du bedst udnytter en blender i dit køkken.

bedste blender

Hvilken blender skal jeg vælge?

Når du skal købe en ny blender, kan der være mange spørgsmål, der melder sig. I denne letlæste guide giver jeg dig de nødvendige informationer om fx hvilken blender, man skal vælge, hvilken blender, der er bedst til smoothies, og hvad en blender kan bruges til.

Du får også konkrete tips til, hvilken blender, der er den bedste. For det kommer jo an på, hvad den skal bruges til. Så læs med her, hvis du leder efter en god blender.

Hvilken blender er bedst?

Jeg har gennemtrawlet en hel masse test, både danske og internationale, og der findes virkelig mange gode blendere derude. Generelt er der et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet af blenderen.

Men skal jeg anbefale dig blot én blender (som derfor er den bedste blender), der kan både kværne kaffe, lave smoothies, lave milkshake, blende havregryn, lave mayonnaise og samtidig er smart og holdbar, så er den absolutte testvinder totalt set den klassiske retro-blender fra Kitchen Aid.

Den er stor, den vælter ikke, den har en kraftfuld motor, og den holder i en evighed.

Kvalitet koster, men hvis du har råd, så er svaret på spørgsmålet: ”Hvilken blender er bedst?”: Kitchen Aid

Men tag lige et kik på de stærke konkurrenter her i min blender-guide over testvindende blendere.

Inden du ser de fantastiske tilbud og trykker ”køb”, så læs med herunder og få svar på et par typiske spørgsmål om blendere.

Hvad er en blender og er en blender og en foodprocessor det samme?

Blenderen kom på markedet til private i 80’erne, og i dag ejer stort set alle en blender.

Det er en høj kande med et skær i bunden, som snurrer rundt ved høj hastighed og findeler indholdet.

Der er låg til, som rigtig mange lærer af bitter erfaring, at det er temmelig vigtigt at huske at anvende.

Mangt et køkken er i tidens løb blevet ”frisket op” med jordbærmilkshake på væggene. Så husk låget, folkens.

I dag kan både blendere og foodprocessorer fås med et væld af ekstraudstyr, som gør, at de ofte kan løse mange ens opgaver.

De fx kan til en vis grad begge hakke, kværne og mikse alle råvarer til en grov eller fin mos og gøre faste råvarer mere eller mindre flydende.

Kan jeg piske flødeskum på en blender, spørger du måske. Ja, det kan du – og det kan du også i en foodprocessor.

Ligesom man faktisk kan koge vand og tørre tøj i en mikroovn og vaske fodtøj i opvaskemaskinen.

Det er bare langt bedre og mere økonomisk at bruge særligt indrettede maskiner til særlige funktioner.

Så hvad bruges en blender til? En blender er det oplagte valg, når du vil have madvarer grov- eller findelt.

Hvad kan en blender bruges til?

Moderne madlavning gør det i mange tilfælde nødvendigt at have en god blender derhjemme.

Den bør have mere end 400 W motorkraft, for ellers kan den ikke løse de mest almindelige opgaver med at knuse is, blende smoothies, som de gør hos Joe and the Juice og fx blende mandler eller havregryn til mere specielle opskrifter.

Du bruger kort sagt din blender til at findele, mikse og knuse forskellige ingredienser.

En god blender kan lave det fineste mel ud af de hårdeste nødder og lave skønne romkugler ud af de tørreste dadler.

Den er skøn at lave lækre milkshakes på, den laver smoothies og lækkert chocoladesmørepålæg, og du kan blende dit eget mandelmel, kværne kaffebønner eller lave pandekagedej.

Hvordan blender man så suppe, og hvordan blender man milkshake?

Du skal samle dine ingredienser og komme dem i blenderen. Ikke fylde mere end 2/3 op, og indholdet må ikke være kogende.

Hvis det er frosne madvarer, skal der ofte lidt væske til, førend kniven i bunden af blenderen kan køre rundt.

Så sætter du låget godt på, sætter strøm til, og trykker på knappen, der starter blenderen. Det er vigtigt, at du bruger specialfunktionerne, hvis din blender har sådan nogle.

Når indholdet er kørt til den rette konsistens, så stopper du blenderen, hvis den ikke stopper af sig selv. Så tager du låget af og hælder indholdet ud. Det er faktisk så nemt!

Hvordan blender man kaffe, og hvordan blender man havregryn?

Når du gerne vil købe en blender, som kan blende tørre og hårde madvarer såsom kaffe og nødder, så har du brug for at kende blenderens motorkraft.

Den opgives i watt, som i fx ”550 W”. Skal din blender kunne blende mandler til mel, så vil du få brug for en motorkraft på over 500 w.

Du kommer ingredienserne i blenderen, låget på og kører.

Nogle gange skal du lige ryste indholdet ned af siderne, hvis blenderens puls-funktion ikke klarer opgaven for dig.

At blende kaffebønner kræver dog det forbehold, at bønnerne kan blive kørt til meget fint mel, som måske danner lidt grums i bunden af kaffekoppen.

Hvordan rengøres en blender?

Når du vil gøre din blender ren, så skal du blot hælde koldt vand med lidt opvaskemiddel i den, på med låget, og så køre i 1 minut.

Hæld indholdet ud, og så skal den bare tørres af. Er indholdet tørret ind, så sæt den i blød i sæbevand ½ time, og kør så.

Nu er du klar til at købe din nye blender – kig herunder og vælg, hvilken type blender, der skal hjem og stå i dit køkken:

Kitchen Aid model BEMS4 – Den bedste og mest solide blender

Denne blender kåres som den bedste i rigtig mange tests og artikler. Bloggerne elsker den, og stjernekokkene bruger den.

Politiken og Søndagsavisen elsker den også, og den får ord som ”sublim” og ”drømmemaskine” med på vejen.

Den er stor og tung, og dens stabilitet fremhæves som yderst positiv, når den skal kværne frosne og tørre ting til fint mel.

Andre og mindre maskiner kan godt begynde at danse rundt på bordet, men Kitchen Aid hopper igen steder.

Den har en god motor på 550 w, en stor glaskande og er af metal – det hele oser af fremragende kvalitet.

Intet plastik her. Når du først har haft en Kitchen Aid blender i dit køkken, virker en billig blender i plastik som en knallert i forhold til en Mercedes.

Men måske har du ikke brug for en Mercedes – og så er der heldigvis andre fremragende blendere i førerfeltet, som passer bedre til dit behov.

Kan købes her.

Magimix – stor og stærk blender

Magimix er en virkelig dejlig blender med en meget stærk motor på hele 1200 W.

Den franske køkkenmaskine kværner let alt fra smoothies og supper til nødder og isterninger, og kanden er i glas og meget stor på hele 1,8 liter med god plads.

Den er faktisk større og mere kraftfuld end Kitchen Aid-blenderen, og så er den lydsvag i sammenligning med de fleste andre blendere.

Det svenske Råd og Rön og danske Tænk har denne blender som topscorer, hvilket er med rette.

Det er en utrolig brugervenlig maskine, der klarer alle opgaver.

De 4 hastigheder gør det nemt at finde ud af, hvilken funktion, du skal vælge. En dejlig blender.

Kan købes her.

Wilfa BL1200 – billig og god blender

Hvis du blot skal bruge en blender til at knuse is eller blende pesto engang i mellem, så er denne blender lige det rigtige.

Den er billig i forhold til de andre, og den kan stadig løse de fleste opgaver.

Den er samtidig lige så stor og stærk som den dobbelt så dyre Magimix – stadig 1,8 liter glaskande og 1200 W motoreffekt.

Det er ret godt gået af en så billig blender.

Både Søndagsavisen og Råd og Rön har den som testvinder, fordi den er perfekt til lejlighedsvis brug og kan blende næsten alting til lækkerheder.

Den larmer dog en del – men er du ligeglad med det, så er Wilfa en fantastisk blender til en rigtig god pris.

Kan købes her.

Raw Pro X1500 – stor kraft og lille pris

Leder du efter en god blender, som prismæssigt ligger lige midt i feltet, så er Raw Pro den rette for dig.

Den er så ny på markedet, så den er ikke med i tests endnu – men lur os, om den ikke placerer sig rigtig flot.

Forbrugernes anmeldelser er rigtig gode, fx skriver en glad forbruger: ” Den er edderbroderenme effektiv” og kvitterer med 5 ud af 5 stjerner, hvilket de fleste andre også gør.

Den er populær hos folk, der spiser efter diæten kaldet ”Raw-food”, det vil sige mad, der ikke har været opvarmet til mere end max. 40 grader.

Det kræver en solid motor, da rigtig mange ingredienser skal pureres og knuses – og her er Raw Pro virkelig god.

Den er solid nok til at blive stående roligt på bordet, og den har plads til hele 2 liter i plastkanden.

Den er også nem at rengøre, og så har den trinløs hastighedsregulering, så du selv bestemmer, hvor hurtig opstarten skal være.

Denne blender koster ikke alverden, og den tager forbrugerne med storm.

Kan købes her.

Kenwood Kmix – fiks, solid og billig blender

Den svenske avis Aftonbladet har denne støjsvage blender som topscorer.

Den koster ikke så meget, er støjsvag, kompakt og derfor er den bedste køb i denne test.

En ekstra fin ting er, at den er helt symmetrisk og derfor god at betjene for både højre- og venstrehåndede.

Den har 4 indstillinger og pulsfunktion, og så fås den i flere fine farver, som vil pynte på køkkenbordet.

Motoren har 800 W, og glaskanden er på 1,6 liter – begge dele ligger blenderen pænt midt i feltet. En god blender til prisen.

Kan købes her.

Braun JB3060 – overraskende testvinder til en lav pris

Denne skønne blender vandt “Bedst I Test” hos Tænk i 2014.

Den er meget effektiv, har en robust glaskande på hele 1,75 liter, og så kan kniven nemt tages af og gøres ren.

Der er en specialdesignet feature ved kanden, som gør, at flowet både er vandret og lodret, så effektiviteten øges og indholdet blendes ekstra fint og jævnt.

Den har termoglas, så selv meget varme supper kan nemt blendes, og så er der 5 hastigheder, så du nemt tilpasser funktionen til det, du skal blende.

Prisen er langt lavere end på de fleste andre testvindere, og effekten på 800 W giver dig udmærket funktion. Køb denne blender og få gode resultater i dit køkken.

Kan købes her.

Om de tests, der nævnes i artiklen:

Politiken link – Politiken testede i 2013 10 blendere. Det var de ferme og professionelle køkken på Hotel- og Restaurantskolen, som testede og bedømte – både elever og kokke.

Kriterierne var brugervenlighed, effektivitet, støj, rengøringsvenlighed og byggekvalitet. Testen gik ud på at blende pesto og suppe samt at knuse is.

Her vinder Kitchen Aid suverænt, og dens stabilitet får gode ord med på vejen.

Du kan læse hele testen og mere om de enkelte modeller var at oprette et betalt abonnement hos Politiken.

Søndagsavisen link – Der blev testet 6 modeller i december 2012 hos Søndagsavisen – lige i tide til, at julegaverne skulle købes.

De testede modeller ligger alle i den billige ende; altså i julegave-rækkevidde. De 6 blenderes evner til at blende gulerødder, kartofler og nødder, smoothies og knusning af is blev vurderet.

Her vinder Wilfa BL-1200. Den bedømmes til at have samme høje kvalitet som den meget dyrere Kitchen Aid blender. Særligt det lave støjniveau var testerne begejstrede for.

Testen kan læses i sin helhed inde på deres hjemmeside.

den perfekte blender giver skønne smoothies

Råd & Rön  – I januar 2014 testede Råd og Rön, et svensk forbrugermagasin, hele 22 blendere.

De bedømmes ud fra deres egenskaber inden for brugervenlighed, funktion, byggekvalitet og støjniveauet. Her bliver Magimix en af topscorerne med den højeste samlede bedømmelse.

Hele testen kan læses, hvis du opretter et betalt abonnement hos Råd &Rön.

Tænk – I starten af 2014 testede Forbrugerrådet Tænk i alt 22 blendere i begge ender af prisspektret.

Der lægges i testen vægt på, at blenderne kan knuse råvarerne til den rette konsistens, knuse is og lave smoothies.

Brugervenlighed er også et vigtigt parameter, ligesom byggekvalitet og støjniveau.

Braun JB 306 vinder testen, og Magimix får også flotte ord med på vejen.

Du kan læse hele testen hos Tænk, hvis du melder dig ind med betaling.

Aftonbladet – 6 forskellige blendere blev testet i februar 2015 af svenske Aftonbladet i samarbejde med WiseGuide.

Blenderne blev testet indenfor smoothies, supper og isknusning – og der er også blevet målt på støjniveau og tidsforbrug.

Det overraskende ved denne test er, at konklusionen peger på, at kvalitet faktisk ikke altid følger prisen. Den billige Kenwood Mix ligger nr. 2, dvs. på samme plads som en dobbelt så dyr blender fra en andet mærke.

Hele testen kan læses ved oprettelse af et betalt abonnement.

Skriv en kommentar