Bedste hækkeklipper i 2022 | Test, Priser og anmeldelser

Danmark er ligusterland og bøgehækkens paradis. Vi har derfor fundet de bedste hækkeklippere til dig – Eller faktisk hele 5 af dem, for den bedste afhænger af dit behov.

Det er ikke ret mange der ligefrem “elsker” at klippe hæk, men har du det rigtige udstyr, så bliver arbejdet en hel del lettere.

bedste hækkeklipper

Hvilken hækkeklipper skal jeg købe?

Der findes rigtig mange modeller med lige så mange forskellige funktioner og finesser – så inden du begiver dig over i byggemarkedet eller ud i netbutikkerne på jagt efter et godt tilbud på en ny hækkeklipper, så sørg for at vide, hvad dit behov er.

Så slipper du for at stå dér og tænke “Hvilken hækkeklipper skal jeg vælge?”

Se hurtigt testvinderene herunder.

Bedste hækkeklipper med batteri
(★★★★★)

Bosch batteri-hækkeklipper AHS 55-20 LI

Bosch er et udbredt mærke som laver nogle ekstremt stærke og holdbar havemaskiner, og AHS 55-20 LI Batteri-Hækkeklipperen er ingen undtagelse.

Kvaliteten er uovertruffen til prisen.

Billigst hos Frishop.dk til kun 1260 kr. inkl. batteri og lader.

Bedste hækkeklipper med ledning
(★★★★★)

POWXG2007 Hækkeklipper 500 watt – 525 mm

Powerplus haveprodukterne fra producenten Varo, laver nogle højkvalitets maskiner til fantastisk lave priser.

Kvaliteten er uovertruffen til prisen.

Billigst hos Globaltools.dk til kun 542 kr.

Bedste benzin hækkeklipper
(★★★★★)

Hækkeklipper Powerplus Benzin 22,5cc – 600 mm

Her får du en stærk maskine, som følger alle de nye EU-direktiver og ovenikøbet har er utrolig flot design.

Den er nem at arbejde med, og har en lav vægt på kun 5,65 kg.

Billigst hos Globaltools.dk til kun 1061 kr.

Gør dit valg af hækkeklipper enklere

Nedenfor kan du læse om de bedste hækkeklippere i 2022.

Vi har fundet den bedste model ud fra flere kriterier, og du kan også læse om, hvad du skal kigge efter, når du skal vælge en ny hækkeklipper.

Med denne artikel kan du trygt og enkelt shoppe hækkeklipper og forhåbentlig se frem til mange søndages lettere hækkeklipperier.

Hvilken hækkeklipper er bedst og hvad skal den kunne?

Der er meget langt fra tidligere tiders overdimensionerede fjerkræsaks, som vores oldeforældre klippede hæk med, og til nytidens teknologiske maskiner.

Mange forhandlere har en hel afdeling for hækkeklippere, og der findes rigtig mange gode producenter.

Bosch, Black & Decker, Jonsered, Makita, Texas, Dewalt og Stihl hører til de helt tunge drenge, og her kan du virkelig få noget at vælge imellem.

Du opdager hurtigt, at et af de første valg, du skal træffe, er motortypen.

Skal det være benzin, batteri (kaldet “Akku”) eller med ledning?

Det kommer an på både hækkens og din beskaffenhed.

Uanset om du skal finde den bedste hækkeklipper til en bøgehæk på 80 år eller en fiks, lille buksbom beplantning, så skal du nemlig kende dit behov.

Helt kort kan der siges følgende om valget af motortype:

Til en mindre hæk uden tykke grene eller til let beskæring af fx buskbom hæk behøver du blot en lille batteridrevet maskine.

De er lettere at arbejde med end en benzindrevet, og de kan køre ca. 50 minutter på en opladning, hvilket et rigeligt til mindre beskæring.

En maskine med ledning er også fin her, det er faktisk ofte den billigste løsning – men den har jo så til gengæld den der ledning, som kan komme i vejen under arbejdet.

Til en mellemstor hæk af fx syren, berberis eller liguster, begynder det at være et spørgsmål om økonomi og driftssikkerhed.

En benzindrevet hækkeklipper er kraftfuld og kan klare tunge opgaver, men den går oftere i stykker end en batteridrevet eller en elektrisk hækkeklipper.

Den larmer ofte også en del mere – til gengæld er det en fryd at stå med en maskine, der bare klarer opgaven med glans. En mindre kraftfuld hækkeklipper kan sommetider “få noget mellem tænderne” eller skulle oplade, og tandrensninger er lige frustrerende, om de foregår hos tandlægen eller på en dejlig søndag ved hækken i haven.

Til den store have eller haven med gamle hække af fx tjørn eller bøg, så skal du gå efter en benzindrevet hækkeklipper af professionel kvalitet.

Du får brug for et redskab, der kan klare grene over 22 mm, ligesom du får brug for at kunne arbejde i mere end de 50 minutter, som de fleste batterier kan klare.

Vil du gerne slippe for benzinpåfyldning, eller er dine omgivelser støjfølsomme, så kan en batteridrevet eller en hækkeklipper med ledning klare jobbet, hvis du går efter ganske særlige modeller til større opgaver.

Andre kriterier for valg af hækkeklipper

Der er andre kriterier, som adskiller de mange forskellige modeller. Vi vil anbefale dig at kigge på, hvor meget maskinen vejer, samt hvordan den ligger i hånden.

Ergonomien, som det kaldes, er ofte en særlig del af produktbeskrivelsen.

Det dækker over, hvordan håndtaget er konstrueret, om der skal to hænder til, så vægten fordeles og sikkerheden øges, og hvordan maskinen belaster dig, når du benytter den.

Det er en vigtig del af designet, og det kommer ganske an på din fysiske formåen, kropsbygning, styrke, højde osv.

Du kan også skele til dens kapacitet, dvs. hvor store grene, den kan klare at tygge sig igennem.

Du bør også overveje følgende andre egenskaber ved din nye hækkeklipper:

    • Længden på sværdet. Dvs. hvor langt selve den skærende del af hækkeklipperen er. <(li>
    • Krav til vedligeholdelse. Her kan du med fordel være helt ærlig overfor dig selv og tænke over, hvor meget du evner at smøre og udskifte små eller større dele, pudse og polere. Nogle maskiner kræver meget, andre få.
    • Hvor sikker er maskinen? Her kan du kigge på, om der er sikkerhedsforanstaltninger såsom ekstra bøjler, knapper og tohåndsbetjening.
    • Miljøhensyn. Endelig kan du vælge at gå efter den hækkeklipper, der er mest miljøvenlig. Her er det en el-drevet maskine, du skal købe, fordi rigtig meget af vores el i Danmark kommer fra vedvarende energikilder såsom vind, sol og vand. Her kan benzinmotorerne ikke være med.
    • Vi anbefaler følgende 5 hækkeklippere med forskellige egenskaber – og vi starter med den bedste:

Bosch AHS 480-24 T – Den bedste hækkeklipper med ledning

Vi tøver ikke med at anbefale dig denne hækkeklipper med ledning. Det er det suverænt bedste valg og er testvinder hos Tænk og topscorer hos det svenske Råd og Rön.

Her får du for en meget lav pris en virkelig god allroundmaskine, som kan klare grene op til hele 24 mm, hvilket er rigeligt til almindelig hækkeklipning.

Langt sværd

Sværdet er ret langt, 48 cm, og som en ekstra bonus har maskinen særligt sikkerhedsudstyr monteret, så du kan anvende den, uanset om du er højre- eller venstrehåndet.

Dens egenvægt er på 3.9 kg, hvilket betyder, at de fleste sagtens kan arbejde med den længe uden at blive trætte i armene.

Miljøvenlig

Med denne dejlige og alsidige hækkeklipper får du en miljøvenlig og robust maskine, som kan klare jobbet uden problemer og i rigtig mange år.

En maskine med ledning kræver minimalt vedligehold, og denne hækkeklipper kan dermed være et godt valg til dig, der ikke hverken har tiden eller interessen i at rode med maskiner, men gerne vil bruge tid på at holde din hæk rigtig pæn uden at bøvle med teknikken.

Fordele ved ledning

Ledningen kræver naturligvis, at du passer på ikke at komme til at klippe den over, og at du investerer i en forlængerledning.

Men fordelene er, at maskinen kan køre uden afbrydelser, at den ikke larmer så meget, at den er billig, ikke kræver reparation så ofte, og at den er miljøvenlig.

Bosch er et af de absolut førende mærker indenfor hækkeklippere, så skulle uheldet være ude, og maskinen kræve reparation, så er det nemt at finde en tekniker, der kan klare opgaven.

Opsummeringen af Boch AHS 40-24 T:

      • Kan klare grene fra de helt små til 24 mm
      • Langt sværd, 48 cm, giver arbejdsfrihed
      • Kører på el, det miljøvenlige valg af hækkeklipper
      • Vægt på 3,9 kg, hvilket gør den god at arbejde med.

AHS 480 er den bedste hækkeklipper til dig der vil have en billig og driftsikker model, til en rimelig pris.

Makita DUH523Z – Den bedste akku hækkeklipper

Denne hækkeklipper er lille, let og fiks. Den er batteridrevet, så hvis du bliver irriteret på ledninger, der hænger og flagrer, så er det her et godt valg.

Det er også ofte ledningsfriheden, der gør, at batteridrevne hækkeklippere (måske mest i sjov) anbefales til kvinder, fordi der hverken er noget med at rode med benzin eller med at komme til at klippe ledningen over.

Til lettere hækkeklipning

Makita er oplagt til dig, der har en ikke alt for gammel hæk.

Den klarer grene op til 15 mm, hvilket er en fin størrelse til de udfordringer, almindeligt hækkeklipperi udgør.

Ifølge testen kan der dog til tider være grene på 15 mm, som maskinen har lidt svært ved.

Hvis du skal forny en gammel hæk ved at klippe store grene helt tilbage, så skal du nok over i en tungere og mindre manøvredygtig model – men hver ting til sin tid.

Alle kan bruge den

Denne model har som sin store fordel, at den kan bruges af alle. Batteriet skal tilkøbes ved siden af, Makita har deres eget særlige batterisystem, hvor det samme batteri passer på mange forskellige maskiner til haven og til hjemmet.

Det betyder, at investeringen i et batteri hurtigt er tjent hjem (hvis du har andet akku værktøj fra Makita).

Anbefales af rigtige handymænd

Handyman-magasinet Gør Det Selv testede i 2015 12 forskellige hækkeklippere, og de anbefaler denne hækkeklipper, fordi den ifølge deres testpanel er let som en fjer og skærer virkelig nemt og fint.

Den er simpelthen bare nem at have med at gøre.

En maskine til begynderen eller til haveejeren, der bare vil have det nemt og ikke har det store behov for masser af hestekræfter med tilhørende benzindunst og støj.

Makita DUH523Z får samtidig ros fra Gør Det Selv for at være robust, så den lille, fikse maskine kan også blive dit nye yndlingsredskab i haven i rigtig mange år fremover.

Vores bud på hvilken akku hækkeklipper du skal købe vil være denne model.

Opsummering af denne akku-hækkeklipper:

      • Kan klippe grene op til 15 mm (med lille forbehold)
      • Meget langt sværd på hele 52 cm
      • Batteri-dreven (batteri tilkøbes ved siden af)
      • Vægt: 3,5 kg

Bosch AHS 6000 PRO-T – Den kraftigste hækkeklipper med ledning

Når en maskine hedder noget med “PRO”, så virker det som regel ligeså tiltrækkende på manden i huset, som lyden af en kold havebajer, der knappes op i solskin.

Skal der saft og kraft til, lidt mere styrke, lidt mere larm, lidt mere af det hele – så er det denne her kraftkarl af en hækkeklipper, du skal have snitterne i.

En tidligere udgave vakte begejstring i magasinet Idényt for ikke så længe siden, hvor den ved testklipningen af en ligusterhæk viste overlegen styrke og effektivitet.

Grundig og robust

Denne hækkeklipper er som sagt ikke for tøsedrenge. Det er en maskine, man hiver frem, når man vil have den hæk klippet på effektiv vis.

Den er noget af det største og mest kraftfulde, du kan få uden at tage det helt store benzin-drevne skyts i brug.

Ledningen behøver du endda ikke bekymre dig om, da den er fint beskyttet og ikke sådan lige til at klippe over.

Så her får du både en solid maskine med mange kræfter OG fordelen ved nul os, stor drift-sikkerhed og god økonomi, både for miljøet og for din pengepung.

Tyngde er godt

De mange kræfter og det meget lange sværd på hele 60 cm betyder, at selv meget store og gamle bøgehække sagtens kan klares af maskinen.

Konsekvensen er, at den med sine 4,1 kg er i den tunge ende, og du skal derfor enten have god styrke i armene eller lige snuppe dig en pause undervejs.

Men følelsen af at have en solidt redskab, som klarer jobbet som en kniv gennem blødt smør, den er virkelig de måske lidt ømme arme værd.

Klarer større grene

Knivafstanden på Bosch AHS 6000 PRO-T er på flotte 34 mm, så dermed kan du med denne store hækkeklipper beskære grene på op til 3,4 cm tykkelse.

Det er et flot resultat for en el-dreven hækkeklipper, og det er nok til at du kan skære de fleste gamle hække helt tilbage.

Det svarer omtrent til længden af de fleste voksne menneskers yderste tommelfingerled, så prøv selv at måle. Det er da en rimelig pæn grentykkelse, ikke?

Opsummering af Bosch AHS 6000 PRO-T

      • Klarer grene på hele 3,4 cm
      • Sværdet er hele 60 cm langt
      • El-dreven og meget økonomisk
      • Vægt på 4,1 kg

Vil du have en kraftig el-klipper, så er AHS 6000 den bedste hækkeklipper for dig.

STIGA SHP 60 – Den bedste benzin hækkeklipper

Så er det frem med det tunge skyts – vi er nået til en benzindreven hækkeklipper fra traditionsrige Stiga. SHP 60 har en stærk motor med den velkendte WROUM-lyd, der har lydt udover villakvarteret i mange årtier.

Det er der en grund til – maskiner med benzinmotor er mere kraftfulde end eldrevne og batteri-hækkeklippere. Slet og ret.

De kan klare mere og kører hurtigere. Denne dejlige maskine er ingen undtagelse. I Gør Det Selv-magasinet fremhæves en mindre Stiga model for at være et godt køb til prisen, og det gælder bestemt også for denne større model.

Så spørger du os hvilken benzin hækkeklipper du skal købe, så er Stiga SHP 60 et rigtig godt bud.

God ydeevne

Stiga SHP 60 har et sværd på 55 cm og kan klare store sving, så hækken bliver klippet i en fart.

Der er ingen kludder med ledning eller opladning, så det kører virkelig bare. Fornemmelsen af frihed uden ledning og uden batteri er altså noget særligt.

Der er 28 mm mellem tænderne på saven, så den klarer også pænt tykke grene uden problemer.

Også for begyndere

SHP 60 har den helt store fordel, at der er lagt en demo-video op på You tube, hvor du kan se en rar professionel mand starte maskinen.

Så hvis du både er lidt utryg ved tanken om at komme til at klippe ledningen over og ikke gider rod med flade batterier eller skændes med ægtefælden om, hvem der skal bruge det fælles batteri, der duer til alle jeres havemaskiner – så køb roligt denne Stiga-model.

Vær ikke nervøs for, om du kan starte den eller kommer til at drukne motoren – videoen hjælper dig hele vejen.

Denne maskine er altså en drøm af en benzindreven hækkeklipper, både for den erfarne motorist og for nybegynderen.

Opsummering af Stiga SHP 60

      • Grene op til 2,8 cm
      • 55 cm langt sværd
      • Dejlig benzinmotor med knald på
      • 5,4 kg vægt – kræver en pause undervejs.

Link til instruktionsvideo

Stiga’s model er den bedste hækkeklipper til dig der vil have motorkraft til en god pris.

Hvis du vil vide hvilken benzin til hækkeklipperen du skal bruge, så er det 2-takts benzin. Det lyder måske avanceret, men det er i bund og grund bare almindelig benzin (92 oktan er fint), hvor der er blandet den rette mængde 2-takts olie i.

Nogen vil mene, at du skal anskaffe Alkylatbenzin (og du kan endda købe det færdigblandet som 2-takts benzin). Ingen tvivl om at den er bedre og specielt hvis du ikke bruger din maskine så ofte eller lader den stå vinteren over med benzin i.

Der skal dog heller ikke være nogen tvivl om, at du får lov til at betale ekstra for at vælge denne løsning 🙂

Personligt vil jeg foreslå alm. benzin og så sørge for at blandingsforholdet med 2-takts olien er på 2%. Altså 100 ml. (svarer til 1 dl.) når du har en dunk med 5 liter benzin.

Bosch AHS 45-16 – Maskinen der ikke volder en masse bøvl

Du har måske en 600 kvm have med en almindelig ligusterhæk omkring, og den vil du gerne klippe en gang om året uden alt for meget bøvl.

Du vil gerne have en ordentlig og stabil maskine, som du kan betjene uden at syre til i armene på 10 sekunder, og du vil hellere bruge dine penge på noget andet end hækkeklipperen.

Må vi præsentere: Bosch AHS 45-16. God, let og billig sag, som let klipper hæk i den mindre villahave.

Med ledning, så du ikke skal spekulere på hverken benzin-pletter på tøjet eller batterier, der skal oplade.

Fine anmeldelser og gode klippeegenskaber

Det tyske Stiftung Warentest har anbefalet den lidt større model i serien for at være konstrueret på en sikker måde, og denne lidt mindre maskine deler egenskaber med storebror på den front.

Sværdet er på 45 cm, og dermed klarer den sig vældig godt, når der skal manøvreres rundt på formklippede buske.

Her kan et langt sværd være lidt som at klippe julehjerter med en fjerkræsaks, så derfor kan du med fordel købe en AHS 45-16, hvis du har en mindre hæk eller formklippede buske at få styr på.

Smart sikkerhedsfunktion

Du behøver ikke frygte for sikkerheden på denne effektive el-hækkeklipper.

Bosch har store erfaring i at konstruere maskiner med uforlignelig sikkerhed.

På denne maskine er der en funktion, der betyder, at man kun kan betjene den, når man har fat i grebet med begge hænder.

Du kan ikke tale i mobil samtidig – måske beklageligt, men på den anden side, så kan hækkeklipning måske være et dejligt mentalt frirum i dit travle liv fuldt af multitasking.

Nyd de ti minutter med bare dig og hækken – og Bosch 45-16.

Opsummering af Bosch 45-16

      • Kan klippe mindre grene på 1,6 cm, velegnet til formklipning af mindre buske og hække
      • Kortere sværd på 45 cm giver manøvredygtighed
      • Med ledning, miljøvenlig og økonomisk
      • Vægt på kun 2,6 kg, som de fleste kan klare

Så AHS 45-16 er den bedste hækkeklipper til dig der ikke vil have noget bøvl.

Forskellen på producenter af hækkeklippere

Black & Decker el hækkeklipperStår du overfor valget mellem en hækkeklipper fra enten Bosch, Black & Decker eller Metabo, så er der oplagt at se på præsentationerne fra de enkelte firmaer.

Hvor Metabo primært henvender sig til den professionelle bruger (hvad enten det er en privatperson eller et firma), så henvender både Bosch og Black & Decker sig primært til privatpersoner.

Metabo sælger altså primært på at deres hækkeklippere er et arbejdsredskab, der skal fungere optimalt og kraftigt i en arbejdssituation.

Bosch og Black & Decker sælger langt mere på brugervenlighed, sikkerhed og holdbarhed.

Så hvad skal du vælge? Først og fremmest skal du ned i dit byggemarked og prøve maskinerne. Der er lidt forskel i forhold til vægt og ergonomi (hvordan du skal holde på maskinen) og derfor er det vigtigt, at du prøver at holde maskinerne i dine hænder.

Dernæst skal du sammenligne priser, men du kan finde identiske maskiner fra alle tre firmaer, hvad pris angår.

Alligevel kan det jo være, at dit lokale byggemarked har et bestemt tilbud på én af disse maskiner, som gør at det bedst kan betale sig at købe netop den lige nu.

Til sidst skal du lytte til gode venners erfaring – dem, der har brugt maskinerne, er eksperter i, hvor godt (eller hvor skidt) de fungerer. Og husk at spørge forskellige venner, både parret med den lille have og 10 meter hæk og din advokat-ven, der bor i en pragtville med 300 meter hæk.

Dyrt eller billigt?

Den hækkeklipper du skal købe afhænger helt og aldeles af dit behov og dit temperament. Kan det ikke gå hurtigt nok eller har du en rigtig stor have, så kan den kraftfulde Stihl være den helt ideelle løsning for dig.

Har du en mindre rækkehushave og lidt mere tålmodighed, så kan den billige Bosch gøre et godt job for dig, og det til en super god pris.

Den gode allround-løsning til den almindelige have er en Black & Decker, hvor du får god kvalitet til prisen.

Vær i alle tilfælde opmærksom på, om batterierne følger med. Gør de ikke, kan din hækkeklipper bliver ekstra dyr. Overvej køb af et ekstrabatteri, hvis du vil undgå ventetid under arbejdet.

Om de nævnte hækkeklipper tests og kilder:

Hvis du vil læse om testresultater, guides og tips til handy-man projekter og gør-det-selv, så er der ingen vej udenom magasinet Gør Det Selv.

Det udkommer en gang om måneden og findes både on-line og i en trykt udgave.

I 2015 lavede de en test af hækkeklippere, hvor den lille, fikse Makita beskrives som “fjerlet” og “lækker”.

Vi kunne ikke være mere enige. Hele testen kan læses ved oprettelse af abonnement hos Gør Det Selv. Link

Idényt rummer et væld af gratis test for forbugere. I 2011 lavede de en hækkeklippertest af 5 forskellige modeller, som alle blev vurderet ved en klipning af en ligusterhæk.

Alle de 5 klippere var udvalgt af producenten for at være den bedste til opgaven. I testen blev Bosch AHS 600-24 ST fremhævet for sin store muskelkraft, som er kombineret med, at den er let at anvende.

Testen kan tilgås gratis hos Idényt. Link

18 hækkeklippere var med i det svenske forbrugermagasin Råd og Röns test fra 2015.

Her var Bosch AHS 480-24 T topscorer udfra kriterier såsom funktionsevne, holdbarhed og betjening.

I 2016 testede dette nordiske magasin til handymænd og -kvinder 7 af de mest populære hækkeklippere. Der blev lagt vægt på flere kriterier, bl.a. robusthed og ergonomi.

Her blev Stiga modellen SHT 600 fremhævet for at være et godt køb. Hele testen kan læses, hvis du opretter dig som abonnent.

Stiftung Warentest er et meget anerkendt tysk forbrugermagasin i stil med det danske Tænk. Denne test af hækkeklippere er fra 2012, hvor hele 19 hækkeklipper blev testet.

Her anbefales den lidt større udgave af Bosch hækkeklipper 45-16 for at have en sikker konstruktion. I testen lægges der vægt på forskellige egenskaber såsom ydeevne og holdbarhed. Hele testen kan læses, hvis du betaler medlemskab til Stiftung Warentest.

Skriv en kommentar