Den bedste havefræser er let at styre og har et styr, der kan indstilles i højden, så du ikke får ondt i ryggen. Det er let at indstille, hvor langt knivene kommer ned i jorden.

Test af havefræsere viser at både Texas, Viking og Al-Ko er blandt de bedste havefræsere. Der er mulighed for at købe ekstraudstyr til dem, så du også kan bruge din havefræser som rive, hyppeplov, sneplov og skubbejern.
Den bedste havefræser skal have en kraftig motor

En havefræser kan bruges i køkkenhaven til at fræse jorden igennem, før du sår frø eller kartofler. Den kan også bruges til at kultivere større mængder jord, før du anlægger ny græsplæne.
Du kan få elektriske havefræsere og kraftige havefræsere med benzinmotor. Når du skal vælge en havefræser, bør du kigge på:
- Arbejdsbredden: mini-havefræserne har en bredde på kun 15-26 cm – som f.eks. en Mini Tex 204R havefræser fra Texas til ca. 3.000 kr. inkl. levering. Kraftigere havefræsere har en bredde på ca. 80-85 cm.
- Hvor kraftig er motoren? En kraftigere motor over 4-5 hestekræfter egner sig godt til meget store arealer, og 2 hestekræfter er en god størrelse til de fleste store haver.
- Kan styret indstilles i en højde som passer dig?
- Kan fræserdybden indstilles i den højde, som du har brug for?
- Kan du købe tilbehør såsom rive, hyppeplov og sneplov, hvis du vil bruge fræseren til andre ting?
- Hvor meget vejer havefræseren? En let havefræser kan være lettere at transportere rundt. Men en tung havefræser kan være lettere at bruge, da selve vægten selv presser knivene ned i jorden.
Det tyske gør-det-selv magasin Selbst ist der mann har i maj 2014 sammenlignet 8 benzindrevne havefræsere. Derudover er der en ældre test af det danske Gør Det Selv magasin fra august 2009.
Al-Ko MH 5001 R er den kraftigste havefræser i Tysk test

Det tyske mærke Agiria vinder den tyske test af havefræsere i Selbst ist der mann i maj 2014 , men den sælges ikke i Danmark.
Al-Ko MH 5001 R får en flot andenplads, og selv om den ikke vinder testen, klarer den sig faktisk bedre end testvinderen i den praktiske test på tre vigtige områder, hvor den som den eneste af de otte testede maskiner scorer topkarakter:
- Brugbar fræsekraft målt i Newton med en fjedervægt mens maskinerne arbejder mod en fast væg.
- Fræser i løst jord – hvor godt maskinerne fræser i en dybde af 10 cm.
- Fræser i grov fast jord – det bemærkes at Al-Ko er let at styre, når der fræses.
Den får lidt dårligere karakterer i hvor let den er at manøvre, og ergonomien. Den får dog også topkarakter i, hvor let det er at indstille styret.
Al-Ko MH 5001R er en selvkørende benzinfræser, som kan købes i byghjemme.dk til ca. 5.060 kr. inkl. levering. Den har bakgear, hvilket er praktisk, så du kan køre både forlæns og baglæns i vanskeligere jord.
Den har en arbejdsbredde på 50 cm, og motoren er den velrenommerede Briggs & Stratton motor serie 625 med en ydelse på 2,40 kW. Den har 4 fræserknive på 30 cm, og vejer 46 kg.
Ekstraudstyr til Al-Ko MH 5001R er en standardplov til ca. 1.000 kr. og en hyppeplov til ca. 470 kr.
Viking HB 445 R er den bedste havefræser for ryggen

Den eneste havefræser som scorer topkarakter for ergonomien, er Viking HB 445 R. Den får en samlet en fjerdeplads i den tyske test, og får den næsthøjeste karakter i de tre kategorier, brugbar fræsekraft, fræser i løs jord og fræser i grov fast jord.
At ergonomien er så god på Viking havefræseren, skyldes blandt andet er der er antivibrationselementer, så musklerne og leddene ikke bliver belastet under arbejdet.
Det er let at ændre arbejdsbredden på Viking HB 445 R mellem 25 cm og 60 cm ved at fjerne to af de fire knive. Den har en Briggs & Stratton Motor på 1,7 kW, hvilket svarer til ca. 2,3 hestekræfter.
Viking HB 445 R koster ca. 5.000 kr. Den vejer 40 kg.
I en ældre test fra august 2009 i det danske Gør Det Selv magasin vinder den kraftigere Viking VH 540 havefræser. Også ved denne maskine fremhæves ergonomien. Denne maskine er udgået af produktion, men du kan købe den meget kraftige havefræser Viking VH 660 til ca. 8.500 kr.
Viking VH 660 har en arbejdesbredde på 82 cm og 6 knive. Motoren er dobbelt så kraftig: Briggs & Stratton Motor på 3,6 kW – hvilket svarer til ca. 4,9 hestekræfter. Den vejer 71 kg.
Du kan få meget mere ekstraudstyr til Viking 660, end du kan til Viking 445, og der er blant andet hyppeplov, specialfræsesæt til bløde jordtyper, dobbeltvendeplov, kartoffeloptagerplov og vinkelvendeplov.
Meget ekstraudstyr til Texas havefræsere

Texas har et meget stort udvalg af havefræsere i deres sortiment fra de helt små mini havefræsere, el-havefræsere og meget store og kraftige havefræsere.
En af de kraftigste maskiner er Texas Vision 700R, som koster 6.500 kr. inkl. levering. Denne havefræser har en meget kraftig 4 takt Robin Subaru motor på 169cc på 4 kW. 3 Du kan bruge den i tre bredder: 39-69-97 cm, og knivene går op 36 cm ned i dybden.
Det smarte ved Texas Vision 700R er, at du kan få virkelig meget tilbehør til den:
- En sneskraber koster ca. 1200 kr.
- Et skuffejern koster ca. 250 kr.
- En kartoffeloptager koster ca. 250 kr.
Du får også rive, harve, hyppeplov, skuffejern, vendplov, spadeklør og plænelufter til den, så du kan bruge den hele året på marken, og til mange andre ting i haven.
Den mindre havefræser Texas Hobby 400 b koster kun 2.400 kr. inkl. levering. Med en bredde på 38 cm anbefales den til mindre jordbede. Gør Det Selv magasinet anbefalede den som et Godt Køb i deres test af havefræsere, da den er billig og har en rigtig god ergonomi.
Texas Hobby 400 b vejer kun 29 kg, så den er let at bære rundt på. Den har en Briggs & Stratton motor på 2,56 kW, hvilket er ca. det samme som Al-Ko MH 5001R.
Til Texas Hobby 400 b kan du få et tilbehørssæt til 800 kr. med rive, skuffejern, hyppeplov og luftgummihjul.
Køb den rette havefræser
Der er mange gode havefræsere at vælge imellem, og Al-Ko MH 5001R er et rigtig godt køb, da den klarer sig så godt i den grundige tyske test fra 2014 af Selbst ist der mann.
Lægger du mest vægt på ergonomien, er Vikings havefræsere et rigtig godt valg. Viking HB 445 R er den eneste maskine som scorer topkarakter for ergonomi i testen af Selbst ist der mann. Motoren er med sine 1,7 kW lidt mindre kraftig end Al-Ko MH 5001R’s motor, som er på 2,40 kW. Disse to havefræsere koster præcis det samme, men hvis du vil have en meget kraftig maskine med den samme gode ergonomi som Viking HB 445 R, kan du vælge Viking 660 H, som koster 8.500 kr.
Texas Hobby 400 b anbefales af Gør Det Selv som et godt køb, da motoren er kraftig, og ergonomien også er god til kun 2.400 kr. inkl. levering. Skal du have en havefræser til en mindre have er denne fræser derfor et rigtig godt valg.