Behovsstyret varmepumpe – Jordvarmeanlæg efter behov

Behovsstyret varmepumpe

En behovsstyret varmepumpe kan på sigt spare dig for mange penge.

Du kan spare 20 % af elektriciteten ved at vælge en behovsstyret varmepumpe til dit jordvarmeanlæg i forhold til en almindelig jordvarmepumpe.

Et jordvarmeanlæg er en enorm god investering, da det typisk sparer 40 % på varmeregningen, og tjener sig selv ind på ca. 10 år. Efter det har tjent sig selv ind, koster det kun en tredjedel i årlig drift i forhold både elvarme og opvarmning med oliefyr.

tilbud på jordvarme

Forskellen på almindelig og behovstyret varmepumpe

Men hvad er forskellen mellem en almindelig jordvarmepumpe og en behovstyret jordvarmepumpe? Og hvilken en skal du vælge?

Læs med her, og find ud af, hvorfor en behovsstyret jordvarmepumpe er den bedste investering.

Hvad er en behovsstyret varmepumpe?

Et jordvarmeanlæg består af slanger med frostvæske, der graves ned i jorden og en varmepumpe, der udnytter varmen fra væsken til opvarmning af vand. Vandet kan bruges til opvarmning til gulvvarme og til radiatorer, og som det varme vand i hanerne.

Du kan få jordvarmepumper med indbygget vandtank, eller jordvarmepumper, der tilsluttes ekstern vandtank.

En almindelig varmepumpe standser og stopper flere gange i timen. Den opvarmer f.eks. vandet til 50 grader, og holder så pause indtil vandet når 40 grader, hvorefter den starter igen.

Vælger du en behovstyret varmepumpe, holder den en konstant temperatur på 45 grader, og det meste af året kører den konstant uden at stoppe og standse hele tiden.

Det sparer elektricitet på 4 måder:

  1. Reduktion af antal gange, som varmepumpen skal starte, sparer 3 % energi.
  2. At varmepumpen ikke skal opvarme vandet til en høj unødvendig temperatur, sparer typisk 10 %.
  3. Det sparer ca. 4 % af energien, at jordslangerne har længere tid før væsken skal afleveres til varmepumpen.
  4. Varmepumpens kondensator og fordamper bliver mindre belastede, og det sparer ca. 3 % af energiforbruget.

Det giver alt i alt en besparelse på el-regningen på ca. 20 %. For et hus på 180 m2 koster det en gennemsnitlig familie ca. 8.000 i udgifter til elektricitet til at drive varmepumpen. Du kan derfor spare ca. 1600 kr. om året på din el-regning ved at vælge en behovsstyret varmepumpe.

En behovstyret varmepumpe koster ca. 12.000 kr. mere

DVI – Dansk Varmepumpe Industri I/S – er en af de førende producenter af varmepumper i Danmark, og de producerer jordvarmepumper af mærket Queen. Deres varmepumper er testet af Teknologisk Institut, så du er sikker på, at de fungerer optimalt. De er lavet, så de er brugervenlige, og er nemme at anvende.

Prisforskellen mellem en behovsstyret og almindelig jordpumpe er ca. 12.000 kr. Du kan se priserne her: http://www.ulbjergsmedie.dk/prisliste-queen-single.html.

Den gennemsnitlige familie på 4 i et hus på 180 m2, sparer typisk 1600 kr. om året ved at vælge en behovsstyret varmepumpe, og det tager derfor ca. 8 år, før at merudgiften til en behovsstyret varmepumpe er tjent ind.

Producenterne af varmepumperne antager selv, at varmepumperne holder 14-20 år, så hvis en gennemsnitlig varmepumpe holder 17 år, så har du 9 år tilbage med varmepumpen, hvor du fortsat vil spare 1600 kr. om året. Det giver dig alt i alt en besparelse på 14.400 kr.! I det lange løb tjener du derfor penge på, at vælge en behovsstyret varmepumpe.

Nye almindelige varmepumper er lige så energivenlige som behovsstyrede

DVI har stoppet deres produktion af behovsstyrede varmepumper, da deres produktrække Queen DC er ligeså billig i drift som en behovsstyret varmepumpe. Du kan få priserne her: http://www.jordvarme.dk/privat/gratis-tilbud.html.

Queen DC indeholder en overhedningsvarmeveksler, der gør at varmepumpen kan tilpasse sin belasting efter f.eks. et gulvvarmeanlæg.

Du kan få Queen Combi, der en kombination af jordvarmepumpe samt vandtank, eller en Queen Single, der tilsluttes en ekstern vandtank.

Queen DC kan også let tilsluttes et solcelleanlæg, så du kan bruge solcelleenergi til at køre varmepumpen, hvis du vil være stort set selvforsynende med elektricitet.

Ulempen ved at bruge solcelleenergi og jordvarme samtidig, at de begge to producerer mest energi og varme om sommeren. Fordelen ved at anvende begge dele på samme tid er, at de er begge miljøvenlige energiformer, og tjener sig selv en over en relativ kort årrække, så du har minimale udgifter til energi og varme efter ca. 10 år.

Skal jeg vælge behovsstyret eller almindelig varmepumpe?

Den nye generation af varmepumper som Queen DC serien er ligeså billige i drift, som behovsstyrede varmepumper. Dansk Varmepumpe Industri er derfor holdt op med at producere behovsstyrede jordvarmepumper, og du kan ligeså godt investere i en Queen DC serie i stedet for en behovsstyret varmepumpe.

Der er gode penge at spare med en behovsstyret eller en Queen DC serie i forhold til andre varmepumper. I forvejen sparer du rigtig mange penge ved at installere et jordvarmeanlæg. Med en behovsstyret varmepumpe – eller den nye generation af varmepumper – kan du spare yderligere 20 % af energiforbruget, hvilket er flere tusind kroner over en årrække.

Udover besparelsen i kroner og øre, har du glæden af at udnytte den gratis varme, som der findes i din egen jord, og du sparer miljøet for en betydelig belasting.

tilbud på jordvarme

TAGS: behovsstyret jordvarme , behovsstyret jordvarmeanlæg , test af jordvarmeanlæg

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer