En buskrydder, er en tand stærkere end en græstrimmer og er et godt redskab for dig, der gerne vil spare tid i haven, men alligevel vil have en velholdt have med klippet grønt. Det kan lyde attraktivt at købe en billig buskrydder, men læs med her inden du beslutter dig.
Kraftig nok til formålet
Du skal sørge for, at den buskrydder du køber er kraftig nok til formålet, da der er stor forskel på, hvor stærke de egentlige er.
Nedenfor finder du en guide til billige benzindrevne buskryddere og nogle lidt dyrere. Hvad der passer bedst til dig afhænger som sagt af, hvad de skal trimme eller rydde.
Skal du blot have studset mindre buske og især græs, så kan en billige buskrydder være egnet, men nogle gange kan du komme ud for, at en billig buskrydder skuffer, når det gælder større, kraftige buske.
Den billigste buskrydder, er bedst til græs
Hvis det fortrinsvist er græs du skal bruge en buskrydder til, så kan du anskaffe dig en Manpower Buskrydder i Bilka til kun 799 kr., og det endda med fri fragt, hvis du køber den online.
Ifølge dens specifikationer, så kan den håndtere græs op til 400 mm og har en rotationshastighed på 7.000 omdrejninger pr. minut. Den har en professionel bæresele, så du kan styre den og ikke kommer galt af sted.
Husk altid at holde tæer og fingre udenfor rækkevidde – det gælder i øvrigt for alle buskryddere og trimmere.
Hvor Bilka-modellen primært må betegnes som en busktrimmer (selvom den går under navnet buskrydder), så er en buskrydder, som navnet indikerer, stærkere.
En forholdsvis billig buskrydder model på markedet, der er værd at overveje, er den benzindrevne Power Craft. Den kommer både med en tretandsklinge og line.
Med sine op til 7.500 omdrejninger pr. minut, så den er altså lidt hurtigere i omdrejningerne end Manpower modellen ovenover. Begge modeller har dog en 33cc motor.
Den vejledende pris er 1.998 kr. og for den pris kan de fleste modeller rydde buske og grene af vejen.
Hvis kvaliteten vejer tungest
En klassiker, som mange måske kender, er det japanske mærke Echo, der sætter en høj standard. Echo anbefales af mange brugere på nettet. Det er et af de mærker, der er kendt for at kunne rydde også store buske uden vanskeligheder.
Mærket koster dog også derefter, og de modeller vi fandt på nettet kostede omkring 3.500 kr. og opefter.
En af de modeller, der kunne være interessant for dig er denne Echo buskrydder, Echo-SRM-265ES, der dækker behovet hos de fleste.
Motoren er på 25,4 cc (hvilket er lidt mindre end de to foregående buskryddere), og maskinen er nem at starte, fordi den har et ES-startsystem.
Bemærk i øvrigt at en kraftig bæresele medfølger, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, da det er en ordentlig krabat at stå og svinge med i haven. Denne model koster 3.495 kr., og du kan købe den hos Bahn-larsen.dk.
Den professionelle buskrydder
Er du ude efter en buskrydder, der kan en del ud over det sædvanlige, så er Echo-CLS-5010 en mastodont, der er svær at komme udenom.
Motoren er to-takt og 51,7 cc med en effekt på 1,84 kw. Max omdrejninger er på imponerende 11.000, og den kan klare store buske med mange grene og kan endda klare træfældning (husk at skifte til savklinge).
Blandt de ekstra fordele er, at den er let at starte og lydløs. Den koster så også 6.995 kr., så selvom denne model er topkvalitet, så skal du kun købe den, hvis du har brug for en virkelig kraftig variant – billigere modeller kan også klare genstridige buske.
Denne model er så hårdtslående, at den primært anbefales til professionel brug.
Den miljøvenlige model
Er en miljørigtig profil vigtig for dig, så er det værd at nævne Stiga-SB-435-HD her, der er en kraftig benzindreven buskrydder, der oven i købet er miljøvenlig, idet den bruger omkring 30 procent mindre brændstof end almindelige modeller.
Den kommer med en 4-taktsmotor på 35 cc og er bemærkelsesværdigt mere lydsvag end mange andre modeller på markedet. Prisen er 4.295 kr.
Denne model ligger i den dyre ende, men er dog pengene værd, hvis du har brug for at buskrydde din have ofte og din have rummer nogle store børster af nogle buske, som du skal have bugt med.
Sikkerhedsudstyr er vigtigt
Sikkerhedsudstyr er en god idé, både en hjelm til at beskytte hovedet, når grenene flyver omkring og briller til at værne om dine øjne – løse sten kan også hvirvle op i luften.
Så hjelm og briller er vigtige – det gælder uanset hvilken buskrydder, som du beslutter dig for. Sørg også for et høreværn, da en buskrydder godt kan larme i en sådan grad, at det er skadeligt for hørelsen.
Du skal også tænke over dine tæer og fingre, da de meget udsatte. En buskrydder, kan uden problemer klippe dem af, hvis de kommer lidt for tæt på.
Derfor anbefales du at iklæde dig et par handsker og dine sko skal være robuste – gerne sikkerhedssko, der har profilerede såler, så du har et godt fodfæste, når du arbejder med buskklipperen.
Med hensyn til tøj, så anbefales du at iføre dig tøj i et slidstærkt materiale, der giver ventilation, men som du samtidig kan bevæge dig frit i. Det gælder især, hvis du skal arbejde i tæt bevoksning.
Du skal i det hele taget være meget opmærksom på sikkerheden, når du arbejder med en buskrydder, da det er tung og skarp maskine, som du har med at gøre.
Konklusion
Alt i alt kan man altså sige, at hvad der er den bedste buskrydder, afhænger helt af dit behov. Har du primært brug for at få trimmet buske og græs, så kan du sagtens få modeller under et par tusinde, der er ganske egnede, da de klare lette klipninger – i Bilka kan du i øjeblikket få en helt ned til 799 kr.
Er det større buske, du skal have ryddet, så skal du regne med mindst par tusinde kroner for en model, der kan klare det.
Et af de bedste mærker, men også et af de dyreste er mærket Echo, som egner sig særligt godt til, hvis du skal arbejde i tæt bevoksning og modellen Echo-CLS-5010 kan oven i købet klare træer. Husk sikkerhedsudstyr, når du arbejder med buskryddere.