Billige dørgreb – Indendørs messing dørgreb på nettet

Billige dørgreb i messing
Der findes et utal af billige dørgreb og du kan også finde nogen i messing. Skal det være rigtigt biligt, bør du nok købe brugt.

Dørgreb i plastik eller rustfrit stål er klart det billigste. Messing har dog en helt særlig glød og kan være et rigtig flot valg til blandt andet gamle trædøre. Priserne varierer alt efter design og alt efter, om det drejer sig om brugte eller nye modeller. Herunder guider vi gennem de mange muligheder.

Indendørs vs. udendørs

Det er ikke helt ligegyldigt, om du vælger et indendørs- eller udendørsgreb. Håndtag lavet til udendørs brug vil typisk være af en robust kvalitet i stål, jern eller bronze, der kan holde til vind og vejr.

Når det kommer til indendørsgreb, er der flere materialekategorier at vælge imellem: f.eks. plastik, porcelæn, træ, messing eller en kombination af flere materialer.

Et spørgsmål om stil

Antik messing dørgreb
Antik messing dørgreb med flotte udskæringer

Messinghåndtag var en fast del af boligens interiør allerede i 1700- og 1800-tallet. Ofte i blankpolerede, næsten guldskinnende modeller.

Trods vores tids store udbud af andre materialetyper som f.eks. plastik og rustfrit stål er der stadig tale om meget en holdbar klassiker.

Det er selvfølgelig helt op til dig, hvilken materialetype du skal vælge.

Men satser du på messing, er det en god ide at overveje, om dette look nu også passer til din dør.

Har du lette, plastikmalede døre i krydsfiner eller lignende billige dørtyper, vil messing i de fleste tilfælde virke for voldsomt.

På samme måde kan man tale om et lidt af et stilbrud, hvis du monterer plastikhåndtag på fine gamle trædøre.

Forhandlere med stort udvalg

Går du efter et meget stort udvalg, kan det godt betale af at tjekke værktøjsspecialisten Carl Ras’ webshop.

Blandt de billigste varer finder et du et forholdsvist enkelt sæt i poleret messing til 158 kr. (varegruppe 40152004). De dyreste modeller i en mere detaljeret forarbejdning med langskilte svinger prismæssigt mellem 500 og 800 kr.

En ulempe er, at du skal klikke dig gennem en del kategorier for at nå frem til den ønskede varegruppe. Du kan i øvrigt kun sortere i forhold til varenavn og ikke i forhold til pris, hvilket godt kan mindske det samlede overblik.

De billigste modeller

Domestic messing dørgreb fra Silvan
Domestic messing dørgreb fra silvan.dk

Nogle af de billigste messinggreb finder du hos diverse gør-det-selv-markeder. Silvan fører f.eks. en serie kaldet Domestic, der sælges til mellem 80 og 170 kr.

En anden mulighed kunne være Lavpris-Laase.dk, hvor du kan få et pænt og meget populært husmandsgreb til 99 kr. De fleste andre produkter koster mellem 300 og 400 kr.

Til gengæld er det nemt at få et samlet overblik, fordi du kan sortere i forhold til pris. Og der er mange smukke modeller, herunder modeller der kombinerer messing med porcelæn eller træ. Porcelæn er dyrest.

Hvad træsort angår, vil der typisk være tale om fyr eller palisander.

Køb brugt

Har du brug for mere end et håndtag, kan du gøre gode køb via Den Blaa Avis og andre gratis annoncemarkeder.

Noget af det billigste, vi har set, er 6 komplette messinggreb + 4stk løse dørgreb til blot 100 kr. Du kan også finde meget eksklusive håndtag i Arne Jacobsen-design til 500-600 kroner pr. styk.

Dette er selvfølgelig ikke gratis. Vil du have et fabriksnyt eksemplar, skal du dog af med omkring 1000 kr. pr. styk.

Hos Genbyg.dk starter mange af priserne for brugte modeller til indendørsbrug ved omkring 400 kr.

Der er dog i mange tilfælde tale om meget anderledes, sjældne og spændende genstande. Greb, der har en naturlig patina og charme, du ikke finder hos modeller, der kommer direkte fra fabrikken.

Pris i forhold til kvalitet?

Får du, hvad du betaler for? Det er et spørgsmål, man ikke uden videre kan give et præcist svar på. Det er klart, at et billigt håndtag af plastik vil være mindre slidstærkt end et dyrere af metal.

Når det kommer til modeller af nogenlunde samme design og materiale til forskellige priser, er sagen straks mere kompliceret. Besøger du forbrugerfora som f.eks. ezz.dk, vil du opdage, at der mange meninger om lige præcis dette emne.

Nogle forbrugere er yderst tilfredse med de lavpris-greb, de har købt. Andre sværger derimod til specialdesignede modeller.

En høj pris kan ikke kun retfærdiggøres med henvisning til funktionalitet. Også andre faktorer spiller ind: føles håndtaget rart, har det en god tyngde og hvor fint er det forarbejdet?

Gennemgående skruer = høj slidstyrke

Et håndtag udsættes for stor slitage i dagligdagen. Består det af en kombination af metal og træ, kan du overfladebehandle træ-delen med voks eller lignende. På den måde undgår du for meget smuds.

Det største problem ved håndtag er dog, at de på et eller andet tidspunkt bliver løse. Du kan forholdsvis let skrue dem fast igen, hvis ikke skuerne har gnavet for store huller i det materiale, døren er lavet af.

Vil du have et greb, der sidder rigtig godt fast i døren, skal du især kigge efter håndtag med gennemgående skruer.

Vælg med omtanke

Sørg for at vælge et dørgreb, der stilmæssigt passer til din dør. Vedligeholdelse er ikke svær. Men husk, at gennemgående skruer sikrer en høj slidstyrke.

Nogle af de billigste messingmodeller kan fås fra omkring 80 kr. pr. styk. Og du kan spare end del ved at købe brugt via diverse gratis annoncemarkeder. Her finder du også de eksklusive Arne Jacobsen-modeller.

Som nævnt er det i høj grad designet, der børe være det afgørende for dit endelige valg.

Skriv en kommentar