Billige lamper til badet

Det er en smagssag, om man er til dyre designerlamper eller til en billig lampe fra et byggemarked eller Ikea. Har du en dyr smag, men en tom bankkonto, så er der heldigvis mulighed for at købe lamper brugt på nettet og dermed spare rigtig mange penge.

Billig lys på badeværelset med stearinlys

Billig lys på badeværelset med stearinlys

Sikkerhed

Du skal blot være opmærksom på, at sikkerheden skal være i orden, uanset om du vælger en billig eller dyr lampe. Så er du i tvivl om reglerne, så læs videre herunder.

Kan alle lamper bruges i badet?

Nej! Du skal være meget opmærksom på, hvad der står på lampen. Alle lamper er mærkede med et IP nummer. Hvis en lampe skal monteres i en brusekabine, skal den være mærket med IP67.

IP numrene er en mærkningsordning, der fortæller, hvor i et vådrum lampen må placeres.

Du kan se en liste over IP-numrene her:

IP67: Må bruges i brusekabiner og over et badekar. Det er den del af rummet, der bliver mest våd, og derfor skal der en særlig lampe til det. Lampen er vandtæt, så vandet ikke kommer i forbindelse med elektriciteten i lampen.

IP44: En lampe med dette mærke kan tåle lidt sprøjt. Du må derfor placere den i yderkanten af et badekar og i en brusekabine, men kun hvis den sidder min. 0,6 meter fra brusehovedet.

IP24: Du må sætte en lampe med mærket IP24 op i et område på 0,6 meter fra det område, der er beskrevet i IP44. Lampen må også sidde på vægge – denne type skal bruges, hvis der er under 2,25 meter til gulvet, derfra hvor lampen sidder.

IP20: En “almindelig” lampe, der må bruges i resten af badeværelset. Du kan sætte en lampe med dette mærke op i loftet eller på vægge, hvis den sidder højere end 2,25 meter fra gulvet.

Du må gerne sætte en lampe op med f. eks. IP67 i et område, der kun kræver en IP20 lampe, men aldrig omvendt. Desuden er de vandtætte lamper ofte dyrere, så det kan godt betale sig at købe forskellige lamper, alt efter hvor den skal monteres.

Eksempler på flotte og billige lamper til badet


Drop væglampe i sort (fås også i rød, grøn og hvid)
Pris: 167,50 hos belys.dk


Astro 0340 Bari
Pris 580 kr. hos Lite-house.dk


Ice cube væg/loft lampe
Pris: 1.299 kr. (tilbud) hos dansk-el.dk


Herstal Circular væglampe (kan også bruges i loftet)
Pris: 499 kr. hos nettobuild.dk


Vibia, Basik 9
Pris: 1.925 kr. hos Rifraf.dk

Må man selv sætte lamperne op?

Du må gerne selv sætte en loftslampe op i badeværelset, så længe den ikke er i den våde zone. Til gengæld skal lamper i selve brusekabinen monteres af en autoriseret elinstallatør, da kombinationen af strøm og vand er farlig. Hvis arbejdet ikke er udført i henhold til reglerne, så risikerer du, at dit forsikringsselskab ikke dækker i tilfælde af skader.

For din egen og husets skyld er det en god idé at søge professionel rådgivning og spørge en ekstra gang for at være helt sikker på reglerne, før du giver dig i kast med et gør-det-selv projekt.

TAGS: billig lampe til badeværelse , lamper til badeværelser , spot til badeværelser

Lis er gør-det-selv kvinde ud til fingerspidserne. Gennem flere husrenoveringer fra A-Z, samt en veludviklet evne til at undersøge og sætte sig ind i nye ting, har hun udviklet en sans for en bred vifte af gør-det-selv emner.

Kommentarer


[ssbp]