Der er mange muligheder, når du skal vælge facadebeklædning. Det er en stor beslutning; dels skal du overveje pris og holdbarhed. Dels skal det også være noget, som er flot at se på i de næste mange år.
Indholdsfortegnelse
ToggleI denne artikel kigger jeg på nogle af de billigste slags facadebeklædning, og hvor meget de koster.
Få et gratis tilbud på materialer og montage af facadebeklædning – 100% uforpligtende.
Priser og holdbarhed
Nederst i artiklen kan du se en oversigt over priser og hvor mange år, som materialerne forventes at holde.
HardiePlank® er plader af fibercement
Der er mange fordele ved at vælge fibercement-plader. Dette produkt fremstilles ved at blande cement med træfibre, kalk og sand.
Det færdige fibercement-produkt fremstår som et andet kendt materiale som f.eks. træ, der sælges under produktnavne såsom HardiePlank®.
Vælger du fibercement-plader som facadebeklædning, nyder du godt af følgende fordele:
- Det har lang levetid – ofte over 50 år
- Det kan modstå svampeangreb og insekt-angreb
- Det skal ikke vedligeholdes
- Det er brandhæmmende
- Det fås i mange strukturer og farver
Pladerne har en effektiv dækbredde på 150 mm. Skal du dække et hus med et facadeareal på i alt 100 m2, skal du derfor bruge ca. 185 brædder Hardieplank®, som i alt koster ca. 24.200 kr.
Jeg har ikke taget højde for spildprocent, skruer eller andre materialer i beregningerne.
Bedste pris på Hardieplank Facadebrædder lige nu
Trykimprægnerede brædder til under 10 kr. pr. meter
Trykimprægneret træ er blevet behandlet kemisk, så træet bliver modstandsdygtigt over for råd, svamp og insektangreb.
Træet behandles med imprægneringsmidler, der er en blanding af kobbersalte og svampedræbende midler. Det er mindre giftigt i dag end det var for 25 år siden, hvor også kobber-, krom- og arsen-salte blev anvendt.
Trykimprægneret træ opdeles i klasser, og som facadebeklædning skal det være mærket som NTR klasse AB.
Du skal altid være opmærksom på at trykimprægneret træ ikke anvendes, hvor børn kan komme i kontakt med det, som f.eks. legehuse og sandkasser.
Det må heller ikke komme i kontakt med mad eller foderstoffer, så det skal ikke bruges ved en køkkenhave. Har du noget til overs efter endt arbejde, må du ikke brænde det af, da der udvikles giftige dampe. I stedet for skal det afleveres på en genbrugsstation.
Trykimprægneret træ er dog fint at bruge som facadebeklædning, dog er det en god idé at bruge maske og handsker, da det kan give allergiske reaktioner. Det skal overfladebehandles efter ca. et år, og har en forventet levetid på ca. 25 år.
Trykimprægneret træ har følgende fordele:
- Det er meget billigt
- Det har en levetid på ca. 25 år
- Beskytter mod råd og svamp
Du kan købe trykimprægneret træ til facadebeklædning ved alle trælaster og byggemarkeder.
Du kan f.eks. købe trykimprægnerede brædder beregnet til beklædning for facader til under 10 kr. meteren.
F.eks. koster et bræt, der måler 19x100x3600mm og koster lige over 30 kr.
Skal du dække 100 m2 facade med disse brædder, skal du bruge ca. 395 brædder, der koster ca. 12.140 kr.
Superwood (TM) er miljøvenligt nordisk gran
Superwood (TM) er nordisk gran, der imprægneres uden brug af tungmetaller og opløsningsmidler og er miljøvenligt i modsætning til trykimprægneret træ.
Superwood (TM) bruger CO2 og svampedræbende midler til at give det en lang levetid og modstand over for svamp og råd.
Teknologisk Institut har testet Superwood til at kunne holde 30 år i det danske klima.
Superwood fås som klinkbeklædning og koster ca. 39 kr. pr. løbende meter. Skal du dække 100 m2, koster det ca. 32.500 kr.
Stark byggemarkeder har et stort udvalg Superwood f.eks. de følgende Stark butikker:
- STARK, Vesterbro Trælast, Daugbjergvej 17, 8000 Ã…rhus C
- STARK, Bønnelycke Trælast, Industrivej 3, 4000 Roskilde
- STARK, K&M City, Fragtvej 7-9, 2450 Kbh. SV
Det er dog meget sjældent at du selv bør købe materialerne, da håndværkere kan indkøbe det meget billigere. Derfor kan du spare overraskende mange penge ved at indhente et tilbud via 3byggetilbud’s platform her.
Ubehandlede blokhusbrædder i gran er meget billige
Du kan få både trykimprægnerede og ubehandlede blokhusbrædder i flere træsorter. Er de ubehandlede, skal de behandles f.eks. med Gori 100 Advance eller Gori Nature. Ubehandlede blokhusbrædder i gran er billige, og du kan købe dem i de fleste trælaster og byggemarkeder.
Jeg har fundet ubehandlede blokhusbrædder i gran på Bygmax.dk til 39,50 kr. pr 19x100x3600 mm bræt. Skal du bruge nok brædder til 100 m2, hvor brædderne lægges på klink, koster det således ca. 15.600 kr.
Hvilken facadebeklædning er billigst?
Her kommer et overblik over de priser, som jeg har fundet frem til:
Beklædningstype | Pris for 100 m2 | Holdbarhed |
---|---|---|
HardiePlank | Ca. 24.200 kr. | Over 50 år |
Ivarplank | Ca. 20.800 kr. | Over 50 år |
Trykimprægneret træ | Ca. 12.140 kr. | Over 25 år |
Superwood | Ca. 32.500 kr. | Over 30 år |
Ubehandlede blokhusbrædder i gran | Ca. 15.600 kr. | Over 15-20 år |
*Priserne er fra før 2020.
Priserne er beregnet for 100m2 facade uden at tage hensyn til spildprocent, dør og vindues-huller, skruer eller andre materialer, eller andre udgifter til montering.
Få et gratis tilbud på materialer og montage af facadebeklædning – 100% uforpligtende.
Selvom HardiePlank er dobbelt så dyrt som trykimprægneret træ, så holder det også dobbelt så længe, og det kræver mindre vedligeholdelse.
Skal du vælge det billigste materiale, er udgifterne til HardiePlank på langt sigt derfor ligeså billigt som det billige trykimprægnerede træ.
Holdbarheden er kun et estimat, ofte holder materialerne meget længere, og med den rette vedligeholdelse kan ubehandlet gran holde i over 100 år.
Men det er værd at tage holdbarheden med i overvejelserne, når du skal vælge den billigste facadebeklædning.
Skal du have den mindste udgift lige nu, er trykimprægneret træ billigst.