Blåhat (eller “Knautia arvensis” som blomsten kaldes på latinsk) er en blå staude, der trives i mange af de danske enge og grøftekanter. Det særlige ved stauden er, at den er meget bi-venlig, hvilket gør den til et populært valg for mange haveejere, når biodiversiteten skal blomstre derhjemme.
Har du “Knautia arvensis” i haven eller i større plantekrukker, kan du se frem til at få besøg af en masse smukke sommerfugle. Og du får et skønt udtryk i haven som følge af den smukke, blå farve.
Herunder kan du læse mere om egenskaberne ved blåhat, og du får gode råd til at passe og pleje din staude.
Værd at vide om blåhat
“Knautia arvensis” er en flerårig plante, der stortrives i den danske natur og det nordiske klima. Drømmer du om en vild have, hvor bier, insekter og fugle har de bedste betingelser for at leve, er stauden et godt valg. Den er en naturlig pollenkilde, og der findes en særlig biart, som kun finder pollen fra stauden. Det er blåhatjordbien, som er i stand til at lokke nogle af de sjældne arter af sommerfugle til din have.
Der kan være flere grunde til at få “Knautia arvensis” i haven. Det kan være af hensyn til biodiversiteten, eller det kan være ønsket om at skabe skønne oaser, som beriger med flotte farver. Den smukke staude udvikler blålilla blomster på sine lange stængler. Du kan have dem voksende vildt, eller du kan så dem i små områder og glæde dig til at kunne plukke dem for at sætte i vase.
LÆS OGSÅ: Sommerfuglebusk – Tips til pleje og beskæring
Sådan plejer du din staude
Stauden er i stand til at blive op til 30-80cm højde, og de skaber flotte farver i hele sommerperioden. Blomstringen finder sted fra juni til august, og de vil fortsat have deres blålilla farve i efteråret. Har du et tæt blomsterflor af “Knautia arvensis”, er det en god idé løbende at holde øje med dem, når de blomstrer. Sørg for at knibe tørre blomsterhoveder af, så stauderne kan få en så lang periode med blomstring som muligt.
Det er en hjælp for dig som haveejer, at den populære, blå staude er taknemmelig og hårdfør. Det vigtigste for trivsel og pleje er, at du planter stauden i tør og næringsrig jord. Det må gerne være på et sted i haven, hvor der er godt med sol. Du skal forvente, at dine frø begynder at spire efter cirka 2-4 uger. Dette er længere tid end andre stauder.
LÆS OGSÅ: Plantning af roser – Den store guide
Så blåhat i haven
Du skal så vidt muligt efterligne naturen, når du vil så, passe og pleje dine stauder bedst muligt. Det vil blandt andet sige, at dine staudefrø gerne skal ligge i jorden i vinterperioden. De har brug for kulden og de skiftende temperaturer for at kunne give en prægtig vækst. Når foråret melder sin ankomst, vil frøene automatisk begynde at spire. Det er muligt at så “Knautia arvensis” fra sent efterår og frem til april. Det er en god idé at så stauden så tidligt som muligt, så frøene når at trække næring og få den påvirkning fra naturen, som skal til for at skabe vækst og trivsel.
Har du købt dine frø på et tidspunkt, hvor der er længe til efterår, anbefales det, at du opbevarer dem køligt og mørkt, indtil de skal bruges. Du har forskellige muligheder, når det kommer til at så dem. Det kan være direkte i jorden i haven, eller du kan plante dem i kasser eller bakker. Bruger du bakker eller kasser, skal du sikre dig, at der er dræn, så vand kan sive fra. Jorden omkring dine stauder skal være fugtig hele året rundt.
Du skal placere dine kasser eller bakker udenfor på et sted, hvor de står beskyttet og i læ for regn og vind. Det kan med fordel være i et køligt skur. Her kan de stå, fra frøene er blevet sået, og det bliver forår. Til foråret skal planterne tages forsigtigt ud af deres bakker og plantes ud i haven. Skulle du opleve, at der er frø, som ikke vil spire, handler det med stor sandsynlighed om, at de ikke har fået kulde nok. I denne forbindelse kan du sætte din såpotte ind i køleskabet i et par uger. Dette vil begynde væksten, og frøene vil gå i gang med at spire.
Generelt er “Knautia arvensis” en nem plante at have med at gøre. Den passer sig selv og kvitterer med flotte farver, så længe du sørger for at give den tilstrækkeligt med vand.