Bordplade i stål – Er rustfrit stål i køkkenet en fordel?

Bordplade i stål
Bordplade i stål – Her med vask

Bordpladen ved og omkring vasken er et af de vigtigste elementer i køkkenet.

Valget af materiale har stor betydning for brugbarhed og udseende, og der vil være fordele og ulemper ved næsten alle materialer: Også når det kommer til stål.

Herunder får du klar besked om, hvad en bordplade i stål vil betyde for dit køkken.

Udseende – industrielt og klinisk?

Udskifter du bordpladen i dit køkken, skal ud være klar over, at det ændrer køkkenets udseende radikalt. Mange vælger en plade af træ, idet den tilfører køkkenrummet noget varmt og rart.

Af samme grund fravælger de kvaliteter i stål, da de forestiller sig, at det vil virke alt for industrielt. Det er sandt, at stål bruges meget i de store industrikøkkener, og at det i sådanne sammenhænge ikke er specielt charmerende.

Herudover ses mærker fra fedtede fingre meget tydeligt på blanke ståloverflader.

Tænk på indretningen – kontraster kan være flotte

Stål kan dog også være ganske elegant. Især hvis det kombineres med andre materialer så som træ i hvid højglans.

Meget afhænger selvfølgelig af, hvordan dit køkken ser ud. Stål er ikke nødvendigvis det rette valg til et gammelt bondehus med lavt til loftet. På den anden side kan det nogle gange godt betale sig at tænke lidt i kontraster.

Et køkkenbord med en stålplade, der går helt ned til gulvet, kan være et superflot modspil til et gammelt trægulv. Her vil stål hverken virke industrielt eller klinisk.

Stålbordplade i kontrastkøkken
Stålbordplade i køkken med kontraster

Et spørgsmål om holdbarhed og hygiejne

Stål i semi-industrielt køkken
Stål i semi-industrielt køkken

En ting er udseendet, noget andet er de praktiske forhold.

Vælger du træ, skal du huske at forbehandle det med olie og være meget omhyggelig med rengøringen efter brug.

Træ har ikke godt af våde karklude eller små søer af vand: er bordet ikke tørt kan der meget let opstå misfarvninger.

På dette område er en bordplade i stål langt mere robust, holdbar og behøver ikke samme form for vedligeholdelse. (Dermed ikke sagt, at den ikke skal vedligeholdes. Det er blot lettere end med træ).

Det er ligeledes det mest hygiejniske materiale (hvorfor det netop også anvendes i industrikøkkener).

Pas på med varme og skarpe hhv. hårde genstande

Om end en stålbordplade er ret robust i forhold til vand, kan den ikke tåle hvad som helst.

F.eks. skal du passe på med at placere varme gryder og lignende direkte på bordet. De fleste stålbordplader er sat fast med lim, der kan smelte.

Et meget varmt stykke køkkengrej kan få stålfladen til at slippe underlaget og give alvorlige buler i overfladen. Blankpoleret stål har det heller ikke godt med skarpe og hårde genstande. Det er ikke en god ide at rengøre fladen med en hård skurevamp, da der dermed kan opstå ridser.

Det bedste er at bruge en våd karklud – eventuelt med lidt eddike, hvis der opstår problemer med kalkdannelser.

Forskellige kvaliteter: stålpladens tykkelse

Bordets holdbarhed afhænger i høj grad af pladens tykkelse. De billigste kvaliteter består af en meget tynd plade, der ikke er limet fast på underlaget.

Disse kan ved hårdhændet behandling meget let få buler og skrammer. Ønsker du en mere holdbar kvalitet, skal du sørge for at vælge en pladetykkelse på minimum 1,25 mm.

Og bedst er det, hvis stålet er limet direkte fast på træpladen, så det ikke har mulighed for at rykke sig (med mindre det bliver udsat for meget hård varme).

Stål bordplade - Mørk grå
Stål bordplade – Mørk grå

Er vulst og påsvejset bagkant en fordel?

Køkkenbordsplader kan fås både med og uden vulst. Vulsten er en lille kant omkring pladen. Udover at være en fin lille finish har den også den fordel, at den dæmmer op for vand, så det ikke løber ned på gulvet.

Dette kan især være en fordel, hvis du har et trægulv. Ved mere vandresistente gulve af f.eks. sten eller fliser, er det mindre nødvendigt. Ulempen ved en vulst er, at den kan være i vejen, når du f.eks. skal arbejde med en kniv eller bruge bordet til æltning af brød.

Er dit bordpladeareal placeret op mod en væg, kan du eventuelt overveje at få påsvejset en bagkant, hvilket også er med til at hindre fugtskader.

Hvor meget koster det?

Stål er (ligesom træ) ikke det billigste materiale der findes. Skal det være meget billigt, bør du gå efter f.eks. laminat.

Til gengæld er stålmaterialer langt billigere end f.eks. sten og kompositmaterialer som corian, der på grund af dets holdbarhed hører til det mest dyre og eksklusive produkt.

En 5 mm stålplade af høj kvalitet kan fås for omkring ca. 6.000 kr. pr. m2.

Hos Bordpladefabrikken starter prisen for den såkaldte Basic serie ved ca. 1.800 kr. for standardmålene 1010 x 610 mm. Skal du have isvejset en vask, skal du regne med at lægge ca. 1.000 kroner oven i prisen.

Fordele vs. ulemper

Fordele og ulemper ved stål i køkkenet kan oplistes således: Fordelen ved stål er, at det er et af de mest hygiejniske bordplade-materialer.

Det er til at betale. Det er let at rengøre, og det er langt mindre modtageligt over for vand og snavs end f.eks. træ.

En ulempe er, at tynde stålplader kan give sig og få buler, hvis du sætter meget varme genstande på dem.

Endvidere giver hårde og skarpe genstande meget let ridser i stålet. Hvad udseende angår, bør du overveje, om stål passer til din indretning. Dog behøver stål ikke se hverken klinisk eller industrielt ud.

Skriv en kommentar