Bosch varmepumpe – Priser, modeller og anbefalinger

Bosch varmepumpe
Bosch varmepumpe får energi fra naturen

Der er mange penge at spare ved at installere en varmepumpe fra Bosch i dit hus, for ikke at tale om det Co2-udslip, som du skåner miljøet for.

Der er imidlertid flere modeller at vælge imellem og hvilken du skal vælge, afhænger i høj grad af dit hus og hvordan du ønsker at udnytte din varmepumpe.

Her gennemgår vi tre forskellige systemer fra Bosch, så du er godt rustet til at vælge den rigtige varmepumpe og ikke mindst til at spare penge.

Få et gratis tilbud og rådgivning om valg af varmepumpe – 100% uforpligtende.

Varmepumpens opbygning

En varmepumpe er måske mest kendt som en aircondition, som vi ofte støder på, når vi rejser sydpå. Påmonteret på væggen blæser en maskine kølig luft ind i et rum – eller rettere – den omdanner varm luft, der kommer udefra til kold luft.

Men en varmepumpe kan også gøre det omvendte, altså omdanne kold luft, der kommer udefra til varm luft. På den måde kommer varmepumpen til at fungere som opvarmningskilde.

Det er endda ikke hele historien, for der findes tre forskellige modeller eller principper, om man vil, indenfor varmepumper.

Luft til luft varmepumpe

Bosch luft til luft varmepumpe
Bosch luft til luft varmepumpe – Billede fra

Den model, vi har beskrevet ovenfor, er kendt som luft til luft og det er uanset om det handler om varm eller kold luft, for de fleste varmepumper kan begge dele og er derfor brugbare hele året rundt, som opvarmning om vinteren og som aircondition om sommeren.

En luft til luft varmepumpe fra Bosch er nem at installere, relativ billig og super effektiv.

Det går ganske hurtigt med at varme et rum op, når man tænder for maskinen, der hedder EHP AA.

Endelig er en luft til luft varmepumpe den mest solgte model herhjemme.

[biginfobox color=”#E3E2EF” textcolor=”#000000″ title=”Hvordan virker en varmepumpe?”]

Uanset om hvilken type varmepumpe der er tale om, så fungerer de grundlæggende ens.

Opbygningen består af en “udedel” og en “indedel”. Udedelen optager (afhængigt af model) energi fra luften eller jorden og overføres til et kølemiddel.

En kompressor sørger for, at der sker en kompression af kølemidlet, hvilket skaber varmen. Kølemidlet cirkulerer nu til indedelen, hvor det afgiver varmen i en varmeveksler. Indedelen (afhængigt af model), afgiver nu varmen til et vandbåret eller til et luftbåret system.

Specielt når snakken går på luft til luft modellerne, er der mange der misforstår konceptet og tror at det er opvarmet ude-luft der blæses ind i boligen, men det er altså inde -uften der genopvarmes. På den måde opnår man den bedste energi besparelse.”
[/biginfobox]

Luft til vand varmepumpe

Bosch luft til vand varmepumpe
Bosch luft til vand varmepumpe

En model, der er lidt mere omfattende at installere, men stadig nem, er en luft til vand varmepumpe, der hos Bosch hedder Compress AWO. Maskinen trækker luft ind udefra, som den omdanner til varme. Denne varme fordeles i varmerør, der opvarmer en varmtvandsbeholder.

En luft til vand varmepumpe fra Bosch er resultatet af mere end 35 års erfaring og selvom man ikke skulle tro det, så virker den ligeså godt om vinteren som om sommeren. En særlig kompressor – scrollkompressoren – gør nemlig at maskinen kan udvinde varme helt ned til minus 20 grader.

Luft til vand varmepumpen kan med fordel kombineres med dit eksisterende fyr, som så kan tage over, når temperaturen en sjælden gang falder til under minus 20 grader.

Det skal også bemærkes at maskinen er yderst lydsvag.

Få et gratis tilbud og rådgivning om valg af varmepumpe – 100% uforpligtende.

Jordvarmepumpe

Bosch jordvarmepumpe
Bosch jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe er mest omfattende at installere, men så får du til gengæld også et komplet varmesystem, der udnytter varmeenergien i jorden.

Princippet bag Bosch Compress Jordvarmepumper er et langt rør, der graves cirka 1 meter ned i din græsplæne. Gennem dette rør cirkulerer en blanding af vand og noget frosthindrende væske.

Vandet varmes naturligt op af jordens varme, og når vandet kommer tilbage til huset, køres det igennem selve varmepumpen, der så kan bruges til at varme vand og/eller luft.

Ofte kan det bedst betale sig at installere jordvarme, når man bygger et nyt hus, men det er ikke nogen umulig opgave at gøre det ved et ældre hus. Den årlige besparelse vil over en årrække tjene varmepumpen og anlægget ind mange gange.

Jordvarmepumpen fra Bosch er 100 procent Co2 neutral og ikke mindst fremtidssikret, da der altid vil være varmeenergi at hente fra jorden.

Der er heller ingen tvivl om, at et hus med jordvarme vil stige i værdi.

Priser

Ser man alene på anskaffelsesprisen på en varmepumpe, så er de dyre, men man bliver nødt til at sætte tingene i perspektiv og se på sine varmeudgifter lige nu.

Som eksempel kan vi tage et velisoleret etplanshus på cirka 150 kvadratmeter. Huset har gulvvarme, oliefyr og en pejs.

Der er altså årlige udgifter til olie (til fyret), brænde (til pejsen), el (til fyret) og en skorstensfejer (ja, til skorstenen). Rundt regnet kan du godt regne med en årlig udgift op i hvert fald 20.000 kroner.

Jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg fra Bosch vil cirka koste 9.000 kroner om året (ifølge Bosch selv og med forbehold for isolering af huset m.m.) og det giver jo en besparelse på 11.000 kroner om året.

Så skal der selvfølgelig betales for selve varmepumpen – de koster omkring 50.000 kroner, men dertil skal lægges røret i jorden, termostat og en hel del andre ting.

Og så skal du betale for monteringen også. Alt i alt skal du regne med at skulle betale 100.000 kroner for en komplet installation af jordvarme.

Med en besparelse på 11.000 om året, har jordvarme anlægget altså tjent sig ind på lidt over 9 år.

Få et gratis tilbud og rådgivning om valg af varmepumpe – 100% uforpligtende.

Luft til vand varmepumpe

Hvor meget du kan spare med en luft til vand varmepumpe er svært at sige, for det handler om, hvordan du kombinerer den med dit fyr f.eks. Men du burde kunne spare omkring 10.000 kroner om året.

Selve varmepumpen med både en udendørs og en indendørs del koster omkring 60.000 kroner. Dertil skal du lægge installation (som du godt kan udføre selv).

En luft til vand varmepumpe har altså tjent sig ind på lidt over 6 år.

Luft til luft varmepumpe

Endelig er der luft til luft varmepumpen, som ikke kan sættes direkte ind i ovenstående regnskab, da en enkelt pumpe ikke kan varme så stort et hus op. Derimod er den fantastisk til f.eks. et sommerhus.

Prisen for en luft til luft varmepumpe ligger på 15.000 kroner og så skal den jo installeres, men det kan du gøre selv.

Vores anbefaling

Skal du til at bygge nyt hus, så er der ingen tvivl hos os – jordvarme er det bedste og det er afgjort nemmest at installere, når der alligevel er gang i gravemaskiner.

Derudover kan vi kun anbefale at installere en luft til vand varmepumpe i dit eksisterende hus, for det første fordi du kan spare penge og for det andet, fordi det er et fremtidssikret system, der får dit hus til at stige i værdi. At du så oveni købet skåner miljøet, er jo kun en bonus.

2 kommentarer til “Bosch varmepumpe – Priser, modeller og anbefalinger”

  1. vedr. luft/luft varmepumpe

    Hallo
    Jeg agter at installere en luft/luftvarmepumpe(mitsubishi model) i mit lille sommerhus i Danmark. Huset bestaar af 2 rum, et värelse paa 16m2 og et bad paa 6m2. Huset i trä er vel isoleret. Jeg bruger kun huset i sommerhalvaaret,men önsker en billigere varmekilde end radiator til at holde det frostfrit og tört om vinteren. Nu har jeg hört om folk, der har faaet et chock over forbruget af el til varmepumpen om vinteren. Er der virkelig noget at spare?
    Paa forhaand mange tak for svar.
    Lis.D.Sörensen

    Svar
  2. Hej Lis,

    Det er et rigtig godt spørgsmål og jeg vil med det samme sige, at jeg ikke kan give dig et definitivt svar. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind. Dit sommerhus lyder ikke til at være så stort, så det er et god udgangspunkt. Er der mange kvadratmetre og mange rum, så vil en enkelt varmepumpe have svært ved at få varmen sendt rundt til hele huset.

    En anden ting som spiller ind er klimaet. Varmepumpen fungerer ved at hente varm luft udefra og bruge den indenfor. Bliver det rigtig koldt ude, så vil den have svært ved at hive nok varme ud af luften til at sommerhuset kan holde den rette temperatur og du kan blive nødt til at tage dine el-radiatorer i brug.

    Nu nævner du heller ikke hvilken model varmepumpe du har i tankerne at anskaffe, men husk at sikre dig, at den er godkendt at Teknologisk Institut. Der findes modeller på det danske marked som ikke er godkendt og derfor ikke vil fungere optimalt i det danske klima.

    En af grundene til at mange oplever at de enten ikke sparer penge eller at de direkte bruger flere penge på el end de gjorde tidligere er, at de holder en højere gennemsnitstemperatur end de gjorde da de kun brugte deres radiatorer.

    Der er slet ingen tvivl om, at en luft/luft varmepumpe er langt mere effektiv end en el-radiator, men besparelsen kommer kun hvis temperaturen holdes præcis som den gjorde tidligere. Enhver forøgelse vil også mindske (eller helt fjerne) besparelsen. Det betyder altså også at varmepumpen heller ikke bør bruges til køling om sommeren (hvilket let kan være fristende).

    En sidste ting der er værd at sikre sig er, at varmepumpen kan sættes ned til en lav temperatur. Mange pumpers “vinterindstilling” er omkring 16 grader og hvis du tidligere har kunne holde temperaturen med radiatorerne omkring 10 grader, så er der en væsentlig energimæssig forskel.

    Det bedste råd jeg kan give dig er, at få en (eller flere) professionelle montører ud for at give tilbud og gode råd til din specifikke situation. Jeg vil anbefale, at du vælger montører der er medlem af VPO.

    Svar

Skriv en kommentar