Briketter fra Tyskland – Se om du kan spare penge på briketter

Det har altid været populært at købe ind syd for grænsen: elektronik, hårde hvidevarer, mad og drikkevarer.

Med de støt stigende priser på biobrændsel tager mange nu efterhånden også af sted for at købe billigere briketter fra Tyskland.

Herunder giver vi dig et par tip og orienterer dig om forskelle på danske og tyske priser.

Jo længere du har til grænsen, desto mere vil du naturligvis skulle købe for at det er en god forretning.

Så husk at regne på det inden du kører afsted.

Træ som biobrændsel

Træ er en meget effektiv og stort set CO2-neutral type biobrændsel. Det er især godt at fyrre op med løvtræ, da det brænder langsomt og giver en høj varme. Det har med ord en god brændværdi. Du kan også vælge enten træbriketter eller træpiller. Begge består af overskudstræ fra industrien, der laves til savsmuld eller spåner og presses sammen.

Når briketmaterialet er stablet og lagt på palle ser det ikke ud af meget i forhold til f.eks. en brændestabel. Det skal du dog ikke lade dig snyde af.

På grund af komprimeringen har træbriketter en meget høj brændværdi. Og køber du stort ind, vil de udgøre en lige så billig (eller billigere) energikilde som brænde.

Køb store partier (960kg.)

Køb kun små sække à 10kg og lignende, hvis du har interesse i at tjekke produktets kvalitet – det vil sige: hvis du vil være helt sikker på, at briketmaterialet har en god brændværdi.

Små partier vil næsten altid være for dyre i forhold til det, du får ud af dem. Her vil det faktisk være billigere at fyre op med normalt brænde. Vil du gøre en rigtig god handel, skal du typisk købe et lille ton ad gangen. De fleste forhandlere er leveringsdygtige i paller à 10 x 96kg.

Henter du varen selv, skal du sørge for at have en stor trailer eller varevogn. Eventuelt kan du splitte partiet op og dele det med naboen eller en af dine venner.

Træbriketter på palle
Der kan være mange træbriketter på en palle, så du skal have en stor trailer eller varevogn at fragte dem hjem på.

Billige briketter på paller af 960 kg lige nu

pini kay briketter
Pini Kay briketter

Billigst i perioden april – august

Ligegyldigt hvilken type biobrændsel du har brug for, kan det betale sig for dig at være forudseende i forhold til indkøb. Uden for fyringssæsonen – dvs. i perioden april til august – køber forhandlerne billigt ind, og som privatforbruger vil også du kunne få varen til en god pris.

De samme forhold gælder i øvrigt ved andre produkttyper, der er populære hhv. nødvendige i efteråret og i vintermånederne. F.eks. vil du ofte også kunne spare penge ved at købe en snerydningsmaskine, inden brugen af en sådan overhovedet er aktuel.

En tur over grænsen

Er der nogen som er faldet over billige træbriketter til brændeovnen for nylig? Jeg plejer at købe 1 palle med 960kg., men jeg synes godt nok prisen er høj i år!!

Kilde: sol.dk/debat/

Der findes masser af forhandlere i Danmark, hvor du kan købe stort ind. Som det fremgår af diverse indlæg i debatfora på nettet, tager mange privatforbrugere dog efterhånden selv et smut over grænsen til Tyskland for at få lidt mere for pengene.

Hvor meget du sparer, afhænger selvfølgelig af, hvor i landet du bor. Du skal afsætte penge til selve transporten og evt. også til leje af en trailer, hvis du ikke har en sådan i forvejen.

Tyske forhandlere – lav momssats

Der tales dansk, og webshop-siderne er ligeledes ofte også på dansk. Momsen på de pågældende varer er lav (omkring 7 %). Du kan bestille og betale via webshoppen.

Dog må forhandlerne ikke sælge varen inklusiv levering på grund af momsreglerne. Her er du nødt til at bestille en fragtmand eller hente varen selv.

Vi vil her ikke gennemgå samtlige forhandlere på listen. Men nedenfor kan du se et par priseksempler.

Eksempler på tyske priser på træbriketter

Priserne kan variere en smule i forhold til kvalitet. De bedste brændselstyper har et meget lavt vandindhold (max 10 %), er lavet af rent træ, har en høj brændværdi og efterlader meget lidt akse.

Af de her nævnte forhandlere har Absolut Traepiller p.t. det største udvalg. Bemærk dog, at pallestørrelsen er lidt mindre kilomæssigt end hos de andre forhandlere (900kg vs. 960kg.)

Tyske vs. danske priser?

Som skemaet ovenfor illustrerer ligger de tyske priser mellem 1.200 og 1.500 kr. for et lille ton (900-960kg). Prisforskellene bestemmes af kvaliteten. Spørgsmålet er så, hvor meget dyrere det er i Danmark. Store danske forhandlere, hvis navne går igen i diverse debatfora er forhandlere så som Dongsted.dk, Træbriketter.dk og Fyrogspar.dk.

Spar op til 40 %, men vær opmærksom på fragt

Generelt er priserne hos de danske forhandlere op til 40 % højere end hos de tyske forhandlere. For kvalitetsbriketter som PiniKay skal du hos Fyrogspar.dk således give 2.495 kr. for 960 kg – altså ca. 1.000 kr. mere end hos en tysk forhandler som Pillemadsen.

Faktisk ligger priserne hos de fleste danske forhandlere mellem 2.200 og 2.700 kr. for 960kg. Til gengæld er prisen næsten altid inklusiv fragt, hvilket ikke er tilfældet i Tyskland.

Et par gode råd: en opsummering

Du kan helt klart spare penge ved at købe briketter fra Tyskland, idet momssatsen her er langt lavere.

Afslutningsvis vil vi opsummere følgende råd: Køb stort ind (900 – 996kg ad gangen) og brug en trailer eller stor varevogn til transport.

De tyske priser inkluderer – modsat de danske – ikke fragt. Vær desuden opmærksom på, at priserne er lavest uden for fyringssæsonen. Og sørg altid for at vælge en god kvalitet.

FAQ

Er træbriketter billigere i tyskland?

Træbriketter er oftest billigst i Tyskland på grund af at man i Tyskland har differentieret moms, hvilket betyder at de kun betale 7% i moms på brændsel. Det afspejler sig naturligvis i prisen til slutforbrugeren, så du vil ofte kunne spare penge ved at købe dem i Tyskland. Hvorvidt det kan svare sig i forhold til fragt, kigger vi nærmere på i indlægget.

Hvad koster fragten på briketter fra Tyskland til Danmark?

Prisen på fragten fra Tyskland til Danmark afhænger naturligvis meget af hvor i landet man bor, men det kan som udgangspunkt altid betale sig at købe træbriketter fra Tyskland, hvis man bor fra ca. Kolding og ned til grænsen. Der findes mange vognmænd i Sønderjylland, som har specialiseret sig i at hente brændsel fra Tyskland til private forbrugere i Danmark.

Skriv en kommentar