Brødrister – Tilbud og priser på smarte brødristere

BrødristerEn brødrister er bare en brødrister, eller? Her viser vi dig 6 forskellige brødristere (herunder 1 testvinder), der varierer i form og farve, selvom de alle sammen selvfølgelig også kan riste dit toastbrød.

Derudover fortæller vi dig om de ting, du skal holde øje, når du køber en ny brødrister og sidst, men ikke mindst, kan vi også fortælle om den intelligente brødrister, der måske snart er på vej i handlen.

Brødristeren – den uundværlige køkkenmaskine

Den moderne version har ikke ændret sig meget gennem årene, i hvert fald ikke hvad teknikken angår.

Der er stadigvæk tale om en række glødetråde, der hurtigt varmes op og rister et eller flere stykker brød.

Da brødristerne for alvor vandt indpas i 1950’erne, var det den flade model, der kom til at stå i rigtig mange hjem.

Den kunne hurtigt og nemt riste brød og lune boller og flutes. Det havde imidlertid en stor ulempe og det var brandfaren, for glemte man sit brød, så kunne der hurtigt opstå røg i køkkenet.

Moderne brødristere har (for det meste) en indbygget timerfunktion, der gør at brødet ikke kan brænde på (med mindre du insisterer på at blive ved med at riste det).

Den opretstående model er den mest solgte i dag. Den har den fordel, at den ikke fylder særlig meget og ikke mindst at brødene bliver ristet på begge sider samtidig.

Den kan til gengæld være svær at rengøre, selvom langt de fleste modeller har en krummebakke, som man nemt kan trække ud og tømme.

Tips til køb af ny brødrister

Hvis vi udelukkende ser på dens funktion – altså hvor effektivt den rister dit brød – så bør du se på, hvor mange glødetråde, der er i maskinen. Jo flere glødetråde, jo bedre.

Derudover bør du lægge mærke til om den bliver varm på ydersiden. Har du små børn (eller selv vil undgå at blive forbrændt) så skal du gå efter en brødrister, der er kold på ydersiden, når den rister.

Til sidst skal du naturligvis også se på formen og hvorvidt den passer ind i dit køkken rent stilmæssigt.

6 forskellige brødristere

Udover at kunne riste brød, har de 6 brødristerem som vi vil gennemgå nu, forskellige ekstra funktioner, fra sandwich-ristning til indbygget radio. Prismæssigt ligger de fra 500 kroner og opefter.

Bodum Bistro

Bodum Bistro brødristerHer har du en lime-grøn brødrister i et lækkert og anderledes design.

Den har en optøningsfunktion, en holder til croissanter og en wienerbrødsfunktion (hvad det dækker over, har vi ikke kunne finde ud af, men det er sandsynligvis noget med at varme langsomt op).

Brødristeren fylder ikke meget, men til gengæld kræver den et specielt køkken, rent stil- og farvemæssigt.

Den koster ca. 600 kroner og du kan købe den hos bahne.dk.

Kenwood KMIX

Kenwood kMix brødristerI samme prisklasse, men i et mere robust design finder vi denne klassiske brødrister i en frisk rød farve.

Der er ikke så mange dikkedarer ved denne brødrister, der har optøningsfunktion og der medfølger en varmerist til at lægge oven på brødristeren.

Umiddelbart har den lidt et retro-look og kan du godt lide lidt buttede former, så er den måske lige noget for dig.

Brødristeren kan blive din for 500 kroner lige her.

Black Beauty

Det engelske firma Russell Hobbs har designet denne stilrene brødrister, der vil pynte og lyse op i ethvert køkken.

Black Beauty brødristerRent teknisk kan den det samme som andre brødristere, så det er designet, du betaler for.

Har du et køkken/hjem med meget stål og glas, så vil denne brødrister passe perfekt ind i de omgivelser.

Til gengæld får du også en brødrister, som virkelig er eksklusiv og fremstillet i højglanspoleret stål og glas.

Som bekendt betaler man gerne dyrt for det rette design og således også her, hvor du skal slippe 1.650 kroner for denne brødrister hos trendyliving.dk.

Dualit Toaster Krom

Dualit krom brødristerI den dyre ende finder vi denne brødrister, der er produceret i England. Englændere er kendt for deres ristede brød og derfor laves der også solide og effektive brødrister.

Faktisk bliver der på producentens hjemmeside angivet, at denne brødrister kan klare 130 skiver sandwichbrød i timen og det skulle jo nok række til en gennemsnitfamilie i Danmark, der skal have morgenmad.

Risteren koster normalt 2.900 kroner, men vi har fundet den til 145 engelsk pund + fragt her.

Piano Black

Piano Black brødristerHer er den så – brødristeren med indbygget radio. Det synes som en oplagt kobling og umiddelbart ser det ikke ud til at være gået ud over brødristerens funktion, for den kan det samme som de andre.

Til gengæld får du ikke verdens bedste radio, men i et lille køkken kan det være rigeligt.

Prisen er til at have med at gøre – den kan blive din for 700 kroner.

Testvinderen

Krups brødristerPå forbrugerhjemmesiden metropenge.dk har de gennemført en test af fire forskellige brødristere og det blev en model fra Krups, der blev vinderen.

Modellen roses for sit enkle design og sin brugervenlighed.

Med til historien hører også den lave pris, som kun er 500 kroner.

Den intelligente brødrister

Det kan undre, at der ikke er nogen, der har fundet på det før, men det var fire unge piger, der i 2010 opfandt en prototype af en intelligent brødrister.

Brødristeren er ganske særlig, fordi den er kombineret med en røgalarm, der slår fra, når brødet er færdigt.

Således forhindrer risteren både brændt brød og røg i køkkenet. Tilbage er der kun at vente på denne brødrister. Læs mere om pigernes bedrift her.

TAGS: Bedste brødrister , Brødrister priser , Brødrister test , Brødrister tilbud

Mikael er i gang med en gennemgående renovering og modernisering af sit 4 hus (og et sommerhus). Er Gør-Det-Selv person til fingerspidserne og elsker processen fra gammelt bras til renoveret og lækkert. Med en kæmpe have og en masse projekter, så sker der altid noget nyt.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse