Byg en pizzaovn på en weekend for kun 200 kr.

Du kan bygge din egen pizzaovn for 200 kr. ved at bruge ler, sand, strå og brandsikre mursten. Denne måde at bygge med lerjord på, kaldes også for cob, og er en metode, som er brugt i hundredvis af år i hele verden siden oldtiden.

Byg en pizzaovn
Du kan bygge din egen pizzaovn både hurtigt og billigt.

Hvad koster en pizzaovn?

Du kan købe meget dyre pizzaovne, som koster op til 15.000 kr. Men bygger du din egen pizzaovn med lerjord, har du kun enkelte udgifter. Den største udgift er til ildfaste mursten, som skal udgøre bunden i ovnen og eventuelt ovn-mundingen.

Disse materialer skal du bruge til en byg-selv pizzaovn

Fundament til pizzaovn
Et fundament til pizzaovnen kan skabes af glasflasker og lerjord.

En pizzaovn af lerjord er både et økonomisk og økologisk alternativ til dyre stenovne. Du skal kun bruge få og billige materialer til en pizzaovn af lerjord. Til en ovn med en diameter på ca. 60 cm, skal du bruge de følgende materialer:

  • Ca. 200 kg ler
  • Ca 200 kg. sand
  • 2-3 høballer
  • Ildfaste mursten
  • Glasflasker
  • Mursten

Ovnen formes af lerjorden og bygges oven på et fundament, som du kan skabe af lerjord og glasflasker. Du kan også bruge mursten eller andre sten, som beklædes med lerjorden.

Derudover skal du bruge nogle ildfaste mursten til at lægge inde i pizzaovnen, som en ildfast bund. Det er også en god idé at bygge den yderste bue i murstenene.

Du kan finde ler i de fleste haver ved at tage den øverste del af jorden væk. Det varierer lidt, hvor meget ler, der er i jorden. Er din jord i haven meget fed, skal du blande sand i den. Omvendt, er der for meget sand i din jord, må du blande noget ler i den.

Du kan købe både ler og sand enormt billigt ved den nærmeste grusgrav, og det koster helt ned til 50 kr. pr. tons.

Du kan også finde ler i naturen ved de mange lerskrænter som findes rundt omkring i landet.

Du kan finde billig hø på guloggratis.dk her til ca. 15 kr. pr. stk. Almindelige mursten, som du kan bruge til at bygge et fundament, koster kun 1 kr. pr. stk. på guloggratis.

Her kan du købe ildfaste mursten

ildfaste mursten
Ildfaste mursten lægges i bunden af ovnen

Bygger du en pizzaovn af lerjord, er den største udgift til de ildfaste sten, som du ligger i bunden af ovnen. Du kan købe dem i nogle byggemarkeder, eller bestille dem online.

Sådan bygger du pizzaovnen

Cob blandes
Ler, strå og sand blandes med fødderne til cob.

Blandingen af ler, sand og strå blandes til cob ved at bruge fødderne til at ælte det sammen. Når det hele er blandet godt og grundigt sammen, kan det bruges til fundamentet og til pizzaovnen:

  • Fundamentet bygges med almindelige mursten, som beklædes med blandingen af lerjorden.
  • Glasflaskerne ligges næsten øverst og dækkes med lerjorden.
  • De ildfaste sten ligges oven på fundamentet, så der bliver en god bund til pizzaerne.
  • Du kan bygge ovnåbningen af ildfaste mursten i en bue rundt om en skabelon af pap eller træ. Men du også undlade at bygge åbningen af mursten, og senere skære en åbning i ovnen.

Du skal bruge en blanding af ler og sand uden strå til det inderste lag på selve ovnen, samt en blanding med meget strå og ler til det yderste isolerende lag. Sådan formes lerjorden til den afrundede form på pizzaovnen:

  • Først bygger du et rundt sandslot oven på bunden, lægger vådt avispapir ovenpå, og derefter cob-blandingen af ler og sand. Det lægges i et tykt lag på ca. 10 cm.
  • Over dette lag lægges et andet lag på 10-15 cm med blandingen med meget strå og ler, da dette virker isolerende.
  • Lad det tørre i mindst 24 -48 timer.
  • Har du ikke brugt mursten til ovnåbningens bue, skal du skære en åbning i ovnen efter ca. 4 timer, når det har haft lidt tid til at tørre, men endnu ikke er helt tørt.
  • Når kuplen er tør, kan du fjerne det afrundede sandslot og avispapiret inde i kuplen, som du brugte som skabelon for kuplen.

Så er pizzaovnen klar til brug. Du tænder ild forrest i ovnen, og når bålet brænder, kan du ligeså forsigtig skubbe det længere bag ud i ovnen. Bliv ved med at putte nyt træ på i 2-3 timer, så skulle ovnen være klar til at bage pizzaer og brød.

Køb færdige pizzaovne eller byggesæt til pizzaovne

Pizza ovn
Byg selv pizza ovn fra Danishoutdoor.dk

Synes du, at det lyder besværligt at finde dine egne materialer, kan du kan også købe et smart byggesæt med alt, hvad du skal bruge til at bygge din egen pizzaovn for ca. 2.190 kr. inkl. levering.

Det kommer med 25 ildfaste sten, 80 kg. rødler og 15 teglsten til døråbningen. Derudover er der skabeloner med til døråbningen og ovnkuplen samt en byggevejledning.

Det er en let måde at få alt det, som du har brug for, og kan gøre det lettere at komme i gang med selve byggeprojektet.

Der er også mange andre gode bud på pizzaovne til fx gas, el, træ og kul:

Ooni Koda 16 Pizzaovn til gas

ooni koda pizzaovn

 

i samarbejde med PriceRunner

 

Her får du en rigtig flot pizzaovn, som kan nå temperaturer helt op til 500 grader, så du kan bage de helt autentiske pizza på få minutter. Den er udført i pulverlakeret kulstofstål med keramisk fiberisolering, hvilket betyder at man får et produkt som holder i de næste mange år.

Den er let at flytte og have med på farten, da den kun vejer 18 kg og har sammenklappelige ben.

Morsø Forno Udeovn

morsø pizzaovn

 

i samarbejde med PriceRunner

 

Morsø er kendt for deres high-end produkter og deres udendørs udeovn er ikke nogen undtagelse. Det er ikke en decideret pizzaovn, men den fungerer perfekt til at lave sprøde og autentiske stenovns pizzaer.

Den er udført i sort lakeret støbejern med keramiske sten. Vægten lyder på 96 kg, så der er altså tale om et kvalitetsprodukt med gods i. Morsø Forno vandt i 2013 den tyske pris “IIA awards 2013” for “Interior innovation awards for outdoor products”.

Det er både billigt og sjovt at bygge din egen pizza ovn

Byg en pizzaovn
Børn og vokse kan hjælpe med at blande lerjorden

Finder du selv de billigste materialer til din pizzaovn, kan du få en rigtig god pizza ovn for under 200 kr.

Det er et sjovt projekt, som hele familien kan være med til.

Mange inviterer også venner og bekendte, så man er mange til at blande lerjorden og hjælpe hinanden med at bygge ovnen.

Børn vil elske at få lov til at trampe rundt i blandingen, og vil være stolte over at få lov til at være med til at bygge en pizza ovn sammen med deres forældre.

Det er en metode, som er blevet brugt i hundredvis af år over hele verden, og pizzaer, som bages i disse cob ovne smager helt rigtigt.

Links

Vejledning på engelsk til cob pizza ovn her

En anden god vejledning på engelsk her.

32 kommentarer til “Byg en pizzaovn på en weekend for kun 200 kr.”

  1. Vi byggede i en lidt mere advanceret udgave sidste sommer hul bagi til røgudgang og så en flot låge vi fandt til rimelig pris på jerndele.dk

    Vi fik pizza fra den hver fredag helt til november og havde fyrede igår op for første gang i 2015 – fremragende pizza.

    Svar
  2. Vi skal snart i gang med at bygge sådan en fætter, men skal man lave et ly til den, eller kan den bare stå uden overdækning?

    Svar
  3. Hej Jesper,

    Som udgangspunkt vil jeg mene, at det er underordnet hvilken type ler du bruger.

    Det billigste vil være hvis du har ler i jorden hvor du bor (eller kender nogen der har). Så koster det kun lidt gravearbejde.

    Jeg har hørt, at selvhærdende ler skulle lugte ganske forfærdeligt ved de første afbrændinger, men jeg har aldrig prøvet det.

    At købe pakker med ler i en forretning er en alt for dyr løsning. Hvis ikke du selv har adgang til ler, så prøv at kontakt en grusgrav eller lignende.

    Der vil du sikkert kunne få det for ingen penge.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  4. Altså nu giver jeg en masse point for opfindsomheden, men ville det ikke være langt nemmere at købe en ovn fra eks. Morsø eller andre der laver den slags?

    Svar
  5. Hej Lisa,

    Det er naturligvis en mulighed at købe et færdig produkt hvis man ikke har lyst eller evner til at lave det selv.

    mvh
    Mikael

    Svar
  6. Hej 😉 Det var lige sådan en opskrift på en pizzaovn vi ledte efter!! Men hvad skal flaskerne til for?? Hilsen Sara

    Svar
  7. Hej Sara,

    Flaskerne i bunden af pizzaovnen fungerer som isolering og sikrer, at varmen ikke forsvinder, men fokuseres på der hvor det er vigtigt at den bruges. Nemlig til bagning af de lækre pizzaer 🙂

    Mvh
    Mikael

    Svar
  8. Hej, Virkelig spændende med den pizzaovn. Går igang med at bygge en til foråret, hvis jeg kan få svar på følgende:

    – kan der bages brød i ovnen? (Tænker primært på koldhævet “italiensk” brød.

    – bages pizzaen/brødet direkte på murstenene eller skal der en plade i bunden?

    – hvis direkte på murstenene, vil en masse sod fra brændet da ikke blive optaget i dejen, da brændet først lægges i åbningen af grillen og først senere rykkes længere ind?

    – kan der sættes riste i ovnen, så man kan placere brødet/pizzaen højere og/eller have flere produkter i ovnen ad gangen?

    – hvilken temperatur skal der være i ovnen når man bager?

    Og sidst men ikke mindst: Mange tak for inspirationen, og forhåbentligt et par svar på mine spørgsmål. 🙂

    Mvh
    Peter

    Svar
  9. Hej Peter,

    Virkelig gode spørgsmål. Den letteste måde at svare på vil nok være, at henvise dig til denne korte video der viser det “live”. Mener at den dækker alle dine spørgsmål og mere til.

    Lad mig høre om det er brugbart.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  10. Hej Mikael,

    Tak for svar. Nu lærte jeg da en masse om hvordan man ruller pizzadej, og bager en pizza. 🙂

    Men det er fint. Jeg har researched en del, og tror jeg har svarene.

    Tak fordi I fik sat mig igang. God inspiration.

    Mvh

    Peter

    Svar
  11. Hej Niels,

    Det er et rigtig godt spørgsmål.

    Jeg må indrømme at jeg ikke har målt temperaturen. Umiddelbart vil jeg gætte på, at det også kommer an på størrelsen, mængden af ler, hvor længe den har været tændt, temperaturen udenfor osv. osv.

    Hvorfor spørger du?

    Mvh
    Mikael

    Svar
  12. Det ser rigtig spændende ud, og jeg vil igang med en pizzaovn. Hvordan er blandingsforholdet mellem ler og sand til både den indre og ydre skal i selve ovnen?
    Mvh Lilian

    Svar
  13. Hej de ildfaste sten virker til at være ret tynde hvis de kun er 25 mm tykke. Dem på billederne ser noget tykkere ud?

    Svar
  14. Hej Mikael,

    Stenene på 25mm bør principielt være tykke nok. Jeg vil dog ikke sætte nogen garantier 🙂

    Vil du gerne være på den sikre side, så sælges de også i både 50mm og 64mm.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  15. Nu har jeg indgående studeret mindst et par snes brændefyrede pizzaovne her i pizzaens absolutte hjemby Napoli (både fastinstalerede i pizzariaer og mobile på markeder) – og absolut ingen – zerro, nul, nix – har opbygget en “skakt” ind til selve ovnen. Til gengæld er den betydelig mere flad end høj – i forholdet 2 i breden til 1 i højden – og hullet er relativt lille. Hvad der også er bemærkelsesværdigt i forhold til den, jeg kom tættest på, er, at det kun er den nederste ring og gulvet, der består af sten. Resten er støbt med røgudtag typisk i toppen.

    Svar
  16. Tak for god info. Er p.t. selv igang og håber på at kunne finde leret i vores egen have efter trampolin udgravning.
    Jeg bruger dog et par lidt andre metoder:
    – Som bundisolering bruger jeg lecablokke, 19x19x49
    – Istedet for halm i isoleringslaget bruger jeg lecanødder.
    Det er ikke så miljøvenlige løsninger, men fik tricket af en keramiker.

    Hvis man virkeligt vil nørde pizzaovn/clayoven så findes der en bog der hedder:
    “Build Your Own Earth Oven” af Kiko Denzer, den er ret vild. Både med opskrifter på ovn, brød og optænding.

    Svar
  17. hej ,
    jag kom över denna artiklen då jag googla lite. Jag undrar hur länge denna typ av ovn håller när den står ute och måste den stå under tak för att bevara den mest möjligt ? är det några erfarenheter runt detta? har varit borta i en förut som var byggd för att förflyttas , men den sprack med tiden och man var tvungen sätta sprickorna.
    allt gott maria

    Svar
  18. Vi har købt en pizzaovn som vi har pusset op pga. revner… mit spørgsmål, hvad kan man male med, hvis man gerne vil have den hvid uden på???
    Har googlet som en sindssyg, men ikke fundet svar….

    Svar
  19. Vi er ved at bygge en pizzaovn, men har valgt at støbe den med beton i blandet perlit. Mit spørgsmål er, kan vi bagepizzaer direkte på beton/ perlitbunden? Er det forsvarligt i forhold til om det afgiver et eller andet sundhedsfarligt?
    Venlig hilsen Tove.

    Svar
    • Hej Tove

      Der må jeg være dig svar skyldig, men jeg synes helt sikkert at du skal prøve at spørge en producent som arbejder meget med beton, det kunne fx være IBF.

      Svar

Skriv en kommentar