Cappuccino maskine test – Hvilken cappuccino brygger er bedst?

Cappuccino maskine testDrømmer du også om at kunne lave en rigtig kop cappuccino hjemme i køkkenet, så viser vi dig her hele seks maskiner, der alle sammen er testvinderen (forklaring følger).

De er forskellige i design og pris, men de kan alle sammen levere en rigtig god kop kaffe.

Vi gennemgår de 6 testvindere og til sidst fortæller vi dig, hvor du spare flest penge, når du skal investere i din fremtidige cappuccino-maskine. Og der er penge at spare – helt op til 6.000 kroner!

Lidt om cappuccino-maskiner

En cappuccino laves ved at brygge en kop god espresso og så fylde koppen op med varm mælk, der er skummet op med luft/damp.

Derfor er der ikke tale om deciderede cappuccino-maskiner, men om espresso-maskiner, der også har en luft/damp dyse til opvarmning af mælken.

Selvom grundprincippet er det samme i alle maskinerne, så er der forskel på tilberedningen.

4 af maskinerne fungerer ved hjælp af den “klassiske” metode, hvor man støder noget kaffe fast ned i et metalfilter, som så sættes ind i maskinen. Det kogende vand passerer så igennem filteret og så er der kaffe.

Lave lækker cappuccino

2 af maskinerne opererer på en lidt anden måde, idet man indsætter en for-fabrikeret kapsel med kaffe i maskinen.

Fordelen er, at det ikke er noget filter, der skal rengøres. Ulempen er, at kaffen ikke er friskmalet.

Langt de fleste kaffeelskere hælder til den klassiske metode, men i en travl hverdag kan det være en fordel med en ’kapsel-maskine’.

Lidt om cappuccino maskine test

Vores overraskelse var stor, da vi fandt ikke færre end seks forskellige test af cappuccino/espresso-maskiner, der vel og mærket havde seks forskellige test-vindere.

Derfor skal man tage disse tests med et (stort) gran salt og selv smage/prøve sig frem.

Husk også at disse tests ikke direkte kan sammenlignes, da der er tale om forskellige modeller i (næsten) hver test.

Når det er sagt, så kan vi i hvert fald blive klogere på, hvilke modeller, der ligger i toppen af espresso/cappuccino-maskinerne.

Testvinder nummer 1

Siemens EQ 7 Cappuccino maskineSiemens EQ.7 blev udråbt som testvinderen i den husstandsomdelte avis Idényt.

Der er tale om en virkelig luksusmodel, hvor alt er integreret i en enkel og stilfuld maskine, der pynter på køkkenbordet.

Udover dysen til at skumme mælken igennem, så er der også en indbygget kaffekværn – en ting, du ellers ofte skal købe som en separat maskine. Maskinen er nem at rengøre, flot og simpel.

Testvinder nummer 2

Saeco RI9836 Cappuccino maskineHvis du ser TV om morgenen, så har du måske allerede set denne maskine blive testet.

TV2’s landsdækkende morgen tv har også kastet sig ud i en test af espresso-maskiner og vinderen blev Saeco RI9836, der – ligesom maskinen fra Siemens – også har indbygget kaffekværn.

Her er der også tale om en klassisk luksusmaskine, der fremstår flot og enkel.

Prisen er heller ikke i den billige ende.

Ifølge testen er den dog ikke verdens hurtigste til at varme vandet op, men det er ventetiden værd.

Testvinder nummer 3

Nuova Simonelli Cappuccino maskineDet siges, at man skal til Italien for at smage rigtig espresso og at en cappuccino smager bedst på en italiensk fortovscafé.

Om det er rigtigt, må du selv undersøge, men testvinder nummer 3 er i hvert fald produceret i Italien.

Dagbladet Politiken udråbte Nuova Simonelli som klar vinder, da de testede 6 forskellige maskiner til at lave espresso/cappuccino på.

Denne maskine indeholder ikke en kaffekværn, men til gengæld kan du selv styre, hvor hårdt du ’presser’ kaffen ned i filteret.

Der er selvfølgelig rengøringen af filteret, som du skal tage med, men så har du også en klassisk italiensk maskine, der også roses for sin effektive og bevægelige dyse arm.

Testvinder nummer 4 og 5

Nespresso Cappuccino maskineGadgetmagasinet T3 og den husstandsomdelte gratisavis Søndagsavisen har såkaldte kapsel-maskiner som testvindere.

Begge maskiner kommer fra producenten Nespresso og er kendetegnet ved sin enkelhed. Du putter vand i maskinen, dernæst en kapsel med kaffe og så mangler du blot at trykke på en knap, før der er kaffe.

Det er en lille og fiks maskine, der ikke fylder meget på køkkenbordet og der er heller ingen nævneværdig rengøring. Til gengæld skal du selv skumme din mælk i hånden (eller i en anden maskine) og du skal købe kaffe i kapsler.

Nespresso Pixie var testvinderen i magasinet T3, mens en anden model – Nespresso Citiz & Milk (som inkluderer en mælkeskummer)- blev testvinder i Søndagsavisen.

Testvinder nummer 6

Rancilio Silvia Cappuccino maskineHer skal vi igen til Italien for at finde testvinderen fra dagbladet Ekstrabladet. Rancilio Silvia og den er stor, kraftig og solid, så det gør noget.

Her får du en maskine, der holder i rigtig mange år.

Du kan have kopper stående på toppen af maskinen og du kan koble en vandslange direkte til maskinen.

Minusset er at der ikke er kaffekværn og så selvfølgelig størrelsen. Dette er en maskine, man har stående permanent fremme.

Priser og besparelser

Her følger en liste over vejledende udsalgspriser på maskiner, samt de tilbudspriser, vi har fundet dem til. Der er også link til forhandlere.

Oversigt over cappuccino maskine tests
Klik for at se større billede

Vores anbefaling

Vi er ikke i tvivl – vi vil anbefale en maskine fra Nuova Simonelli.

Den er enkel at betjene og så lever vi med selv at skulle male kaffen (duften er nemlig fantastisk) og rengøringen af filteret, for i den sidste ende så laver denne maskine en fremragende kop kaffe.

Skriv en kommentar