Centralstøvsuger – Fordele og ulemper ved centralstøvsugere

CentralstøvsugerDu har sikkert set det på film eller set det på hoteller – en støvsuger, man ikke kan se og hvor man blot sætter en rør i et hul i væggen.

Men er det smart?

Og koster det ikke en formue?

Bliv meget klogere på fordelene og ulemperne ved en centralstøvsuger her. En centralstøvsuger er nemlig slet ikke nogen umulig drøm.

Hvordan virker en centralstøvsuger egentlig?

Normalt går vi rundt med støvsuger, som vi sætter strøm til i forskellige rum.

De fleste moderne støvsugere har hjul under, så maskinen kan hives eller skubbes rundt, men alligevel er der en begrænset rækkevidde med hensyn til ledningen og slangen.

Derudover har en moderne støvsuger også en maximal støvsugeevne (angivet i watt), fordi den skal være til at flytte rundt med.

En centralstøvsuger skal du ikke gå rundt med, for den er placeret på dit loft eller i et skab i bryggerset eller måske i din garage. Du kan heller ikke gå rundt med den, for den er stor.

Der er nemlig tale om en industrimaskine, der via et (mere eller mindre) sindrigt rørsystem giver dig adgang til at støvsuge fra flere forskellige placeringer i dit hus.

Samtidig samler den støvet i en stor spand, som du ikke behøver at tømme mere end et par gange om året.

Installation af centralstøvsuger

Her kan du se et eksempel på et hus, der har fået installeret en centralstøvsuger.

Selve støvsugeren står på loftet og der er udtag i gangen, i et værelse og i køkken/alrum.

Tilslutning af centralstøvsugerDu kobler din slange til små udtag i væggene og støvsuger starter automatisk, når du sætter slangen i, ligesom den automatisk slukker, når du fjerner slangen igen.

Kort fortalt vil det sige, at du skal gå rundt med en slange i stedet for en hel støvsuger.

Fordele ved en centralstøvsuger

Der er åbenlyse fordele ved en centralstøvsuger.

For det første slipper du for at slæbe rundt på en støvsuger, der altid har en særegen evne til at støde ind i ting eller vikle ledningen omkring en stol eller noget.

For det andet slipper du for lyden af en larmende støvsugermotor (og selve støvsugeren er ofte forsynet med en lyddæmper) og for det tredje, så slipper du for de støvpartikler, der altid hvirvler rundt fra selve støvsugeren.

Er du allergiker, så er det en rigtig god idé at investerer i en centralstøvsuger, for ikke alene undgår du støv, men også det pollen, som i nogle perioder af året kan ligge tæt inde i dit hus.

Der er heller ingen lugtgener forbundet med en centralstøvsuger i modsætning til en traditionel støvsuger, der godt kan bære præg af det, som den tidligere har støvsuget.

Installation af en centralstøvsuger

Det er nemmere end man tror og det er ikke nødvendigt at bygge et nyt hus for at gøre det.

Hvis du placerer selve støvsugeren på loftet, så er det et spørgsmål om at lægge en række plasticrør rundt på loftet for at nå hen til de steder, hvor du gerne vil have et udtag.

De steder borer du et hul i loftet og fører et rør ned, som du skal afskærme med træplader.

Det giver selvfølgelig en ekstra væg udenpå den eksisterende væg, men det kan jo kombineres med et lille skab.

Alternativt kan du vælge at monterer et udtag i et eksisterende skab, som f.eks. et garderobeskab eller lignende.

Du kan godt udføre installationen selv – det kræver ikke en elektriker – men du skal have hænderne skruet rigtigt på, for at gøre det pænt og enkelt.

Ulemperne ved en centralstøvsuger

De er svære at få øje på, for det er både smart, praktisk og godt for indeklimaet. Men der er selvfølgelig prisen.

Et gør-det-selv sæt med støvsuger, slange, rør og alle beslag kan du købe for omkring 6.000 kroner (og opefter) og det er jo betydeligt dyrere end en almindelig støvsuger.

Dertil skal du lægge de timer, du skal bruge på at installere systemet, hvis du da ikke vælge at få en montør til at gøre det hele.

Du kan altså hurtigt bruge 10.000-12.000 kroner på det hele og det er mange penge.

Mange mennesker vælger at få centralsugeren integreret, når de bygger nyt hus og det er en god idé, dels fordi rørene kan føres direkte ud i væggene og dels, fordi håndværkere er billigere, når de alligevel går og laver noget andet.

Men du skal betragte installationen af en centralstøvsuger som en investering, også selvom du bor i et gammelt hus.

Der er ingen tvivl om, at husets værdi vil stige – ganske vist ikke meget, men alligevel.

Derudover skal du ikke tænke på den slitage, som en almindelig støvsuger laver (og får) og endelig så vil du have et system, der er holdbart i mange år. Det er muligt at selve støvsugeren skal udskiftes, men det er til en helt anden pris end hele installationen.

Er det ikke bare luksus?

Sådan kan man godt se på det, men det gør altså også bare hverdagen nemmere og giver tid til andre ting, udover et renere indeklima.

Men selvfølgelig kan dine børn ikke få sig en ridetur på støvsugeren, mens du trækker den rundt i dit hus længere. Hvis du kan leve med det, så ville vi anbefale en centralstøvsuger.

5 kommentarer til “Centralstøvsuger – Fordele og ulemper ved centralstøvsugere”

  1. Jeg har en integreret støvsuger som er holdt op med at suge. Den har 3 indgange – 2 til slange og en engang i køkkenet hvor du kan skubbe krummer hen til en åbning og tænde og støv, krummer suges ind.
    Når jeg tænder starter støvsugeren, som hænger i udhuset, men ingen sugeevne.
    Den er fra ca 2005. PÅ det sidste har den larmet en del.
    Da den stoppede med sin sugeevne gik den højere op i lydeffekt.
    Hvor længe har en sådan støvsuger en levetid? Kan der sidde noget i røret således at den ikke kan suge? Det er en frithiof model. Håber I kan svare på om vi skal have en ny. venlig hilsen Leif Christensen

    Svar
    • Hej Leif,

      Det er svært at sige hvad der præcis er galt med din centralstøvsuger.
      Prøv engang at tage slangen af selve sugeenheden og mærk om den kan suge der. Hvis den kan, så kan det tyde på, at der sidder noget et sted i kredsløbet. Kan den ikke, så er det sugeenheden der er noget galt med.

      Umiddelbart burde den kunne holde, men 13 år er lang tid, så det er også meget muligt, at en hel eller delvis udskiftning er på sin plads.

      Mvh.
      Mikael

      Svar
    • Hej R.

      Der er for mange forhold der gør sig gældende til at jeg tør gætte på en pris. Så jeg vil hellere anbefale at I får et (eller flere) firma ud og give et tilbud.

      Mvh.
      Mikael

      Svar
  2. Hej – vi har en centralstøvsuger som vi fik installeret da vi byggede vores hus. Nu står vi og gerne vil have flyttet et udtag. Udtaget sidder i en murstensvæg og skal enten flyttes om på den anden side af væggen eller flyttes ca. 1 meter til venstre. Mit spørgsmål – kan man godt det? og hvilken løsning vil være den letteste at udføre?

    Svar

Skriv en kommentar