DAB radio test – Bedste DAB radio til private

DAB radio test

DAB radio test – Geneva Lab Model S DAB+ har fået gode anmeldelser, men der er en som er endnu bedre og har vundet flere tests.

Der er over 100 DAB radioer på markedet, og det kan være svært at finde ud af, hvilken DAB radio, der er bedst. Flere af DAB radioerne har været med i danske eller udenlandske tests, og hvis du vil finde det bedste køb til prisen, kan du læse med her.

Digital modtagelse

DAB radioer modtager radiosignalet digitalt i modsætning til analogt, hvor det sendes over FM. Der sendes i dag mange kanaler digitalt, og der er flere fordele ved en DAB radio:

  • Mindre støj på kanalerne
  • Lettere at indstille
  • Større udvalg af kanaler
  • Nyttig information i displayet

Hvad bør min DAB radio kunne?

I fremtiden vil flere kanaler blive sendt via DAB+, derfor er det en god idé at købe en radio med DAB+, da det bliver standarden inden for de næste 4-5 år. DAB og DAB+ er ikke kompatible, så man kan f.eks. ikke opgradere en DAB radio til en DAB+radio.

Da der kun er god dækning på de digitale radiosignaler i 95 % af landet, er det dog en god idé, at radioen også kan modtage FM.

Har du en iPod, bør du også tjekke, at din nye DAB radio kan forbindes til den.

Der er forbavsende få danske tests af DAB-radioer. Den eneste er Politikens test fra 2009. En test bragt i Jyllandsposten i 2012 viser sig ved nærmere eftersyn at være en gengivelse af en test fra det norske Lyd & Bilde, som har testet radioer i både 2011 og 2012.

I det følgende kigger jeg nærmere på testvinderne fra de tre tests, og hvilke DAB radioer, der er det bedste køb til prisen.

Vita Audio R1 er dobbelt testvinder

Vita Audio R1 DAB radio

Vita Audio R1 DAB radio

Politiken testede i 2009 8 DAB-radioer, hvor Vita Audio R1 vandt Politikens test, og som den eneste får 5 ud af 6 tjek-mærker. Den har en fin modtagelse under alle forhold, og den er let at betjene.

Lasse Svendsen udførte Lyd & Bildes test i 2011 og 2012, hvor han sammenligner 15 radioer i 2012 og 10 radioer i 2011. Han er meget imponeret af denne Vita Audio R1, som bliver testvinder på Lyd & Bilde i 2012.

Han roser den for en god klangfylde i forhold til den lille størrelse, og den får 5 ud af 6 stjerner. Den har ikke samme bredde i lydbilledet, som nogle af de andre radioer, men lyden er friskere og mere detaljeret.

Det eneste minus ved Vita Audio R1 er, at betjeningen er omvendt i forhold til andre radioer: øverst er et hjul, som der bruges til at installere volumen med. På de fleste radioer bruges hjulet til at vælge radiostationer med.

Den nyeste udgave af Vita Audio R1 er MKII. Den kan tilsluttes MP3 afspiller og iPod, og den kan modtage både DAB, DAB+ og FM.

Vita Audio R1 MKII kan købes på Webhallen.com til ca. 1700 kr. inkl. fragt, hvor den fås i hvid, sort og valnød. Den kan også købes i gul ved Lerchedesign.dk til ca. 2000 kr. inkl. fragt.

Testvinder 2011 på Lyd & Bilde: Geneva Lab Model S DAB+

Lasse Svendsen som udførte testen af 15 populære DAB-radioer for Lyd & Bilde i Norge valgte Geneva Lab Model DAB+, som sin testvinder i 2011. Geneva får 5 ud af 6 stjerner.

Han roser den for at bringe dynamikken frem i musikken, og at talen lyder mere naturligt end ved andre radioer. Lyden fordeles i en vinkel på 180 grader, så det kommer tæt på virkeligheden.

Geneva Model S har et PowerDock stik til en iPhone eller iPod øverst, og er derfor et godt køb, hvis du leder efter en DAB radio, der er specielt velegnet til din iPod. Geneva kommer med TouchLights, som er et betjeningpanel til din iPod, der lyser op, når du rør ved det. Den leveres med en fjernbetjening.

Der er stik til ekstern lydkilde, f.eks. et fjernsyn, og der er et LED display, der viser relevant information.

Dets design er også så lækkert at den i 2010 vandt prisen I.D. International Design Magazine Consumer Products Award, og den fås i rød, sort, hvid eller grå.
Geneva Lab Model S DAB kan modtage DAB, DAB+ og FM. Den kan bl.a. købes ved Wupti.com til 3495 kr.

Bedst til prisen 2012: Scansonic Sky DAB+

Scansonic Sky DAB radio

Scansonic Sky DAB radio

Scansonic Sky DAB+ blev valgt som det bedste køb til prisen af Lasse Svendsen for Lyd & Bilde i 2012. Lasse Svendsen er meget imponeret over lyden, da tale kan høres helt tydeligt, og der er en tydelig diskant.

En tydelig diskant gør det lettere at høre vokaler og instrumenter i musikken.

Scansonic Sky DAB+ har alle tilslutninger, som du har brug for; der er f.eks. indgang til iPod. Radioen er meget enkel at bruge, og der er et knivskarpt OLED display, der viser relevant information om de forskellige kanaler.

Scansonic Sky DAB+ har yderligere den fordel, at den kan bruges med batterier, så den kan tages med som rejseradio.

Den kan købes på Cableman.dk til ca. 1560 kr. inkl. levering.

Bedst til prisen 2011: Scansonic R3 DAB+

Lasse Svendsen valgte Scansonic R3 DAB+, som den bedste DAB radio til prisen, og giver den også 5 ud af 6 stjerner. Lyden spredes godt med en højtaler øverst på radioen, og både musik og tale lyder godt på den. Der er AUX indgang så iPod eller mobiltelefon kan tilsluttes, og den kan modtage både DAB, DAB+ og FM. Som Scansonic Sky DAB+ har den et krystalklart OLED display.

Scansonic R3 DAB radio

Scansonic R3 DAB radio – Et glimrende valg

Scansonic R3 DAB+ kan købes på proshop.dk til 1368 kr. inkl. levering eller på befro.dk til 1370 kr. inkl. levering.

Hvilke DAB radioer skraber bunden?

Ud af de 25 radioer, som Lasse Svendsen anmelder i 2011 og 2012 er der kun tre radioer, der får det laveste antal point som er 3 point. Det drejer sig om:

  • Sangean DCR-200 (vejledende pris ca. 1400 kr.)
  • Sandstrøm S2 DAB B11E (vejledende pris ca. 1500 kr.)
  • Grundig Cosmopolit 3F+ WEB iP (vejledende pris ca. 1900 kr.)

De har alle et meget grovkornet lydbillede, og lyden er meget diffus.

I Politikens test fra 2009 får to radioer kun 2 point ud af 6:

  • Pure ONE Mini
  • SONY XDR-S10

Anmelderne i Politiken fortæller at, Pure One Mini er kun egnet til at høre tale og ikke musik på, da toner både i bunden og toppen skæres af. For Sony XDR-S10’s vedkommende er lyden retningsbestemt, så fra nogen vinkler er lyden meget dårlig.

Hvilken DAB radio bør jeg vælge?

De 4 nævnte DAB radioer er alle et godt bud på din nye DAB radio, da de lever op til alle kravene for en god DAB radio: de er nemme at betjene, de er DAB+ kompatible, de kan tilsluttes en iPod, og de kan modtage FM.

Den dobbelte testvinder er et Vita Audio R1 er et sikkert valg. Hvis du vil vide mere kan du læse hele Lasse Svendsens anmeldelse her på Lyd & Bilde.

Den anbefales også som Best Buy af den engelske hjemmeside which.co.uk. De har lavet en stor test af 81 DAB-radioer, men du skal betale for at få adgang til testen her.

Hvis du gerne vil have en billigere radio, kan du roligt købe Scansonic R3 DAB+, som er den billigste radio af de 4, jeg har beskrevet. Selvom den er billig, har den en rigtig god lyd og en anden fordel er det krystalklare OLED display.

TAGS: Bedste DAB radio , Billig DAB radio , Test af DAB radio

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse

4 Kommentarer på DAB radio test – Bedste DAB radio til private

  1. Andreas siger:

    Jeg er godt nok overrasket over de høje priser på DAB-radioerne. Jeg har set lidt på dem, der er her: http://www.boynq.dk/dab-radio-afspiller_118.html

    Ved I, om de er gode nok? Jeg kan godt se, at den er lidt lille, men er det en I har testet?

    Hilsen
    Andreas

  2. Karen Coates siger:

    Hej Andreas,

    Tusind tak for dine spørgsmål – det er altid dejligt at høre fra vores læsere!

    Jeg har ledt overalt på internettet på både dansk og engelsk, men kan desværre ikke finde nogen tests af lige præcis den DAB+ radio, som du linker til.

    Jeg kan se at den ikke har Bluetooth, som nogle af de dyrere DAB+ radioer nu har – med Bluetooth kan du tilslutte andre enheder såsom telefoner og tabs.

    Ellers ser det ud til at være en fin lille DAB+ radio, som har mange gode funktioner såsom tastelås, ur og timer, og prisen er jo yderst rimelig.

    Mvh Karen

  3. Julie siger:

    Jeg forstår ikke, at man ikke prioriterer internet i de radioer. Når man ser på verdenskortet over de lande der bruger DAB, så er det næsten kun Europa der bruger. Ikke USA, ikke Canada, Latinamerika, osv. Med WIFI kan man få radioer fra hele verden. Udover at FM er et must hvis strømmen går, så burde man for de priser, kunne slå dem til WIFI.

  4. Mikael siger:

    Hej Julie,

    Det har du ganske ret i. Tænker at der må være en grund som vi bare ikke kender til. Det bør ikke være fordi materialeprisen gør den store forskel.

    Mvh
    Mikael