Diana drivhus – et godt væksthus med meget plads

Diana drivhus er formet med afrundede hjørner mellem siderne og taget. Denne usædvanlige runde form har polycarbonat, og resten af drivhus har glas. Du får også ekstra højde yderst i siderne med disse afrundede hjørner.

Diana drivhus
Diana drivhus fra OPJ har en smuk afrundet form i taget, som giver mere højde i siderne.

Diana drivhuset fås i 5 størrelser mellem 5 m2 og 11,5 m2. Det er meget dekorativt med de smukke afrundede hjørner, og det fås både med anodiserede umalede aluprofiler og grønmalede profiler.

Hvem egner dette drivhus sig til?

Diana drivhus 11500
Der er god plads i dette brede Diana drivhus

Diana drivhusets afrundede hjørner giver ekstra plads til at indrette drivhuset med høje planter og små møbler.

De runde skuldre på Diana drivhuset giver det et usædvanligt og smukt udseende. Det pynter derfor mere i haven i forhold til de mere almindelige drivhuse med lige hjørner.

Den gode totalhøjde på 2,54 m gør det muligt at bevæge sig mere frit rundt i drivhuset, og lettere at have mange høje planter.

Diana drivhuset fra Vitavia fås i 5 størrelser, der alle har samme totalhøjde på 2,54 m og samme bredde på 2,57 m, men varierer i længden:

  • Diana 5000 er 1,95 m langt og har et areal på 5 m2,
  • Diana 6700 er 2,58 m langt og har et areal på 6,7 m2
  • Diana 8300 er 3,21 m langt og har et areal på  8,3 m2
  • Diana 9900 er 3,84 m langt og har et areal på 9,9 m2
  • Diana 11500 er 4,46 m langt og har et areal på 11,5 m2

Alle modellerne leveres med 3 mm drivhusglas i siderne og taget, og polycarbonat i de afrundede skuldre, og du kan få både anodiserede aluminiumsprofiler eller grønmalede aluminiumsprofiler.

Relevant lovgivning i forbindelse med opføring af drivhuset

Diana drivhus fra Vitavia
Diana drivhus

Byggeloven omkring småbygninger blev ændret i 2011. Før ændringen skulle småbygninger såsom carporte, garager, skure og drivhus anmeldes til kommunen, hvis de var over 10 m2.

Efter ændringen af byggeloven i 2011 kan du nu frit opføre småbygninger uden anmeldelse, såfremt det samlede areal af alle dine småbygninger inklusiv dit nye drivhus er:

  • Under 20 m2 for rækkehuse
  • Under 35 m2 for fritstående huse

Er det samlede areal af alle småbygninger inkl. dit nye drivhus over 20 m2/35 m2, men stadig under 50 m2, skal det anmeldes til kommunen.

Først når det samlede areal når over 50 m2, skal der søges om en byggetilladelse.

Du skal dog altid overholde bebyggelsesprocenten, og der kan være andre regler og anvisninger i kommunernes lokalplaner. Det er derfor en god idé at læse på din egen kommunes hjemmeside, hvad der gælder for din egen matrikel.

Da Dianas totalhøje er 2,54 m skal du være opmærksom på de regler, som gælder ved skel mellem dit eget hus og naboernes huse:

  • Den del af bgyningen som er over 2,5 meter høj, skal placeres længere fra skel end 2,5 meter.
  • De sider, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12,0 m

Du bør spørge dit forsikringsselskab, om dit drivhus er dækket af din husforsikring. Hobbydrivhuse under 13 m2 er normalt dækket ved storm- og brandskader, såfremt du samler dem på et støbt fundament.

Drivhusets materialer

Diana 9900 med aluprofiler
Diana fås med alufarvede eller grønmalede profiler

Diana drivhuset kan leveres med enten anodiserede aluprofiler eller grønmalede aluprofiler, som begge har en høj holdbarhed.

Alle de 5 modeller af Diana drivhusene har 3 mm glas i taget og i siderne, og de runde hjørner er fremstillet af polycarbonat.

Glasset i både siderne og taget giver rigtig meget lys til planterne, hvilket især er godt om foråret, hvor de små spirer har brug for rigtig meget lys.

Alu med glasGrøn med glas
Diana 5000 Ca. 4.250 kr. Ca. 5.500 kr.
Diana 6700 Ca. 5.500 kr. Ca. 8.000 kr.
Diana 8300 Ca. 6.750 kr. Ca. 9.300 kr.
Diana 9900 Ca. 6.300 kr. Ca. 10.000
Diana 11500 Ca. 7.700 kr.Ca. 10.900

Diana drivhusene leveres fragtfrit, og kan købes her.

Vinduer og døre i  Diana drivhuset

tagvindue-i-diana
De gode tagvinduer sørger for udluftning

Diana drivhuset har en stor dobbelt skydedør. Det giver god mulighed for udluftning, som er er så vigtigt om sommeren. Samtidig er det let at få en trillebør helt ind i drivhuset.

    • Diana 5000 har 1 tagvindue
    • Diana 6700 og Diana 8700 har 2 vinduer
    • Diana 9900 og Diana 11500 har 4 tagvinduer

Da Diana drivhusene har glas i både tag og sider, kan der blive meget varmt om sommeren. Du kan derfor med fordel installere et par jalousi-vinduer nederst i drivhuset.

Det bliver lettere for luften at cirkulere, når der kan komme ny koldere luft ind af jalousi-vinduerne nederst, og det varme luft går ud af tagvinduerne øverst, og derved opnås en lavere temperatur og lavere luftfugtighed i drivhuset. Jalousi-vinduer koster 400 kr. pr. stk.

Automatiske vinduesåbnere kan også hjælpe dig med at holde en god temperatur i drivhuset. Du får automatiske vinduesåbnere til både jalousi-vinduerne og tagvinduerne, og de koster ca. 250 kr. pr. stk.

Tilbehør til drivhuset Diana

Grøn foldehylde til vitavia drivhuse
Den smarte foldehylde kan klappes helt sammen

Du kan vælge imellem meget smart tilbehør til dine Vitavia drivhuse.

En smart foldehylde giver meget ekstra plads i drivhuset om foråret, når du har brug for at sted at stille de mange små potter med spirer. Den koster ca. 350 kr. pr. stk.

Da Diana drivhusene har glas i både taget og i siderne, kan det være en fordel med skyggenet eller skyggepasta for at skygge for solen om sommeren.

Et skyggenet, der måler 183 x 259 cm koster ca. 200 kr. pr. stk. Det ophænges med kroge og beslag, og det hjælper med at reflektere solens stråler.

Skyggepasta smøres direkte på glasset, og det kan holde op til 2 mdr. Det koster ca. 60 kr. pr. bøtte, som kan dække 45 m2 glas, hvilket burde være nok til at dække glasset på et Diana drivhus.

Gør-det-selv eller tilkøb montage

Montage af dit Diana drivhus
Du kan selv samle dit drivhus

Det kan godt være svært at samle et drivhus, og det anbefales altid at være mindst to mennesker.

Du skal starte med et godt fundament, og det skal være et støbt fundament, hvis forsikringen skal gælde.

Du kan købe en stålsokkel til dit drivhus, som skal punktstøbes fast. Er soklen punktstøbt fast dækkes drivhuset af forsikringen.

Først samler du stålsoklen, og sørger for at dit underlag er i vater og i vinkel. Du skal grave ned i ca. 90 centimeters dybde, og putter derefter rør ned i hullerne. I rørene hælder du først nogle centimeters grus, og derefter beton i, og så kan soklens nedstøbningsbeslag sættes ned i betonen.

En stålsokkel til dit Diana drivhus koster mellem 850 kr. og 1700 kr. alt efter størrelsen.

Jeg har samlet nogle links nederst i artiklen, hvor du kan få nogle gode råd til at samle et Vitavia drivhus. Der er også links til videoer på Youtube.com, som viser hvorledes du samler dit Vitavia drivhus.

Da det normalt tager 2-7 dage at samle et drivhus, kan du overveje at få monteret dit drivhus af producenten OPJ. Du kan bestille montage til dit OPJ Vitavia Diana drivhus. Det koster mellem 3.800 kr. og 7.500 kr. at få det monteret. Du skal selv sørge for fundament og en plan overflade.

Hvem bør købe et Diana drivhus?

Diana 11500
Diana er et meget smukt drivhus i haven

Et Diana drivhus er flottere end det traditionelle drivhus med sadeltag, og du får mere plads i siderne på grund af de afrundede hjørner.

Priserne er meget sammenlignelige med Vitavia Uranus drivhusene, som er på samme størrelse, men med sadeltag.

Hvor Uranus drivhuset kan vælges med polycarbonat i taget eller med polycarbonat i hele drivhuset, har du ikke denne mulighed med Diana drivhuset, men du kan skygge for solen om sommeren ved at bruge skyggenet eller skyggepasta.

Et drivhus med glas i både sider og tag som Diana drivhuse, giver rigtig gode vækstbetingelser for dine planter, som aldrig kan få for meget lys. Jo mere lys, jo hurtigere vokser de, da det er fra solens lys, at de får deres energi. Det er derfor et rigtig godt væksthus, da det giver dine planter de bedste betingelser. Husk blot at lufte rigeligt ud, når det er varmt.

Links

Links til Bygningsreglementet på Energistyrelsens hjemmeside om småbygninger:

  • Småbygninger der skal anmeldes her

Se et Vitavia Jupiter drivhus blive samlet på denne video på Youtube.com

Vitavia har flere videoer, som viser hvordan nogle af de enkelte dele i drivhusene skal samles, på Youtube.com her.

Skriv en kommentar