El plæneklipper – Stiga, Flymo eller Bosch

El plæneklipper StigaGræsset skal slås – og det skal det helst så effektivt som muligt. Her er el plæneklippere et godt valg i forhold til en benzindreven plæneklipper.

Nogle af fordelene er, at de eldrevne modeller er lettere at køre rundt, løfte og vedligeholde – de er også lettere at starte. Desuden er de mindre støjgenerende end benzinklippere, og de er også billigere i drift.

På minussiden hører dog, at de stadig ikke kan klare helt samme arealer som den benzindrevne, og derfor er de ikke de mest ideelle til store græsplæner.

De mest populære modeller

Nogle af de mest populære el-plæneklippere på markedet er fra Stiga, Flymo og Bosch. I denne artikel får du plusser og minusser ved forskellige mærker fra disse producenter – lad os begynde med nogle af de mest roste modeller først.

Bosch – tysk kvalitet

El plæneklipper - Bosch Rotak 40Tyske Bosch er for mange ensbetydende med kvalitet – og det er med god grund, i hvert fald når det kommer til elektriske plæneklippere, hvilket også understøttes i en test af TÆNK.

En af de populære modeller er Bosch Rotak 40, der har en 1700-watt Power Drive Motor og et Ergo-Flex system, hvilket vil sige, at håndtaget kan indstilles til individuelle behov og dermed risikerer man ikke at bøvle med forkerte arbejdsstillinger og smerter.

Bemærk i øvrigt at den kan klippe tæt op af blomsterbede uden vanskeligheder.

Klippebredden er 40 cm, mens motoreffekten er på 1800 watt. Den kan klare klippehøjde på 20-70 mm. Og så koster den en hel del -1.599 kr. skal du slippe. Du kan se den her.

Denne model er overordentlig god kvalitet og ifølge en test af elektriske plæneklippere foretaget af Forbrugerstyrelsens TÆNK, så er den eminent til at klare højt græs.

Modellen scorer således højt på klipning af hegn og bed, brugervenlighed og holdbarhed. Et minus er dog, at den støjer og koster mange penge. Den ligger nummer to i TÆNKs test ud af otte testede.

Flymo – når du vil have brugervenlighed og lavt energiforbrug

El plæneklipper - Flymo Multimo 420Flymo er et plæneklipper-mærke, der udmærker sig ved sin kvalitet og lanceringer af både benzin- og el-plæneklippere.

Du kan f.eks. finde en Flymo Multimo 420 plæneklipper på 1700 watt. Klippehøjden har fem forskellige niveauer fra 20-65 mm. Klippebredden er 42 cm.

Modellen Flymo 420 er en brugervenlig model og giver en god ensartet plæneklipning, men er til gengæld støjende. Den er meget god til klipning af kraftig kant, viser TÆNK-testen.

Plæneklipperen er også bedre end middel, når det gælder holdbarhed og energiforbrug. Den vejledende pris er 1.699 kr.

Den blev nummer fem i TÆNKs test ud af otte testede. Denne model må siges at være ret pålidelig, og høster da også gode brugeranmeldelser generelt på nettet.

Flymo Turbo 400 er en anden model, der er værd at overveje. Den har en 230v./1500w. motor med termosikring, og den kan klare et areal på 400 m2.

I TÆNKs test scorer denne model dog ikke så højt, primært fordi den er meget støjende og kun middel i dens plæneklipper-egenskaber. Til gengæld er brugervenligheden god. Prisen for denne model er 1.300 kr.

På nettet findes der også brugerudtalelser om denne model, der roser brugervenligheden, mens brugerne er mere uenige, når det kommer til dens virke, når det gælder om at slå græsset – nogle synes, at den fungerer godt, mens andre synes, at man ikke får nok for pengene.

Stiga – god brugervenlighed, men kan være støjende

El plæneklipper - Stiga 50 EL SvaneStiga er en anden producent af el-plæneklippere. Der er nogle at vælge imellem, som du kan se her på Stigas hjemmeside.

En af Stigas ombejlede modeller er Stiga Multiclip 50 EL Svane. Den er ikke så støjende, da lyden fanges under klipperens skjold – faktisk støjer den 50 procent mindre end almindelige plæneklippere. Motoren er en 1600 w motor og klippebredden er 48 cm.

TÆNK har testet Stiga Multiclip 50 EL Svane. Til plusserne hører, at modellen scorer højt på brugervenlighed. Til minus-afdelingen hører dog, at plæneklipningen kun lever op til en middelstandard – den egner sig desuden ikke til vådt græs.

Prisen er i den lidt dyrere ende – 1.759 kr. er den vejledende pris. Du kan finde denne model og flere til her: Stiga.com

De fleste af de nævnte modeller i denne artikel kan købes i f.eks. Silvan, Bauhaus eller i forskellige online shops på nettet.

Så husk når du skal ud at købe elektriske plæneklippere, at der findes mange gode effektive varianter fra både Bosch, Stiga og Flymo.

Bosch Rotak 40 er særdeles effektiv, når det gælder plæneklipper egenskaber, f.eks. kan den klare klipning tæt op af blomsterbede, og den er samtidig brugervenlig.

Er du interesseret i en lidt billigere model, så kan du vælge Flymo Turbo 400, der koster den nette sum af 1300 kr. Du skal dog være opmærksom på, at mange af modellerne støjer, så hvis det generer dig, så kan modellen fra Stiga Multiclip 50 EL Svane anbefales.

TAGS: Bosch el plæneklipper , El plæneklipper , Flymo el plæneklipper , Stiga el plæneklipper

Mikael er i gang med en gennemgående renovering og modernisering af sit 4 hus (og et sommerhus). Er Gør-Det-Selv person til fingerspidserne og elsker processen fra gammelt bras til renoveret og lækkert. Med en kæmpe have og en masse projekter, så sker der altid noget nyt.

Kommentarer

0 Kommentarer på El plæneklipper – Stiga, Flymo eller Bosch

  1. Jan asp siger:

    Bortset fra at motoren brænder sammen på bosch rotak 40 modellen Altid lige efter reklamationens ophør, så er den jo bare super

  2. Mikael siger:

    Hej Jan,

    Det viser en test naturligvis ikke, så tak fordi du deler den information. Har du oplevet det på din egen maskine eller har du kendskab til flere end én hvor det har været tilfældet?

    mvh
    Mikael

  3. Ole Frank siger:

    Jeg kan kun give Jan ret. Jeg har en maskine også en Rotak 40, der er brændt sammen efter 3 sæsoner. Før havde jeg en mindre model. Den holdt så nogenlunde i 4 sæsoner, hvorefter den opgave ånden. Aldrig mere Bosch til mig.


[ssbp]