Ergonomiske haveredskaber er for folk, som gerne vil tage vare på deres krop og undgå ømme led og ondt i ryggen. Ud over de ergonomiske redskabers præventive effekt, så er de også gode og skånsomme for dem, der allerede har ondt.
Hvis du f.eks. har bøvl med hænderne, men elsker at gå og nusse i haven, så kan du fortsætte din hobby med markedets ergonomiske modeller.
I denne artikel vil jeg indføre dig i nogle af de redskaber, som mange har brug for i havearbejdet, men som let kan volde gener for fysikken, hvis ikke de er udformet ergonomisk.
Beskæringsakse med godt greb
Finske Fiskars har et stort og godt udvalg, både hvis du skal beskære eller klippe i haven.
Du kan f.eks. få en beskæringssaks, som har et ergonomisk håndtag, således at saksens håndtag ruller naturligt i hånden på dig, hver gang at du laver en bevægelse.
Desuden er der indbygget et gearsystem i saksen, så dine håndkræfter udnyttes maksimalt – og derved reduceres muskelbelastningen med op til 25 procent.
Beskæringssaksene kommer i forskellige modeller, bl.a. kan du få en fingerloop-model, der som vejledende pris koster 205 kr.
Du kan finde andre gode modeller på markedet. F.eks. kan du få en Stirex køkken- og havesaks, der kun vejer 96 gram, så den ligger let i hånden.
Den er brugervenlig og giver mulighed for at spare på kræfterne. Denne shop er udarbejdet til seniorer, der ikke har så mange kræfter, men kan også med fordel benyttes af alle andre, der har et behov.
Den koster 269,95 kr. – du kan tage den i selvsyn på blandt andet Seniorshop.dk.
Hækkesakse – når det skal svinge let og godt
En anden god model, som du finder hos Fiskars er hækkesaksen. Den besidder også et gear-redskab, der letter de kræfter, som du skal lægge i for at få saksen til at klippe.
Hækkesaksen vejer desuden kun 630 gram, hvilket mindsker belastningen mellem arme og skuldre.
Grensakse, der kan klare det meste uden smerter
Fiskars her også specialiseret sig i ergonomiske grensakse. Også her har grensaksen en gear-mekanisme, der giver en meget større klippekapacitet, uden at man skal lægge mange kræfter i.
Grensaksen er desuden forsynet med anti-klæbebelægning, hvilket gør klippearbejdet lettere.
Endeligt er det værd at nævne, at grensaksens lange skafter gør det nemt at klippe højtsiddende grene, uden du skal anstrenge din krop.
Skovler, river og spader til haven i store og små størrelser
Måske er du på jagt efter lidt større redskaber til haven, såsom river, skovle og spader. Her findes der også flere ergonomiske modeller på markedet.
Her kan du f.eks. få en Ergo spidsspade til 269 kr. Den er god for dig, der gerne vil have et solidt greb. Den koster 269 kr.
Hos greentool.dk kan du f.eks. også finde et ergonomisk rivejern, som er formet således, at det harmonerer i tråd med din naturlige kropsholdning. Det koster 159 kr. og vejer 600 gram, så det er forholdsvist let at løfte og anvende for de fleste.
Mange funktioner og stort greb
Hvis du er ude efter mange funktioner i en spade, så kan det anbefales, at se nærmere på Pro-Lite Bedspade. Spadens skaft er et smalt, varmhærdet kulstofsblad i glasfiber, og der er en ekstra bedre trædekant, hvilket hjælper brugeren med at holde balancen.
Desuden rummer den et særdeles ergonomisk O-håndtag, der gør at du kan holde med to hænder.
Det komfortable O-håndtag giver en fire gange større gribeoverflade i forhold til almindelige håndtag. Spaden vandt Radius® Garden PRO i 2007, hvilket er den prestigefulde pris ’Editor’s Choice Award’, som gives af Organic Gardening-magasinet.
Den populære skovl koster 349 kr.
De søde modeller
Er du til nogle både små og trendy, ergonomiske modeller, så findes der også råd for det. Du kan f.eks. købe nogle små, handy have-skeer og håndriver i pink.
Det specielle håndtag giver dig mulighed for at holde fast med forskellige vinkler, men giver dig stadigvæk et fast greb. Du kan købe dem som en samlet pakke for 175 kr.
Se de søde modeller her: bagus.dk
Er du på udkig efter ergonomiske haveredskaber, så har Fiskars mange gode varianter, der sikrer et solidt og korrekt greb, der skåner din krop.
Greentool.dk er en anden leverandør, der også har en bred vifte af ergonomiske modeller, som gør noget ud af letheden og er ergonomisk korrekt formede redskaber.
Er du på udkig efter spader, så kan du overveje en prisbelønnet spade med et særligt stort O-håndtag, der giver en stor gribeflade.