Fjerne mælkebøtter – Sådan kommer du af med ukrudt

Hvis du, ligesom rigtig mange andre haveejere, slås med ukrudt og i særdeleshed med at fjerne mælkebøtter, så gennemgår vi her fordele og ulemper ved to forskellige metoder, inden vi ser nærmere på, om mælkebøtter helt kan undgås ved en tidlig indsats i din have.

Mælkebøtte – Taraxacum vulgare

Mælkebøtter - Taraxacum vulgareMælkebøtten er én af de hyppigst forekommende ukrudtsplanter her i Danmark (sammen med bl.a. skvadderkål) og selvom det er sjovt for børn at puste til dem, når planten er klar til at sprede sine frø, så vil de fleste af os helst undgå deres tilstedeværelse i vores have.

At mælkebøtten bliver betegnet som en ukrudtsplante, hænger sammen med at den spreder sig så hurtigt og så voldsomt, samt ikke mindst at den kan gå ind og ødelægger jorden for andre planter.

Men i Frankrig bliver mælkebøtten anerkendt på en hel anden måde – den bliver f.eks. anvendt i salat og bliver derfor dyrket i stor stil.

De to metoder til at fjerne mælkebøtter

Planten hører til de såkaldte “rodskydende ukrudtsplanter“, hvilket vil sige, at den primært spreder sig under jorden via sit rodnet og ikke – som mange måske vil tro – via de frø, som vinden fører af sted.

En rodskydende ukrudtsplante er den sværeste type at fjerne helt, fordi du skal være sikker på at få hele rodnettet med og det er næsten umuligt.

Her har du to metoder, der er vidt forskellige, men som i hvert fald kan være med til at holde dine mælkebøtter nede, hvis du er flittig.

Den manuelle metode

De vigtigste redskaber ved denne metoder er hårdt arbejde, vilje og tålmodighed, for det tager tid at holde mælkebøtter nede.

Til gengæld er der én kæmpestor fordel ved denne metode og det er, at du ikke udsætter din have for kemiske tilsætningsstoffer, der kan belaste miljøet.

Så snart du ser antydningen af en mælkebøtte i din græsplæne eller dit bed, så skal den fjernes og du skal ikke bare fjerne det, du kan se, men også hele rodnettet, så der er ikke nok at hive den op med håndkraft.

Mælkebøtte rødder

Du kan selvfølgelig tage en spade og grave rodnettet frit, men det vil meget hurtigt give dig en græsplæne med masser af store huller. Derfor er der udviklet en række hjælpemidler.

Hjælpemidler til at fjerne mælkebøtter

Det mest brugte – og det mest effektive – er en såkaldt mælkebøttefjerner, der griber fat om rødderne, inden du trækker planten op.

Du kan få et utal af forskellige modeller, men de kan det samme og de koster mellem 100 og 300 kroner.

Kommer ukrudtet op mellem fugerne i dine fliser, hvilket ofte sker, så kan du imidlertid ikke bruge en mælkebøttefjerner, men skal i stedet for bruge en fliserenser, der er en tynd metalstang, som kan rive planten og dens rødder op.

Du kan ikke være sikker på at få alle rødderne med, men det er en start. En fliserenser koster mellem 50 og 200 kroner.

Endelig kan du kultivere jorden, hvilket er en meget effektiv metode til at blotlægge og tørre rødderne ud.

Det kræver bare at du er indstillet på at rive din jord op, men det kan med fordel bruges i et bed, som du alligevel vil plante om. En kultivator er væsentlig dyrere end de andre redskaber og ligger på en pris fra 500 kroner og opefter.

Fjerne mælkebøtter

Gasbrænder

Til store overflader kan du overveje at brænde ukrudtet af med en gasbrænder. Det er ikke så hårdt som arbejdet med redskaber og det er ret effektivt, men pas på, det ikke bliver for effektivt.

Varmen fra en gasbrænder kan nemlig ødelægge jorden, hvis du holder den for længe på samme sted.

En gasbrænder kan fås fra 500 kroner og opefter (uden gasflaske) og den kan i øvrigt også bruges til andre ting, som f.eks. at tænde op i grillen.

Den kemiske metode

Der findes rigtig mange sprøjtegifte, der kan fjerne og holde mælkebøtter væk fra din have.

De kan naturligvis ikke undgå at påvirke hele din have (og miljøet) og derfor skal du være varsom, før du kaster dig ud i at bruge kemiske hjælpemidler.

Du bør derfor overveje om der er andre muligheder, du ikke har prøvet endnu.

Har du besluttet dig for at prøve de meget effektive sprøjtegifte, så skal du sørge for at vælge det rigtige, der passer til din have.

Miljøministeriet har lavet en hjemmeside, hvor de gennemgår mange forskellige typer af sprøjtegifte og giver dem karakterer i forhold til effektivitet og skade på miljøet.

De bedste midler til bekæmpelse af mælkebøtter får faktisk ikke topkarakter, men kun 3 (hvor det bedste er 5).

Det drejer sig om midlerne “Bonus Plænerens” “Trim Toxan” og “Turfline Plænerens“, som koster fra 150 – 300 kroner (hvor der er nok til cirka 500 kvadratmeter plæne).

Og her har vi fundet en forhandler, hvor du kan købe disse midler.

Et gammelt husråd

Vil du vælge en lidt mildere kemisk løsning, så er groft salt svaret. Du skal være opmærksom på, at salt ikke bare tørre dine mælkebøtter ud, men også alt andet, der er omkring den.

For at undgå det, kan du bruge en mælkebøtte udrydder, der er en lang stav, som du fylder salt i og som kan dosere en lille mængde salt over hver enkelt mælkebøtte.

Den koster cirka 200 kroner, kan også bruges mod dræbersnegle, hvis du ikke vil strø salt ud med håndkraft.

En have uden ukrudt

Det ville være dejligt, men det er nok en utopi. Du kan dog forhindre en masse ukrudtsplanter i at vokse, ved at være opmærksom på at dække af med f.eks. en Fibertex-dug, når du anlægger din have eller dit nye bed.

En Fibertex-dug (eller en anden ukrudtsdug) forhindrer planter i at komme op, men tillader vand at komme igennem ovenfra.

I sidste ende handler det dog om at indse, at ukrudt nok er et nødvendigt onde fra naturens side.

4 kommentarer til “Fjerne mælkebøtter – Sådan kommer du af med ukrudt”

  1. Jeg har i mange år – med held bekæmpet mælkebøtter med saltsyre. En lille sprøjteflaske og et ganske lille sprøjt lige i centrum af planten. I løbet af en times tid bliver planten rød og kommer aldrig igen.

    Svar
  2. Hej Henrik,

    Det lyder da rigtig interessant at bruge saltyre. Er det bare sådan en 30% blanding fra fx. Borup?

    Hvordan reagerer dit græs på det hvis du ikke rammer helt præcist?

    Mvh
    Mikael

    Svar
  3. Hej Michael 🙂
    Tak for et indlæg med godt og brugbart indhold.

    Hvis du fik svar for Henrik ved.r. brug af saltsyre, så vil jeg gerne høre det også eller evt. dine erfaringer med det efterfølgende.

    Mange hilsner fra
    Gitte Delphine Passera

    Svar
  4. Hej Gitte,

    Jeg har ikke hørt fra Henrik omkring resultatet. Håber han skriver her.

    Skal i hvert fald nok give besked hvis jeg hører noget (eller forsøger selv).

    Mvh
    Mikael

    Svar

Skriv en kommentar