Skal du lægge en ny terrasse i haven, spekulerer du måske på, hvor meget fliser koster, og hvor mange, som du skal bruge.

Denne artikel kigger på, hvor de almindelige betonfliser på 30 x 30 x 5 cm kan købes billigt inkl. levering. Du får også et link til et beregningsværktøj, som gør det let at regne ud, hvor mange fliser, som du skal bruge.
Betonfliser kan købes til under 7 kr. pr. stk.

De mest almindelige fliser til terrassen er 30×30 cm betonfliser, og de kan købes i alle byggemarkeder såsom Bygma, Silvan, Bauhaus, Jem & Fix og Stark. På nogle hjemmesider angives prisen pr. m2, og på andre hjemmesider angives prisen pr. flise.
De billigste af betonfliserne koster 80-85 kr. pr. m2, og alt under 100 kr. pr. m2 er billigt. Du skal bruge ca. 11 fliser pr. m2, og her svarer en stk. pris på 7,5 kr. til den billige kvadratmeterpris på ca. 85 kr.
Jeg tjekkede priser på internettet på 30 x 30 x 5 cm betonfliser, og her er en række af de meget billige forhandlere:
Astrup Cement sælger betonfliser til kun 6,75 kr. pr. stk.
Astrup Cement sælger 30 x 30 x 5 cm betonfliser til kun 6,75 kr. pr. stk. på tilbud.Det svarer til kun 75 kr. pr. m2. Du betaler 125 kr. pr. palle, og 1181 kr. pr. levering.
Net2trælast sælger fliser til kun 7,5 kr. pr. stk.
Net2trælast.dk sælger 30 x 30 x 5 cm fliser leveret til Fyn og Jylland for 7,5 kr. pr. flise, eller 10 kr. pr. flise, hvis de skal leveres til Sjælland. Ved køb af minimum 50 m2 belægningsfliser eller sten, er det fragtfrit. Køber du under skal du betale 750 kr. for fragten. Du skal også betale for pallerne til 150 kr. pr. stk.
Dkfliser.dk sælger fliser til under 100 kr. pr. m2
På Dkfliser.dk var der tilbud på 30 x 30 x 5 cm betonfliser til ca. 100 kr. pr. m2.Hvis du bestiller over 6 paller / 70 m2, er der gratis levering. Derunder koster det 1150 kr. Du skal også betale for pallerne til 150 kr. pr. stk.
Easystone.dk sælger fliser til 90 kr. pr. m2
Easystone.dk sælger 30 x 30 x 5 cm betonfliser til 90 kr. pr. m2.Bestiller du for minimum 5000 kr. leveres de fragtfrit, ellers betaler du 750 kr. Du betaler 150 kr. pr. palle. Du kan se mere på deres hjemmeside.
Trælasten.dk sælger fliser til 8,10 kr. pr. stk.
Trælasten.dk sælger 30 x 30 x 5 cm betonfliser til 8,10 kr. pr. stk, hvilket svarer til 90 kr. pr. m2. Bestiller du for minimum 6.500 kr. er leveringen gratis, ellers betaler du 500 kr. Du betaler 150 kr. pr. palle.
Jem & Fix sælger betonfliser til kun 10 kr. pr. stk.
Jem & Fix sælger dem til 10 kr. pr. stk., hvilket svarer til 111 kr. pr. m2. Du skal dog bestille minimum 5 paller for at få fliserne leveret, og du betaler også 135 kr. pr. palle. Det svarer til ca. 720 fliser eller 65 m2. Det koster dog ikke noget at få fliserne leveret.
Optimera sælger fliser til kun 12 kr. pr. stk.
Optimera sælger RBR betonfliser til 12 kr. pr. stk., hvilket svarer til 133 kr. pr. m2. Det koster kun 299 kr. at få dem leveret, og der lader ikke til at være nogen minimumsbestilling eller gebyr for pallerne. Fragten er gratis over 4000 kr.
Her er det billigst at købe fliser til en terrasse

Her følger en tabel over, hvor meget det koster at købe fliser ved de nævnte forhandlere ved 3 forskellige størrelser terrasse:
280 fliser eller ca. 25 m2 | 560 fliser eller ca. 50 m2 | ||
---|---|---|---|
Astrup Cementshop | Ca. 3.070 kr. | Ca. 5.240 kr | Ca. 7.550 kr. |
Net2trælast.dk | Ca. 3.150 kr. | Ca. 4.800 kr | Ca. 7.200 kr. |
Dkfliser.dk | Ca. 3.950 kr. | Ca. 6.750 kr. | Ca. 8.400 kr. |
Easystone.dk | Ca. 3.300 kr. | Ca. 5.850 kr. | Ca. 7.650 kr. |
Jem & Fix Skal købe min. 50 m2. 5.810 kr. 9.615 kr. | Skal købe min. 50 m2. | Ca. 5.810 kr. | Ca. 9.615 kr. |
Optimera | Ca. 3.650 kr. | Ca. 6.390 kr. | Ca. 10.340 kr. |
Trælasten.dk | Ca. 3.310 kr. | Ca. 6.125 kr. | Ca. 8.435 kr. |
Priserne er inkl. levering og det korrekte antal paller. Jeg har inkluderet prisen af pallerne, men du kan tage pallerne retur og få størstedelen af prisen refunderet på pallerne.
Jeg har regnet mig frem til, at blandt de nævnte forhandlere, kan det best kan betale sig at købe 280 betonfliser inkl. levering og paller ved Astrup Cementshop. Har du brug for 560 fliser eller 840 fliser kan det bedst betale sig at købe dem ved Net2trælast.dk, når levering og paller tages i betragtning.
Da prisen varierer så meget på grund af priserne for fragt, er det en god idé selv at beregne prisen ved de forskellige nævnte forhandlere.
Beregn hvor mange fliser, som du skal bruge med IBF’s beregningsværktøj

Hvis du gerne vil beregne, hvor mange fliser, som du skal bruge, kan du bruge betonproducenten IBF’s beregningsværktøj, som du finder her. Det er meget brugervenligt, og du kan både beregne hvor mange fliser, som du skal bruge, og se en forhandlerliste.
Du indtaster bredde x længde på din nye terrasse, vælger hvilken størrelse fliser, og derefter hvilket mønster som du vil lægge dem i.
Jeg valgte en terrasse på 5 x 5 m, og en størrelse fliser på 30 x 30 cm, og et mønster, hvor de lægges i helt lige rækker. Beregneren udregnede at jeg skulle bruge ca. 278 stk. sten, og gav mig en liste over diverse forhandlere såsom XL-byg, Bygma og 10-4.
Beregningsværktøjet kan også bruges for f.eks. de følgende fliser og sten:
- Betonfliser
- Bondesten
- Nybrosten
- Bygholmsten
- Classico
- Hollændersten
- Betonbrosten
Du kan få billige IBF 30 x 30 x 5 cm betonfliser på bl.a. 10-4 og Stark:
- I Stark koster 30 x 30 x 5 cm IBF betonfliser 14 kr. pr. flise
- På 10-4.dk’s webshop koster 30 x 30 x 5 cm IBF betonfliser 162,33 kr. pr. m2.
De populære IBF Herregårdsten på 14 x 28 x 7 cm i grå kan f.eks. købes på:
- Netfliser.dk til 130 kr. pr. m2.
- På tilbud på Bygma.dk til 100 kr. pr. m2.
Betonfliser er billige og kan købes i alle byggemarkeder

Jeg har kigget på, hvor meget de mest almindelige betonfliser i størrelsen 30 x 30 x 5 cm koster i flere forskellige byggemarkeder og onlineforhandlere, og der er stor forskel på priserne; især når der tages højde for levering.
For fliser til en terrasse på 25 m2 betaler du mellem 3.070 kr. og 3.950 kr., så du kan spare ca. 900 kr. ved at bestille ved Astrup Cementshop frem for Dkfliser.dk.
Skal du bruge fliser til 75 m2 terrasse, sparer du over 3000 kr. ved at købe dem ved Net2trælast.dk frem for Optimera!