Gode tilbud på vinylgulve

Tilbud på vinylgulveDu ved det sikkert allerede godt. Et vinylgulv er ikke bare et vinylgulv. De kommer i alle prisklasser og i alle kvaliteter. For mange bliver det hurtigt et spørgsmål om at skulle vælge mellem pris og kvalitet.

Køber man noget der er for billigt, så bliver man aldrig rigtig glad for det og det kan hurtigere kommer til at blive misfarvet eller gå i stykker.

Valget kan kun være dit eget, men det kan betale sig at tænke en ekstra gang over hvad man forventer at få for sine penge, inden man blot køber det billigste man kan finde.

Hvad koster vinylgulve normalt?

Et vinylgulv er et praktisk gulv, der på samme tid er slidstærkt og let at rengøre. Det er samtidigt behageligt at gå på – og så holder det længe.

Et vinylgulv koster som regel mellem 150 kr. og 250 kr. pr. m² – men prisen afhænger naturligvis af, hvilket gulv du vælger, hvilket mønster du ønsker, og hvilken kvalitet du forlanger.

Der er en anden afgørende faktor for prisen på dit nye vinylgulv.

Vinylgulve kommer som oftest i baner eller i fliser. Det er banerne, som er billigst.

Hvor meget kan man spare ved at købe dem på tilbud?

Der er en del at spare, ved at finde tilbud på vinylgulve. Således kan der være op til 50 % at spare, hvis man køber gulvet til rette tid på rette sted.

Hvilke butikker har oftest tilbud?

Vinylgulve sælges som oftest tre steder: hos gulvmanden – hvor det som oftest vil være dyrest – hos tæppehandleren – der som oftest har det største udvalg – og i byggemarkedet – der som oftest vil være billigst.

Det er også hos byggemarkederne at der som oftest er tilbud. De tager flere store partier hjem, og de bruger tilbuddene som lokkemad på et marked med en større konkurrence.

Det er derfor en rigtig god idé at se tilbudskatalogerne fra byggemarkederne igennem, når de kommer ind ad brevsprækken.

Kan man vente på at tæppehandlerne holder udsalg – så er det uden tvivl dér, der er mulighed for det bedste køb.

Kan man købe vinyl for billigt?

Det er med vinyl, som med alt andet. Kvalitet koster penge – og jo flere penge man investerer i sit vinylgulv, jo bedre kvalitet får man.

Kvaliteten vil vise sig i hvor slidstærkt vinylet er, og hvor holdbart det er.

For at blive godkendt til at ligge i boliger skal vinylgulve leve op til forskellige krav. Således skal det være minimum 1 mm. tykt – men de fleste vinyler er mellem 2 og 3 mm. tykke.

Er der andre måder at spare penge på?

En af udgiftsposterne til et nyt vinylgulv er naturligvis selve lægningen. Kan man lægge gulvet selv sparer man naturligvis pengene til gulvmanden – samtidigt er man fuldstændig fri til at købe netop dét gulv, man ønsker.

Gulvmanden kan have en tæppehandel ved siden af – og derfor finde det naturligt, at man køber vinylet gennem ham i stedet for hos tæppehandleren eller i byggemarkedet.

TAGS: billige vinylgulve , tilbud på vinylgulve , vinylgulve til badeværelser

Thomas er freelance skribent med speciale indenfor gulve og energibesparende opvarmningsformer. Han har flere lange artikler bag sig og flair for de vigtige detaljer.

Kommentarer