Gulvtæpper online – Hvor får du mest for pengene?

Måske ser dit gamle gulvtæppe efterhånden lidt trist og slidt ud; nusset og plettet – klar til at blive udskiftet.

Måske har du brug for et helt nyt bolig-look eller for noget mere slidstærkt og rengøringsvenligt. Det kan sågar ske, at du over længere tid har flirtet med tanken om et ægte tæppe af højeste kvalitet. Vi guider dig her vedrørende materialetyper, priser og forhandlere.

Forskellige gulvtæpper
Du kan finde flere hundrede forskellige gulvtæpper til salg på nettet og hvis Danmark ikke er stort nok, så er resten af verden også åben. Men det gælder om at finde de bedste priser.

Uld, kunststof eller naturfibre?

Materialer i uld giver en helt særlig varme. Luven, der er betegnelsen for tæppets overflade, består ved ægte tæpper næsten altid af uld (i andre tilfælde af silke).

Ønsker du et tæppe, der skal kunne tåle lidt af hvert, og som er forholdsvis nemt at rengøre, vil kunststofprodukter i acryl, nylon eller polypropylen (syntetiske fibre) ofte være den bedste og billigste løsning.

Visse typer er sågar så hårdføre, at du kan bruge dem udenfor på terrassen. Andre er forarbejdede således, at de er ganske bløde og fint kan pynte i din stue.

Naturfibre kan være nøjagtig lige så slidstærke som kunststof. En meget udbredt materialetype – udover kokos, hør og søgræs – er sisal, et fiber-materiale, der udvindes af Sisal-agaven.

Hvis du gerne vil have materialet i hånden, inden du bestemmer dig, har du ofte mulig for at få tilsendt op til 3 gratis vareprøver.

Hvordan udregner jeg kvadratmeterprisen?

Du vil sikkert hurtigt opdage, at forhandlerne opgiver mål og priser på flere forskellige måder. Nogle er så flinke at angive kvadratmeterprisen, mens andre sætter en pris pr. meter ved forskellige bredder.

Endelig – og det gælder især restpartier – er der meget ofte angivet en pris for et specifikt centimeter-mål som f.eks. 300 x 400cm.

Vil du udregne kvadratmeterprisen, skal du blot dividere tilbudsprisen med bredde plus længde i cm. divideret med 200

Eksempel:
300 x 400cm. : tilbudspris: 800 kr.
Kvadratmeterpris: 800 / (300 + 400 / 200) = ca. 228,5 kr.

Billige reststykker

Du får generelt mest for pengene, hvis du køber reststykker. Hos jemtex.dk ligger besparelserne mellem 36 og 47 % i forhold til vejledende normalpris.

Typiske materialetyper er sisal, uld og kunststoffet polypropylen, der er meget velegnet til kontorer, trapper og lignende.

Et af de største udvalg af reststykker finder du hos jyskgulvcenter.dk, der reklamerer med besparelser på mellem 50 og 70 %. Du kan få en del kvalitetsmærker så som Ege, Fletco, Bentzon og Migadan.

Gulvtæppe i polypropylen
Enkle og varierende. Polypropylen gulvtæpper er meget populære både på grund af deres attraktive pris, men også fordi de kommer i rigtig mange designs.

Materialetypen polypropylen dominerer. Men du kan også få en del kvaliteter i uld. Mindstemålene ligger omkring 200 X 200 cm. De største stykker ligger omkring 500×800 cm.

Som regel er rester med små mål også de billigste. F.eks. kan du i skrivende stund spare mere end 80 % på EGE Impale, Berber i ren ny uld i målene 200 x 210 cm.

Husk altid at overveje, om du har gavn af mindre restpartier, inden du køber. Skal du bare have lidt ekstra dekoration under stuebordet eller et blødt underlag til f.eks. gulvet i børneværelset, er små mål helt fine.

Belægning af hele gangarealer, stuegulve og andre flader, hvor du har brug for at skære underlaget til, kræver større mål.

Outlet og lagersalg

Også via outlet-salg har du mulighed for at spare stort.

Ruggy.dk har et meget bredt sortiment af tæpper fra tidligere kollektioner samt udstillingsmodeller. En stor fordel ved denne forhandlers web-shop er, at du har mulighed for at sortere varerne alt efter ønske om størrelse, form, motiv og pris.

Tæpper hos Ruggy.dk
Webshoppen Ruggy.dk tilbyder mange forskellige gulvtæpper og du kan nemt sorterer tæpperne efter den størrelse du er på jagt efter.

Hertil kommer, at produktbeskrivelserne er forholdsvis detaljerede, og at den procentvise besparelse er angivet tydeligt.

Kun en producent – Arte Espina – er repræsenteret. Til gengæld er der masser af farver og mønstre at vælge imellem.

Materialet går under navnet Espirelle Acryl Garn og er udviklet af specielt af det pågældende firma. Ifølge forhandleren har det et naturligt uld-look, og du skulle meget nemt kunne rengøre det.

Gennemsnitsbesparelsen ligger på 50 % i forhold til vejledende normalpris.

Også møbelforhandleren forresten.dk har en del tæpper i acryl til lagersalgs-priser mellem 100 og 1.000 kr. pr. enhed.

Desværre er det kun ved ganske få af produkterne, at du får oplyst førprisen. Besparelserne – der, hvor de er angivet – ligger omkring 20 %.

Bestem selv dine mål

Måske har du nogle helt specifikke krav til antal kvadratmeter. Hvis du skal bruge billigt, syntetisk græs i antracit eller grove, slidstærke sisal-tæpper, kan du med fordel gå ind på diverse gør-det-selv-butikkers hjemmesider.

Silvan.dk kan således tilbyde Sisal for omkring 150 kr. pr. kvadratmeter (bredde 400 cm)

En anden mulighed er f.eks. gulvlageret.dk, der har gode tilbud på mærkerne Fletco, Danfloor og Egetæpper. Fletco-tæpper i kunststof starter ved omkring 100 kroner pr. meter (bredde 400 cm.), og du kan pt. spare op til ca. 40 %.

Den ægte vare

Håndlavede ægte tæpper fra Indien, Pakistan, Afghanistan og Iran er generelt forholdsvis dyre. Prisen kan nemt bevæge sig over tusinde kroner pr. enhed. På den anden side får du et meget smukt og helt unikt produkt, som du kan have resten af livet.

Kvalitet og pris afhænger af tre faktorer. Knudetætheden, der kan svinge mellem hundredetusinde og en million knuder pr. m2., er i høj grad bestemmende for prisen.

Desto højere knudetæthed, desto højere pris.

Luven – tæppets overflade – er også vigtig, idet der her kan være tale om uld og silke i meget forskellige kvaliteter.

Endelig har selve vævemetoden noget at skulle sige. Vertikalt vævede produkter (værkstedstæpper) har den tætteste luv, hvorimod de horisontalt vævede ofte har en højere, mere løs luv.

Som almindelig forbruger kan det godt være lidt svært at vurdere, hvorvidt der er tale om et godt køb eller ej. Og du skal være opmærksom på, at der findes mange svindlere på markedet, der prøver at sælge et ringe produkt til en alt for høj pris.

Brancheforeningen for orientalske tæpper anbefaler, at du inden et evt. køb væbner dig med en god portion sund skepsis, og ikke falder for urealistiske slagtilbud.

Beslutter du dig for at købe skal du sikre dig en skriftlig garanti med oplysninger om tæppet og forhandleren (forhandlerens SE-nr., luvens kvalitet, oprindelsesland med videre).

Mest for pengene

Du billigste produkter får du typisk ved at købe reststykker, hvor besparelsen kan komme hel op på 70 %.

Også ved lagersalg og outlet er besparelserne høje. Visse butikker kan tilbyde billige tæpper i metermål, og fordelen er her, at du selv kan bestemme, hvor meget du vil købe.

Hvad materialevalg angår, er det svært at sige noget generelt om, hvor du får mest for pengene. Kunststof-produkter i polypropylen, der er lette at rengøre, vil ofte ligge i den billige ende af prisskalaen.

Men slidstærke natur-fibre som Sisal er generelt heller ikke så dyre. Ægte tæpper derimod kræver en større investering. Så vil du have noget for pegene, skal du her sørge for at fortage et grundigt kvalitetstjek inden køb.

2 kommentarer til “Gulvtæpper online – Hvor får du mest for pengene?”

  1. Hej Søren,

    Sad lige og surfede din side og faldt over det 3farvede brune tæppe med mønster på du har lagt op, og… Hvor kan den findes? 🙂

    På forhånd tak 🙂

    Mvh,
    Jane

    Svar
  2. Hej Jane,

    Det pågældende polypropylen gulvtæppe har enten været til salg hos Jysk Gulvcenter eller Jemtex. Umiddelbart ser det dog ikke ud til at de sælger dem lige pt. Beklager.

    Mvh
    Mikael

    Svar

Skriv en kommentar