Håndskubbere kaldes også cylinderklippere, og er kendetegnede ved, at de klipper græsset med knive, der klipper ligesom en saks.
Dette er i modsætning til en græsslåmaskine, der slår græsset over med roterende knive, og enderne bliver ikke klippet lige over. Denne slags græsslåmaskiner kaldes også for rotorklippere.
En meget flottere græsplæne
Når græsset bliver klippet helt lige over, som cylinderklipperne gør, så bliver græsplænen meget flottere at se på, og ligner det perfekte græstæppe.
Læs med, hvis du vil se fordele og ulemper ved en håndskubber, og hvilke modeller, der er et godt køb til prisen.
Fordele og ulemper ved en håndskubber
Overvejer du en ny græsslåmaskine, men er ikke helt sikker på, hvilken det skal være, kan du her få en hurtig oversigt over fordele og ulemper ved en håndskubber i forhold til andre græsslåmaskiner.
Der er mange fordele ved en håndskubber:
- Græsset bliver klippet lige over
- Du får mere motion med en håndskubber
- Den forurener ikke
- Den er billig i forhold til græsslåmaskinerne
- Nemmere at vedligeholde
- Larmer mindre
- Ingen forurening
- Plænen bliver som et græstæppe
Der er enkelte ulemper:
- Den er ikke god til langt græs, så du skal klippe græsset hver uge
- Det tager lidt længere tid at slå græsset, så den egner sig bedst til mindre haver
- Mindre god til fugtigt græs
Hvor lang tid tager det at slå græsset med en håndskubber?
Du skal regne med at det tager 10-15 minutter pr 100 m2 have, og det som minimum skal klippes én gang om ugen – måske endda to gange for at ligne det perfekte græstæppe.
Forbrugermagasinet Tænk foreslår, at man bruger en håndskubber på græsplæner, der er op til 100 m2. Men du kan fint bruge den på større græsplæner, dog vil det tage længere tid end med en motoriseret græsslåmaskine.
Let at bruge og vedligeholde

Du skal ikke bekymre dig om at hælde benzin på din håndskubber, eller rase over en snor, der knækker, når du vil starte plæneklipperen. Det eneste din håndskubber kræver, er dig og dine egne kræfter.
Derudover er den let at vedligeholde. En benzindrevet plæneklipper skal have skiftet olie og luftfilter, og delene skal smøres ofte. En cylinderklipper er stort set selvslibende, hvis cylinderen og knivene er justeret korrekt.
Lydsvage håndskubbere
Håndskubbere larmer meget mindre end de benzindrevne græsslåmaskiner, så du kan slå græsset på alle tider af døgnet.
Der er to slags håndskubbere:
- De almindelige, hvor knivene kører langs en fjederbelastet cylinder.
- De berøringsfrie, hvor cylinderen og knivene lige præcis ikke rør ved hinanden.
De berøringsfrie er lidt sværere at justere, men har den fordel, at de er så lydløse, at du kan høre fuglene synge, som denne bruger fortæller her.
Gudenaa GU400 er den klassiske kvalitets håndskubber
Gudenaa GU400 er en rigtig klassiker, og den blev første gang fremstillet i 1990.
Den har store hjul med gummidæk, og en klippebredde på 40 cm.
Cylinderen er 15 cm, og der er 5 snoede knive, der sidder perfekt i forhold til at græsset klippes.
Den har ergonomisk håndtag og det er nemt at skifte højdeindstillinger. Klippehøjden er 19-38 mm. Den vejer ca. 14 kg.
Du kan få Gudenaa GU400 for ca. 1300 kr. og ønsker du at få en opsamler på også, så bliver prisen lidt højere.
Passer du godt på din Gudenå maskine, så vil det også kunne holde det meste af livet.
Gardena 380c er Tænks testvinder blandt håndskubbere

Gardena 380c er testvinder i Tænk’s test fra 2011, da den holder godt. Den er meget støjsvag, da den er berøringsfri, så klippecylinderen og den nederste klinge ikke berører hinanden.
Den har en klippebredde på 38 cm, og klippehøjden kan justeres mellem 12 og 42 mm. Gardena 380c har et specielt ergonomisk håndtag, så den er ekstra behagelig at skubbe.
Det kan også foldes ned, så håndskubberen fylder meget lidt. Hjulene har specialprofil og bløde plastickomponenter, så den er let at styre. Den vejer ca. 9 kg.
Gardena 380c koster 1200 kr. inkl. levering.
Hvis du vil have Gardena 380c inkl. opsamlingsbakke, koster den 1440 kr. inkl. levering.
Håndskubbere til ca. 500 kr.
Der er mange håndskubbere til ca. 500 kr. SKIL er mærket på en relativt ny spiller på det danske marked.
Den udskiller sig særligt ved at have et lidt anderledes og sjovt design.
Det påvirker dog ikke effekten og græsset bliver stadig slået til perfektion.
Et alternativ er det lidt mere kendte mærke AL-KO der med deres cylinderklipper SoftTouch38 HM Comfort (til ca. 549 kr.) leverer en klippebredde på 38 cm og 4 forskellige højdeindstillinger.
Du kan klippe helt ned til 14mm og op til 35mm.
Det er anbefalet at du maks har en plænestørrelse på 250 m2, men det kommer naturligvis an på hvor meget motion du gerne vil have 🙂
Hvilken håndskubber skal jeg vælge?
De fire håndskubbere er alle af rigtig god kvalitet, og du kan trygt købe hvilken som helst af de tre.
Gardena 380c og Gudenaa GU 400 er ca. dobbelt så dyre som AL-KO og SKIL.
Gudenaa GU 400 er den tungeste og mest robuste af maskinerne, og den bliver fremhævet af brugerne som en solid håndskubber i fremragende kvalitet.
Gardena 380c er en berøringsfri cylinderklipper, så den larmer mindst af de tre. Den får gode anmeldelser på amazon.com, og er desuden testvinder i Tænks test i 2011 blandt håndskubberne.
SKIL og Al-KO SoftTouch er de billigste, men er stadig et godt valg.
Købte en gudenaa GU 400 i juni 2014, som erstatning for min tidligere GU 400. Den første holdt 10 år. Den blev slebet en enkelt gang.
Den nye er allerede begyndt delvist at lægge græsset ned, og da jeg d.d henvender mig, hvor den er købt, får jeg at vide, at den trænger til en slibning! Det skal ske for egen regning!
Kan det ha’ sin rigtighed? Hvis ikke du kan hjælpe med problematikken, ved du så hvor jeg kan henvende mig?
Hilsen Ann-Dorte Nielsen
Hej Ann-Dorte,
Jeg vil give dig ret i, at det lyder forkert, at den allerede skal slibes. Meget afhænger dog af hvordan du har brugt den.
Prøv at kontakte producenten AL-KO på deres kundeservice nummer:
Tlf: 98 82 10 00
fra 8:00 til 16:00, og fredag fra 8:00 til 15:00
Mvh
Mikael
Har den Al-Ko håndskubber, der bliver anbefalet – den er super nem at gå igennem plænen, så længe græsset ikke er for højt. Den både slår græsset hurtigere end en selvkørende maskinplæneklipper, den vejer ingenting, den er langt billigere, fylder ingenting i skuret og så kan den nemt tage på skråninger, hvor både robotten og maskinplæneklipperen kan have svært ved at komme til.
Jeg har knap 600 m2 have og så længe græsset ikke er for langt, så er det ikke så hårdt, som folk gør det til, at så græs med en håndskubber + man får en flottere plæne end ved maskinplæneklipperen. Synes nu robotten laver en rigtig flot plæne, men der må være en grund til at eksperterne selv sværger til håndskubberen, tænker jeg.