Håndvask på bord eller skab – Vaske til badeværelse – Stort udvalg

En håndvask på bord eller skab er et godt valg som vask til badeværelset, da det giver dig mere plads omkring vasken og i skabet under vasken. Disse håndvaske er ofte meget smukke og dekorative.

håndvask på bord

Disse håndvaske ligner meget Eico Geo, som koster ca.  1850 kr. pr. stk.. Vandhanerne på billedet er Hansgrohe Axor Starck Organic.

Du kan få håndvaske, der monteres helt oven på bordet samt håndvaske, der monteres i bordpladen, hvor man skærer et større hul. Du kan få håndvaske i både porcelæn, helstøbt marmor, stål og glas og i mange størrelser og faconer.

Få den rigtige sluthøjde på håndvasken

Når du vælger en håndvask, der skal monteres på en bordplade, bliver højden på den øverste kant let alt for høj. Det er derfor vigtigt, at du vælger et lavt skab, så sluthøjden på vasken bliver i en behagelig og brugbar højde. Sluthøjden anbefales at være ca. 85-90 cm, da denne højde passer til de fleste mennesker.

Du skal være opmærksom på om håndvasken har et overløbshul eller ej. Har den ikke et overløbshul, skal der ifølge loven være et afløb direkte under vasken.

Mange håndvaske kommer med en vandhane, men du kan også vælge flere smarte uden hanehul. Vælger du en håndvask uden en vandhane eller hanehul, skal du huske at købe et blandingsbatteri og vandhane, som monteres bag ved vasken på væggen eller på bordpladen.

Du bør også overveje, hvor stor din håndvask skal være. Det kan være dejligt med en stor håndvask, men måske tager den for meget plads i rummet.

Fordele ved en håndvask på bord eller skab

Duralit Starck 1 vask på bord

Duravit Starck 1 håndvask

En håndvask, der står oven på bordet eller skabet er umiddelbart mere imponerende end en vask, der er nedsænket i et skab. Du kan få disse vaske i både porcelæn og glas, og de er ofte meget smukke.

Vaske, der står oven på bordet, har følgende fordele i forhold til en håndvask, der er nedsænket i et skab:

  • Der skal kun skæres et lille hul i bordet til afløbet og ikke til hele vasken.
  • Du har mere plads i skabet under vasken.
  • Vasken er let at udskifte, da den sidder oven på skabet.

Vil du have en rigtig flot designer-håndvask, så er den runde håndvask fra serien Duravit Starck 1 bowlevask et godt valg. Den er designet af den legendariske designer Philipe Starck, og måler 33 cm i diameter. Den er med overløbshul, men uden hanehul og koster ca. 4.755 kr. inkl. levering her.

En billigere håndvask, der også skal stå oven på bordet, er Alterna Modena håndvask, der er en helt enkel håndvask med en omkreds på 42 cm og en højde på 14,5 cm. Den er uden overløb og hanehul, og koster kun ca. 1.020 kr. inkl. levering.

Cassøe glas håndvask

Cassøe håndvask i glas

Cassøe Lineabeta glasbowle er blandt de smukkeste håndvaske til badeværelset. Den fås i 4 spændende variationer: gennemsigtig, rubinrød, sort og mælkehvid.

Alle variationerne er i glas, og især den gennemsigtige samt den rubinrøde bowle er meget usædvanlige og dekorative. Glas har dog den ulempe, at det går lidt lettere i stykker.

Cassøe Lineabeta er 42,5 cm i diameter og er uden overløbshul og hanehul. Alle farverne koster ca. 2.575 kr. inkl. levering.

Håndvaske der monteres i bordpladen

Håndvask fra Duralit i serie

Duravit 2nd floor håndvask

Du kan også få håndvaske, der skal monteres i bordpladen, så der skal skæres et lidt større hul til dem i forhold til dem, der monteres oven på bordet. Til gengæld sidder den øverste kant ikke helt så højt oppe.

Duravit 2nd floor håndvask er et eksempel på sådan en håndvask, der skal monteres i bordpladen, men hvor størstedelen af vasken er over bordkanten. Den måler 58.0 x 41.5 x 9.5 cm og koster 4.170 kr. inkl. levering i hvid porcelæn her.

Denne serie af håndvaske fra Duravit designet af det tyske design firma Sieger Design, og du kan vælge imellem flere forskellige håndvaske samt badekar og toilet, så alt i badeværelset matcher hinanden.

Helstøbte bordplader med håndvaske

Cassøe bordplade i helstøbt marmor med vask

Helstøbt bordplade med vask

En anden mulighed er helstøbte bordplader med håndvaske, som monteres oven på et skab. Disse er meget lette at installere, da du ikke skal skære et hul i bordpladen.

Ifø Sign helstøbte møbelvask er et eksempel på sådan en helstøbt bordplade med vask, og den passer til Iføs vaskeskabe, som findes i mange variationer. Der er overløbshul og hanehul.

Vasken og vaskeskabet fås i flere størrelser og den mindste størrelse Sign Compact på 62 x 42 x11 cm koster ca. 1.140 kr. inkl. levering  og passer til flere af Iføs vaskeskabe, der koster fra ca. 1.400 kr. inkl. levering.

Køb en flot håndvask til montering på bordplade

Der er således mange forskellige håndvaske at vælge imellem, hvis du vil have en håndvask, der skal monteres på bordet. Du kan vælge imellem:

  • Håndvaske, der monteres helt oven på bordet som f.eks. Duravit Starck 1 og Cassøe Lineabeta glasbowle. Disse håndvaske tager meget plads, da de stikker langt op over bordpladen, men de er meget smukke og dekorative.
  • Håndvaske, der monteres i bordpladen, men hvor størstedelen af vasken sidder over bordkanten som f.eks. Duravit 2nd floor. De stikker ikke helt så langt op over bordpladen, men der skal skæres et større hul til dem.
  • Bordplader med håndvask som Ifø møbelvask giver meget plads omkring vasken, og er lette at montere, da hele pladen sættes oven på et skab, der passer til. De er dog ikke ligeså usædvanlige og dekorative som de andre håndvaske, der sidder oven på bordet.

Husk at måle højden på både skab og vask, så du ender med den helt rigtige højde, så håndvasken er behagelig at bruge. Et overløbshul sikrer at vandet har et sted at løbe hen, hvis det af en eller anden grund ikke kan løbe ned i afløbet. Derudover er det vigtigt at få købt blandingsbatteri og vandhane, som passer til håndvasken.

 

Keeping sharing simple...
0

TAGS: håndvask , håndvask på bord , håndvask på skab

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer

3 Kommentarer på Håndvask på bord eller skab – Vaske til badeværelse – Stort udvalg

  1. Pia Johansen siger:

    Hej Karen
    Tak for din fine og informativ artikel om håndvaske, der kan stå ovenpå skabet og nærmest blive et centre piece i baderummet. Kan du anbefale nogle skabe til håndvaskene der monteres delvist nede i bordpladen?
    Jeg er faldet for en virkelig smuk beton håndvask til vores nye badeværelse men har rigtig svært ved at finde et vaskeskab med skuffer, jegvkan montere det på 🙂

  2. Karen Coates siger:

    Hej Pia

    Tusind tak for dine pæne ord om artiklen 🙂

    Det som du leder efter er et underskab med en bordplade til underlimning, og det er faktisk rigtig svært selv at underlime en vask i bordpladen. I virkeligheden kan du bare købe et underskab og en separat bordplade i f.eks. Silvan, hvorefter du skærer hullet ud, så det passer præcis til vasken. Men i praksis er det rart at få en fagmand til at skære hullet, så det passer præcist, og derefter få ham til at lime vasken fast.

    Jeg har ledt på nettet, men der er faktisk ikke nogle steder, hvor du kan købe en bordplade hvor hullet allerede er skåret ud for dig. Det nærmeste er butikker, som sælger vask og bordplade samlet.

    Det bedste er at spørge det sted, hvor du har set den hvide håndvask, og spørge om de kan hjælpe dig med en løsning.

    Mvh Karen

  3. Pia siger:

    Hej Karen, mange tak for din research og dit gode råd.
    Jeg kan godt se at det er et lidt specielt arrangement vi har fået rodet os ud i her 🙂 Så jeg vil gå videre og finde en fagmand der kan hjælpe med tilskæringen.
    mvh Pia


Keeping sharing simple...
0