Haven for hele familien – som er nem at vedligeholde

Forestil dig din have som en forlængelse af dit hjem. Et stort udendørs værelse, som kan bruges til lige præcis det, du har lyst til.

Det kan måske lyde lidt overvældende. Specielt hvis din have er et vildnis af tjørnekrat og ukrudt. Men der er mange ting du kan gøre for at gøre din have nemmere at holde og dermed sjovere for både børn og voksne at opholde sig i.

Med disse små tips kan du få en have, som hele familien kan få lige stor glæde af – og som er nem at vedligeholde, så du ikke skal knokle med den hele sommeren.

have for familien

Læg en plan og del din have op i mindre dele

Få fat i et stykke papir og tegn din have her. Du skal måske lige tage nogle mål på din have inden, så du får de rigtige proportioner på din tegning.

Når du har skitseret din have, skal du nu tage stilling til, hvilke dele af haven, der skal bruges til hvad – og til hvem.

Skal børnene have en lille legeplads i hjørnet, eller skal de have et legehus? Hvor meget plads har i til jeres terrasse? Hvor skal bålpladsen være, hvis skal have sådan en? Sådan kunne vi blive ved, men pointen er at du skal tage stilling til, hvad din have skal kunne og hvor meget plads, der skal være til hver af disse ting, inden du giver dig i kast med at grave op og indrette.

Hvis du deler din have op i forskellige dele, vil det også i længden blive meget mere overskueligt at holde den ved lige. Så slipper du nemlig for at være tvunget til, at skulle fikse hele haven, hver gang den trænger. I stedet vil du kunne dele det op i mindre dele, og det kan tit være motiverende og meget mere overskueligt.

Hold din have flot og lækker – men gør det nemt for dig selv

Når du har opdelt din have og fundet ud af, hvad den skal bruges til, er det bare at gå i gang – skulle man tro.

Der er mange ting at overveje, inden du går i gang med at plante de smukkeste blomster og bygge det fedeste legehus til familiens mindste. Hvad du skal vide, inden du bare giver los, er at der er nogle rigtig gode overvejelser du kan gøre dig inden da.

Det er de færreste haveejere, som er tilhængere af ukrudt. Der er heldigvis hjælp at hente for dig, hvis du ikke har den store lyst til at skulle luge ukrudt ustandseligt over sommeren.

Der er forskel på, hvilke planter og blomster, der har det bedst under specifikke forhold. Eksempelvis er der nogle planter, der har det bedst i sollys hele dagen lang, mens andre har det bedre, hvis de også får nogle timers skygge.

Derfor er det en god idé også at planlægge sin have efter, hvor du planlægger at plante til. Så kan du nemlig tage din plan med ned til din lokale planteskole, hvor du kan få hjælp til at finde de rigtige planter til de rigtige placeringer.

Hvis dine planter har de bedste forhold, vil de også selv have nemmere ved at tage kampen op mod ukrudtet – så du slipper.

Indret en børneafdeling

Som du måske har gjort inde i dit hus, er det også en god idé at indrette en ”børneafdeling” i din have. Så kan du få lov til at nyde din have i ro og mag, i hvert fald en gang i mellem.

I børneafdelingen skal du tænke på at der skal være blødt græs, som de kan vælte rundt på. Hvis du har mere plads, kan du også lave en sandkasse eller et legehus. Der er utallige muligheder, men vores anbefaling er at du indretter et specifikt børneområde, så de voksne også kan få nydelse af at være i haven uden hele tiden at skulle tage stilling til børnene i familien – og børnene kan få lov til at larme lidt mere.

Voksenafdelingen – her skal der hygges

Når du har indrettet børneafdelingen i din have, skal du endelig til at tænke på dig selv. Nu er det tid til at indrette din del af haven.

Overvej her om dine børn har så meget krudt i måsen, at det måske kunne være en idé at lave din terrasse afskærmet fra børneafdelingen, for at øge dine chancer for at kunne slappe af og få lidt ro.

Du kan som sagt overveje en terrasse. Det kan enten være du vil ligge nogle fliser, hvor drømmesengene og havemøblerne skal stå, eller du kan lave en træterrasse. Her kan du hos Damask.dk få inspiration til at gøre havemøblerne eller resten af huset ekstra lækkert.

Hos Quinde kan du også få indretningsinspiration, så du ikke står med hele ansvaret for indretningen alene.

TAGS:

Mit navn er Robert Johansen, og jeg er blogger hos husplushave.dk hvor jeg bidrager med forskellige artikler indenfor gør-det-selv og diverse hobby-emner. Jeg interesserer mig rigtig meget for havearbejde, og holder af at nørde med restauration af gamle møbler.

Kommentarer