Det er vigtig at vælge den rigtige høje stol til dit barn, da de skal tilbringe mange timer i den.
To gode stole, som de fleste forældre overvejer, er den klassiske Tripp Trapp og IKEA’s stol Antilop.

Tripp Trapp stolen er en klassiker med god grund, da dit barn kan bruge den hele livet. Den er dog en del dyrere end IKEA’s Antilop stole, der kun koster ca. 100 kr.
Læs med her om fordele og ulemper ved de to stole, og hvor du kan købe Tripp Trapp stolen billigt.
Stokkes Tripp Trapp stol er en suveræn høj stol
Tripp Trapp stolen har følgende fordele:
- Sæde og fodstøtte kan justeres, så barnet altid sidder optimalt i stolen
- Store børn kan selv let kravle op og ned af den, da fodstøtten fungerer som et trinbræt
- Den er solid og holdbar
- Kan udbygges med babysæde og bakke

Børn under 6 år, der bruger en voksenstol, kan hverken nå bordet eller støtte fødderne ordentligt, og det gør det meget ubehageligt for dem at sidde stille i længere tid. Tripp Trapp stolen har justerbar fodstøtte, så barnet sidder optimalt.
Tripp Trapp fås i de følgende træsorter: Europæisk eg, Amerikansk valnød, Natur og Kirsebærtræ. Den fås i følgende farver: hvid, sort, rød, grøn, lilla, mørk blå, lys rosa, og hvidbejset.
Europæisk eg og amerikansk valnød er 2 nye eksklusive materialer, der gør stolen ca. 1000 kr. dyrere.
Hvor køber jeg Tripp Trapp stolen billigt?
Tripp Trapp stolen er en stor investering, da den koster ca. 1400 kr. ved mange forhandlere. Der er mange, der vælger at ønske sig en Tripp Trapp stol i dåbsgave, hvor enten bedsteforældrene giver stolen, eller vennerne splejser sammen.
Da jeg kiggede priser, fandt jeg stolen billigt de følgende steder:
- Tripp Trapp stolen på tilbud koster typisk 1200 kr. inkl. fragt.
- Det kan også betale sig at købe Tripp Trapp stolen i Tyskland, hvor den sælges til 150 euro, hvilket er ca. 1120 kr. inkl. levering.
Skal du bruge stolen til en baby eller tumling, er det en god idé at købe babysættet, der består af en rygplade og siddebøjle til 370 kr. inkl. fragt. Det passer til børn fra ca. 6 mdr. og op til 3 år.
Du kan også købe en Table Top bakke, der sættes fast på Tripp Trapp stolen for 400 kr. inkl. fragt.
Det er smart at have en bakke direkte på stolen, da det er let og hygiejnisk at vaske bakken af, når barnet er færdig med at spise.
I hvilke fysiske butikker kan jeg se Tripp Trapp stolen?
Både BabySam og Ønskebørn er forhandlere af Tripp Trapp stolen, og du kan f.eks. besøge de følgende butikker for at se den:
- Stokke Center, Silkeborgvej 202, 8230 Ã…byhøj
- BabySam, Tagtækkervej 8, 5230 Odense M.
- Ønskebørn, Frederiksborgvej 13, 2400 København NV.

Du kan spare mange penge på, at købe en Tripp Trapp stol brugt, og da de er så holdbare, kan de bruges af mange børn. Du kan tjekke dba.dk.
Priserne starter ved 200 kr. for godt brugte stole og går op til ca. 500 kr. for næsten nye stole.
Et andet tip er at spørge familie og venner, om de har en Tripp Trapp stol, som du må låne. Min datters Tripp Trapp stol har hun arvet fra en grandkusine, og selv om den er 25 år gammel, er den lige så god som ny.
IKEA Antilop er en billig og populær høj stol
IKEA’s Antilop består af et plasticsæde med fire lange ben af stål.
Den er meget populær blandt mødre, og det skyldes to store fordele:
- Rørende billig – koster kun ca. 100 kr. i IKEA
- Let at pakke sammen
Benene klipses let af og på plasticsædet, og både ben og plasticsæde vejer meget lidt, så den er let at tage med til en formiddag i mødre-gruppen eller til aftensmad hos bedsteforældrene.

Du kan købe en bakke til den for 30 kr. Antilop fås i hvid, rød og blå.
En stor ulempe er, at den kun kan købes i et IKEA varehus, da den ikke hører blandt de produkter, som IKEA sender. IKEA har varehuse i Aarhus, Gentofte, Aalborg, Odense og Taastrup.
Du kan også købe IKEA Antilop brugt til kun 25 kr. hos Den Blå Avis.
Selv om du ikke sparer så mange penge ved at købe den brugt, kan du måske finde en sælger tæt på dig, så du slipper for en tur i IKEA.
Tripp Trapp stolen får første plads i Tænks Test
Tænk lavede en stor test af børnestole i 2010, hvor stolene vurderes på flere punkter, herunder:
- Hvor gode er stolene at sidde i, er der fodstøtte og hvor god er siddestillingen ved bordet?
- Hvor pænt er stolene lavet og hvor god er kvaliteten af materialer?
- Er stolene sikre at sidde i og er de stabile?
- Er stolen stærk nok?
- Afgives der tungmetaller fra stolen?
- Hvor god er brugervejledningen og hvor let er det at samle stolen?
Stokke-Tripp Trapp får førstepladsen i Tænks test, og får “god” eller “meget god” på næsten alle punkter. Det eneste punkt, hvor den ikke får en god karakter, er samling og justering, hvor den kun får “middel”.
IKEA’s Antilop klarer sig stor set ligeså godt, men fejler på et af de vigtigste punkter: komfort og ergonomi, hvor den får karakteren “dårlig” af en ergonom.
Den største “fejl” ved Antilop er, at den ikke har nogen fodstøtte, og derfor sidder børnene ikke godt i den i længere tid. Den anden ulempe er, at sædet er af plastic, og det kan klistre mod barnets hud.
Det er derfor ikke ideelt at bruge Antilop som barnets primære stol.
Hvilken høj stol skal jeg købe: IKEA Antilop eller Stokke Tripp Trapp?

Hvis du overvejer hvilken af de to stole, du skal købe, kan du gøre som mange andre mødre og fædre: køb begge to!
Tripp Trapp stolen vokser med dit barn de næste mange år – selv voksne kan bruge den, og det er en god investering til dit barn.
Den store fordel er den justerbare fodstøtte, der går at barnet sidder optimalt, og selv kan kravle op og ned af stolen, når det når 2-3 årsalderen.
Antilop er smart at have som ekstra stol, når du får besøg af mødre-gruppen, skal i sommerhus eller på besøg hos andre.
Fordelen er at den er billig, og let at tage med rundt.
Vær forsigtig med at bruge den som primær stol til barnet, da de ikke sidder optimalt.