Hvad du skal vide, før du køber et drivhus

Der er mange gode grunde til at købe et drivhus – om det er fra XL BYG, Silvan eller en af de mange andre byggemarkeder, så guider vi dig her til købet.

Det kan være, at du er interesseret i at begynde at dyrke dine egne frugter og grøntsager, du vil gerne udvikle dine grønne fingre eller måske har du bare en nyopfunden interesse for naturens underfundigheder.

Først og fremmest. Beslut dig for størrelsen

Det fantastiske ved et drivhus er, at du har mulighed for at dyrke grøntsager og frugter, vi normalt ikke kan holde i Danmark.

Drivhuset skaber et kunstigt klima som har optimale vækstbetingelser for netop den frugt eller grøntsag, du gerne vil dyrke noget mere af, og som du har mulighed for at få frisk dagligt.

Men før du beslutter dig for, hvor stort drivhuset skal være, skal du gøre dig nogle grundlæggende overvejelser. For det ene spørgsmål er, hvor meget plads du råder over.

Det andet er, hvor meget plads du er villig at ofre. Har du en lille have, kan drivhuset komme til at fylde en del. Alternativt, hvis du har en stor have, kan du gå efter et stort drivhus.

Når du har besluttet dig for størrelsen, skal du også tænke dig for, hvilken slags type drivhus du er interesseret i. For der er nogle forskellige typer at vælge imellem.

Det klassiske drivhus

Et helt klassisk drivhus, som du måske har set hos dine forældre, bedsteforældre eller naboer. Typisk den type af drivhus, du ofte kommer til at se ude i Danmark, og formentligt også den form for drivhus, du måske allerede har gjort dig tanker om at købe.

Det runde drivhus

En anden type drivhus, som ligner en pavillon eller cirkustelt. Du kan vælge mellem et sekskanten eller ottekantet drivhus, som egentligt opfylder de samme krav som det klassiske drivhus. I stedet har det en anden pasform, og det kan derfor være, at du synes det passer ind i din have.

Vægdrivhuset

Drivhuset der, som det ligger i navnet, bliver placeret op af muren. Det kan ikke stå alene, men skal placeres op af en væg eller mur.

Det kan være et oplagt valg, hvis du ikke har så meget plads i haven, men stadigvæk er interesseret i at kunne dyrke frugt og grønt i haven.

Størrelsen på drivhuset

Tilbage til det første afsnit: Efter du har besluttet dig for typen af drivhuset, skal du nu gøre op med dig selv hvor stort det skal være. Som XL BYG skriver i deres guide, råder man faktisk til at vælge et drivhus som er lidt større end det, du oprindeligt havde tænkt – hvis du altså ikke er sikker på, hvor stort det skal være.

Det er ærgerligt at få installeret drivhuset, for så bagefter at finde ud af, at du gerne ville have plads til at dyrke mere grønt.

Her skal du også være opmærksom på, at du måske bliver så interesseret i projektet, at du gerne vil engagere familiemedlemmer i det. Og så er det rigtigt fint at have muligheden for at være flere ude i huset på samme tid.

Fundament for drivhuset

Nu burde du have typen og størrelsen på drivhuset på plads. Det næste trin er at gøre op med dig selv, hvilket fundament det skal stå på.

Det vigtigste er at være opmærksom på, at du godt kan installere et drivhus uden først at have et fundament, men det er ikke noget, vi anbefaler.

Hvis du ikke har noget fundament, kan du let komme til at risikere, at drivhuset bliver flået op af jorden ved storm eller orkan og du dermed mister dine afgrøder og drivhus.

Her skal du også være opmærksom på, at dit forsikringsselskab ikke dækker stormskader på drivhuse, som ikke er fastgjort med sokkel. Vi vil derfor altid anbefale dig at få drivhuset sat fast med et ordentligt fundament, så risikoen for påvirkning fra naturen mindskes så meget som muligt.

Fundament af træ

Du kan overveje et fundament af træ for dit drivhus, hvis du er på udkig efter noget, der er let og hurtigt at montere.

Dog skal du være opmærksom på, at træet bliver påvirket af vejrforhold, og dermed også kan ødelægge glasset i drivhuset på længere sigt.

Fundament af stål

Du kan få et fundament af stål for dit drivhus, hvilket ofte er den mest populære løsning. Det holder lige så mange år som drivhuset, og er betydeligt mere stabilt end et fundament af træ.

Støbt fundament

Det mest solide fundament for dit drivhus, men samtidig også den dyreste mulighed. Det er dog ret tidskrævende og svært at få lavet, men kan være en nødvendighed, hvis du gerne vil sikre at drivhuset er sikret imod frost om vinteren.

Hvilket materiale skal drivhuset laves af?

Du skal beslutte dig for, om drivhuset skal laves af glas eller polycarbonat. Der er fordele og ulemper ved begge typer, så det er helt op til dig selv at vælge, hvilken type der passer dig bedst.

Glas giver planterne masser af lys, imens polycarbonat er mere isolerende. Der er en lang række forskellige ting at være opmærksom på, hvorfor vi vil anbefale dig at læse videre om fordele og ulemper ved de enkelte typer af materiale.

Hvor skal drivhuset placeres henne?

Det er vigtigt at tænke drivhuset ind i hele planlægningen af haven (guide), da det er vigtigst, at du får drivhuset placeret et sted, hvor det får masser af sollys.

Sol er kilden til alt liv, og planterne har brug for så meget lys som overhovedet muligt for den bedste grobund for vækst. Samtidig skal du være opmærksom på, at drivhuset skal have lidt skygge midt på dagen, da du ellers risikerer at det bliver overopvarmet.

Uanset hvilken form drivhus du vælger håber vi, at du er blevet klogere på dit valg. Held og lykke med dit nye drivhus.

TAGS:

Jeg er familiefar med stort F, som elsker at arbejde på vores hus, såvel som vores have. Har en stor interesse for maskiner og gadgets som kan bruges i hjemmet eller haven.

Kommentarer