Indbyggede skydedøre er smart og ikke nødvendigvis dyrt

Indbyggede skydedøre
Swedoor har et kæmpe udvalg af skydedøre. Både dem der glider i en skinne udenpå væggen og de indbyggede skydedører.

Indbyggede skydedøre kan være den ideelle løsning, hvis du vil spare plads. Du kan få indbyggede skydedøre til indvendig brug mellem værelserne i huset, eller til udvendig brug ved udgang til terrassen eller haven.

Optager ingen plads

Indbyggede skydedøre er smarte, da de ikke optager plads i værelset, når døren er åben, og det bliver lettere at indrette værelset.

Ud til haven eller terrassen er det dejligt at kunne lade døren stå åben, uden at skulle bekymre sig om en dør, der smækker. Med en åben skydedør udviskes grænsen mellem indenfor og udenfor, og på sommerdagene bliver huset meget større, når du ikke skal begrænses af en lukket dør for at gå udenfor.

Skydedør med glas
Skydedør med glas fra Swedoor

En skydedør med glas giver meget ekstra lys i huset både om sommeren og vinteren.

På samme vis kan en skydedør mellem to værelser give et bedre flow igennem huset, da de to værelser føles som et stort rum, når skydedøren står åben. Et typisk sted, hvor du virkelig kan have glæde af en skydedør er mellem køkken og spisestue, så kan du efter forgodtbefindende have et køkken-alrum eller separat køkken.

Til hverdag fungerer det måske bedst med et køkkenalrum, så ungerne kan lave lektier ved spisebordet, mens du laver aftensmad. I weekenden kan det være rart at lukke af for rod og røg i køkkenet, så du og gæsterne kan hygge jer omkring spisebordet, uden at du skal bekymre dig om, at opvasken roder.

Indbyggede skydedøre med indbygningsmodul fra Swedoor

Indbygningsmodul skydedør Swedoor
Indbygningsmodul til skydedør fra Swedoor

En af de letteste måder at lave en skydedør indenfor, er at bruge et indbygningsmodul fra Swedoor/Jeld-Wen. Det er en træramme, der bygges ind i væggen, og som passer til mange af Swedoors døre. Du kan få indbygningsmodulet, så det passer til forskellige vægtykkelser fra 96 mm og op til 147 mm.

Det fås også flere forskellige bredder, der passer til skydedøre fra 62,5 til 102,5 cm, og dobbeltdøre i størrelsen 2×62,5 til 2×102,5. Priserne starter ved 2.266 kr. for de mindste indbygningsmoduler til 4.859 kr. for de største.

Indbygningsmodulerne kan købes ved Silvan, og kommer med not i bund, trækring og valgfri skydedørsskåle. Dertil skal du naturligvis købe, hvad du har brug af gipsplader mm for at lave væggen helt færdig.

Du kan se på Swedoor/Jeld-Wens hjemmeside, hvor nemt det er at installere indbygningsmodulet.

Mange flotte skydedøre at vælge imellem fra Swedoor

Du kan vælge mellem mange forskellige døre fra Swedoor/Jeld-Wen, du kan f.eks. købe dem ved Silvan eller Bygmax, der kan skaffe alle døre i Swedoor/Jeld-Wen´s sortiment.

Du kan ikke bestille dem direkte online, men hvis du henvender dig til et større byggemarked, vil de kunne bestille for dig.

Du kan få et overblik over de forskellige døre i Swedoors sortiment på deres hjemmeside, og få en cirka pris på den dør, som du gerne vil have. Deres sortiment er opdelt i de følgende typer:

Advance-Line:

  • Unique Advance-Line – vejledende pris fra ca. 5.000 kr. Fås i flotte naturmaterialer som eg, valnød og sort eg.
  • Craft Advance-Line – vejledende pris fra 4.015 kr. Malet overflade, der fås i mange flotte farver, bl.a. hvid, postkasserød, grå og blå.
  • Compact Advance-Line – vejledende pris fra 6.185 kr. Dørende har en massiv lydisolerende kerne, der har en lydreducerende effekt. Der er 8 små glasruder i døren. Er malet og fås i mange flotte farver.
  • Stable Advance-Line – vejledende pris fra 2.985 kr. Nordisk minimalisme. Dørene har en massiv kerne med lydreducerende effekt. Er malet og du kan vælge imellem mange farver.
  • Selection Advance-Line – vejledende pris fra ca. 9.015 kr. Premium døre, der kan skræddersyes efter behov. Kan kombinere finer, glasløsninger og kantløsninger. Fås i flotte træsorter som ahorn, bøg, eg, kirsebær, Wenge og zebrano.

Clever-Line

  • Purity Clever-Line – vejledende pris fra ca. 3.045 kr. Hvid glat fyldningsdør. Folieomviklet i hvid, eg eller bøg.
  • Style Clever-Line – vejledende pris fra ca. 2.290 kr. Formpresset dør med klassisk design.
  • Easy Clever-Line – vejledende pris fra ca. 1.440 kr. for malet overflade til ca. 4.660 kr. for fineroverflade i naturtræ birk, bøg, eg, koto og mahogni med 4 glasruder.
  • Tradition Clever-Line – vejledende pris fra 3.670 kr. Døre i massiv fyr.

Indbyggede skydedøre ikke nødvendigvis dyre

Du kan spare meget tid og penge ved at anvende indbygningsmodulet fra Swedoor, og det vil være en god løsning, hvis du vil være sikker på, at din nye skydedør glider optimalt.

Du kan også selv købe skinner til skydedørene og indbygge dem i væggene, men det kan være svært at måle helt rigtigt op, og selv få lavet en professionel løsning.

Alternativt kan du betale en håndværker for at gøre det, men det kan hurtigt blive dyrt, da det er tidskrævende at bryde væggen ned, og bygge den op igen med skinnerne.

Et indbygningsmodul fra Swedoor er ikke nødvendigvis en dyr løsning, da indbygningsmodulet koster ned til 2.266 kr. og priserne for dørene starter ved 1.440 kr.

Alt i alt kan du således få en skydedør med indbygningsmodul for ca. 3.706 kr. Swedoor har grundige instruktioner, om hvorledes indbygningsmodulet installeres, så du let selv kan installere indbygningsmodulet, og derved spare lønnen til en håndværker.

Skriv en kommentar