Indretning af lille entre – 6 uvurderlige tips

Det kan være en udfordring at indrette en lille entre. Jeg har samlet 6 uvurderlige tips i denne artikel, hvor jeg sætter fokus på de små entreer.

indretning af lille entre
Få 6 tips til hvordan du bedst indretter din lille entré

Synes du, at det er irriterende at have en lille entre, så har jeg fundet nogle spændende løsninger, der giver dig ekstra plads til at få plads til sko og overtøj.

1. Mal entreen hvid

lyse farver i entreen
Brug lyse farver

Lyse farver får et rum til at se større ud, og derfor er det en god idé at male din lille entre hvid eller en anden lys farve.

Sørg også for at både loft og gulv også er lyst, da det reflekterer lyset bedst muligt, og får entreen til at virke meget større.

Du kan købe hvid eller lys vægmaling på Flugger.dk fra 445 kr. inkl. levering for 3 L.

2. Brug mange lamper

Bor du i lejlighed, har du sandsynligvis ikke et vindue i din entre, så du har ikke noget naturligt direkte dagslys.

Er en entré mørk, vil den se endnu mindre ud, end den er. Sørg for kraftige lamper, og skift pæren ligeså snart den går i stykker.

En flot og effektiv loftslampe er essentiel, hvis du gerne vil have nok lys i din entre. Du kan også vælge at have flere små indbygningsspots, så hele entreen bliver oplyst. Du kan f.eks. få 3 spots for 190 kr. inkl. levering her.

Hav flere lamper i entreen, så øjet tiltrækkes af de forskellige lyskilder. Det snyder øjnene, og får entreen til at se større ud. Udover lys i loftet så installer væglamper f.eks. ved siden af døre og spejle.

3. Brug mange spejle for at snyde dig til mere plads

spejle i entreen
Brug mange spejle i entreen

Et spejl får ethvert værelse til at se meget større ud. Dels reflekterer spejlet lyset, så den lille entre bliver lysere, og dels bliver øjet narret til at tro, at entreen er meget større end den i virkeligheden er.

Du kan skabe en sjov og usædvanlig entre ved at dekorere hele væggen i spejle af forskellige forme og størrelser. Ellers vælg et spejl, der er så stort som muligt.

Du kan også placere spejle i loftet, for at give en endnu større effekt. Spejle i lofter giver indtryk af, at lyset kommer ovenfra, som fra et loftsvindue.

Idémøbler har et stort udvalg af billige spejle, som du kan se på deres hjemmeside. Du kan f.eks. få et spejl på 40 x 50 cm til 270 kr. inkl. levering.

4. Mere plads til overtøjet

entremøbel
Smart entremøbel fra Ajprodukter.dk

Det kan synes uoverskueligt at skabe nok plads til frakkerne, jakkerne, huerne, halstørklæderne og alle de andre ting, der vælter rundt i en lille entre.

Men roder det, ser en lille entre endnu mindre ud, så sørg for at rydde op.

Installer masser af knagerækker, så det er let at hænge alle jakker og hatte på plads, når du kommer ind af døren.
Eames multifarvede knagerække er skøn, og har 14 kroge på lidt plads. Den koster ca. 2200 kr. fra Casanovafurniture.dk. Den er også flot, når flere hænges i forlængelse af hinanden.

Du kan vælge en hattehylde med bøjlestænger, så du kan hænge frakkerne på bøjler. Dette smarte entre-møbel fra Ajprodukter.dk kombinerer hattehylde med skohylder samt flere knagerækker. Det koster 2150 kr. inkl. levering.

5. Vælg møbler med flere funktioner

Trip Trap cutter
Trip Trap Cutter fra Ingvardc.dk

Det er en god idé at vælge møbler, der har flere funktioner. Du kan f.eks. vælge en kombineret bænk med skohylde, eller en kombineret bænk med skuffer til hatte, huer, vanter og halstørklæder.

For knap 1000 kr. får du en skøn bænk med 8 rum nedenunder til opbevaring af sko eller andre ting.

Cutter taburet med en cutter opbevaringskasse fra Trip Trap giver er også et smart kombinatinsmøbel. Det giver dig en lille siddeplads, der næsten ikke tager noget plads, samtidig med at du har en god stor opbevaringskasse. Taburetten koster 1800 kr. og kassen koster 850 kr. Du kan købe dem her.

En lille kommode med mange skuffer kan bruges som et bord til nøgler samtidig med, at der er plads til at gemme rodet af vejen i skufferne. Denne kommode fra Bilka.dk har en højde på 76 cm og en bredde X dybde på 37 x 37 cm. Det har tre kurve, hvor der er masser af plads, og koster kun 270 kr. inkl. levering.

6. Hav hylder over dørene

Har du en fordelingsentré med mange døre, kan du udnytte pladsen over dørene med hylder. Der kan du gemme hatte, eller stille kurve med det tilbehør, der ikke passer til sæsonen, så det ikke roder andre steder.

Du kan f.eks. få smalle hylder på 30 x 80 cm i Silvan fra 60 kr. her. Dertil skal lægges 60 kr. i fragt.
Gør det til en vane, at gennemgå hele entreen hver gang sæsonen skifter, og fjern f.eks. halstørklæder og handsker ligeså snart du ikke har brug for dem længere. Put dem i smalle kurve og stil dem på hylderne over dørene.

Indret din lille entre rigtigt og få meget plads

dejlig lys entre med opbevaring
Lys entre

Bruger du disse 6 tips kan du få meget ud af din lille entré, og få den til at virke meget større end den er.

Hold den i lyse farver med smarte møbler, der har flere funktioner. Derved kan du få meget opbevaringplads, selv om du som udgangspunkt kun har lidt plads at gøre godt med.

Snyd øjnene ved at bruge flere spejle og mange lamper, og hold både vægge, gulv og loft i lyse farver.

Ryd jævnligt op, og fjern det overtøj og fodtøj, som ikke passer til årstiden, så er det meget lettere.

En kommentar til “Indretning af lille entre – 6 uvurderlige tips”

  1. Hejsa – Hvad er det for et entremøbel som er på det sidste billede i ariklen? Den der hænger på væggen med 4 blå lommer? Kan simpelthen ikke se den bliver nævnt i teksten, og det er lige sådan en jeg godt kunne bruge.
    Mvh Pernille

    Svar

Skriv en kommentar