4 billige måder at indrette din entre på

Se disse 4 billige måder at indrette entre på, så den bliver både flot og har masser af plads. Spar penge ved at genbruge materialer, som du har liggende i huset.

billige måder at indrette entre

Du kan bruge trækasser som en billig reol og skohylde

Det er dejligt at have en entre, der er både indbydende og som har rigelig plads til både dit eget overtøj og sko, samt at der er rigelig plads til gæsternes. Her får du 5 rigtig billige ideer til at indrette din entré.

1. Smukkeser dine gamle papkasser og brug dem til opbevaring

papkasser

Gamle kasser med flot papir

Skal det være rigtig billigt, så brug dine gamle papkasser til at opbevare sko, halstørklæder, cykellygter, handsker i.

Mange papkasser er meget robuste, og er udemærkede til at bruge til opbevaring. Du kan som regel få nogle i supermarkederne, hvis du spørger pænt ved kassen.

Gamle skotøjsæsker er guld værd, da de har en rigtig god størrelse til opbevaring og kommer med et låg. Vinkasser er opdelt indeni og hver opdeling passer perfekt til at opbevare dine sko enkeltvis i.

Du kan også lave din egen reol ud af papkasser; du kan f.eks. bruge dine gamle flyttekasser. Du klipper flapperne af papkasserne, og taper det fast indeni papkassen for at skabe hylderne.

Du kan male papkasserne med akrylmaling eller en gammel malerrest for at gøre dem flotte. Du kan også beklæde dem med indpakningspapir, eller med stof. Du kan få billige duge i genbrugsbutikkerne og få rigeligt til flere kasser.

Du kan købe både lim og maling billigt her. Du kan få 100 ml. hobbylim for 28 kr. samt akrylmaling til 14 kr. for 60 ml. Dertil kommer levering til ca. 40 kr.

Opbevaringskasser koster fra 20 kr. i IKEA og Jysk sengetøjslager.

2. Brug gamle gafler og skeer til kroge i entreen

bøj dine skeer og gafler til kroge

Brug dine gafler til kroge

Hvorfor bruge en formue på dyre designerknagerækker, når du i stedet for kan transformere dine gamle gafler og skeer til chikke kroge?

Du kan bare bøje gaflerne og skeerne og hænge dem op med dobbeltklæbende tape.

Kig i genbrugsbutikker og på loppemarkeder efter gamle gafler og skeer af sølv; de er både flotte og lette at bøje.

Du kan købe forskellig slags dobbeltklæbende tape her. Du kan f.eks. få dobbeltklæbende puder til 90 kr. inkl. levering.

3. Køb et pendelophæng og lav din egen lampeskærm

lampe-af-garn

Lav din egen lampe af garn

Du skal naturligvis have en lampe i entreen, og du kan selvfølgelig godt købe en billig loftslampe i Ikea eller Bilka, som f.eks. et helt almindelig sort loftspendel til
220 kr. inkl. levering.

Du kan også vælge at fremstille din egen billige lampeskærm og spare 150 kr. ved at købe et pendelophæng, som leveres med pærefatning og ledning, klar til en lampeskærm. Det koster 70 kr. inkl. levering i Bilka.

Du kan lave en fantastisk lampeskærm ved at bruge en ballon eller en badebold, en rulle garn – akryl eller bomuld, tapetklister og vaseline.

Pust ballonen op og smør den med vaseline. Dyp garnet i tapetklister og vikl det rundt om ballonen eller badebolden. Lad der være et hul foroven og forneden. Lad den tørre i et par dage, og så er den klar til brug.

Du kan også bruge en blanding af almindelig lim blandet sammen med majsstivelse til at dyppe garnet i.

4. Lav dit eget unikke pompon tæppe

Unikt tæppe af pomponer

Fremstil dit eget pompon tæppe

Du kan lave dit eget tæppe af pomponer. Det er tidskrævende, da det tager lang tid at fremstille pomponerne, men det kan være et hyggeligt projekt for alle medlemmer af familien.

Pompon-tæppet er inspireret af et pompontæppe, som det tyske designfirma MYK fremstiller. Det koster dog 60.000 kr., så du sparer mange penge ved at fremstille dit eget.

Det ligner også meget Pinocchio-tæppet fra danske HAY. Det koster 1800 kr. med en diameter på 90 cm og 4500 kr. med en diameter på 140 cm her.

For at lave en pompon skal du bruge to runde stykker pap med et hul i midten. Du kan f.eks. bruge et drikkeglas og en femkrone som skabeloner. Derefter vikler du garn rundt om de to stykker pap indtil der er garn hele vejen rundt om de to papstykker.

Du klipper nænsomt garnet over imellem de to papstykker langs den yderste cirkel, og binder en snor rundt om garnstykkerne imellem de to stykker pap i midten, og fjerner papstykkerne. Lad snoren være så lang, at du let kan sy pomponen fast på underlaget.

Pomponerne kan syes fast på hvilket som helst stykke stof, eller du kan vælge et skridsikkert tæppeunderlag. Du kan få et på 67,5 x 200 cm for kun 25 kr. i Ikea ekskl. levering, eller et på 130×190 cm for 89 kr. inkl. levering i Jysk sengetøjslager. Disse skridsikre underlag har huller, så det er let at sy pomponerne fast i dem.

Her kan du få garn, der koster helt ned til 5 kr. pr. garnnøgle. Du skal købe minimum 10 nøgler, og inkl. levering koster de ca. 100 kr. Det vil være billigst at kigge i din lokale garnbutik, og købe de nøgler, som de har på tilbud.

Du skal bruge ca. 500 pomponer pr. m2, og afhængig af hvor meget garn, der er i hvert garnnøgle, og hvor store du laver pomponerne, skal du regne med at bruge ca. 20 ruller garn.

I stedet for pomponer kan du klippe gamle T-shirts i 2 cm brede striber og trække dem igennem den hullede skridsikre måtte med en hæklenål, således at du kan binde knude på hver strimmel. Derved får du et blødt og lækkert tæppe, der pynter i entreen. Det er billigt, men tager meget lang tid.

Du kan få meget billige tæpper i både Ikea og Jysk sengetøjslager, hvis du ikke har tid til at fremstille dine egne. Du kan få et kludetæppe på 150 x 100 cm for kun 20 kr. i begge butikker.

Spar penge få en unik og flot entre

Du kan spare rigtig mange penge ved at bruge disse 4 tips til at indrette din entre. Udover at det er meget billigt at genbruge dine gamle papkasser, t-shirts, gafler og skeer, så er det også både trendy og fantastisk flot.

Hvis du ikke gider at bruge så meget tid på at opfriske dine gamle ting, så kan du altid tage en tur i IKEA, Bilka eller Jysk sengetøjslager, hvor du kan få meget billige tæpper, kroge, opbevaringskasser og lampeskærme.

Keeping sharing simple...
0

TAGS: billig entre , billig indretning , gør det selv møbler , indrette entre

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer

4 Kommentarer på 4 billige måder at indrette din entre på

  1. birgitte siger:

    Hvor kan jeg købe de smukke trækasser du har benyttet som skohylde i entréen? Tak for gode ideer;)hilsen Birgitte

  2. Karen siger:

    Hej Birgitte,

    Dejligt at du synes om ideerne 🙂

    Du kan købe nogle flotte gamle æblekasser, som ligner dem på billedet, her på krukkeshop http://www.krukkeshop.dk/traekasser.html

    De koster ca. 100 kr. pr. kasse, så de er langt fra ligeså billige som papkasser 🙂

    Mvh Karen

  3. Signe siger:

    Hvis man vil lave tæppet med strimler fra gamle t-shirts, så skrev du, at de skulle være 2 cm brede – men hvor lange skal de være? Og sætter man dem bare så tæt i underlaget, som man synes?

  4. Karen Coates siger:

    Hej Signe,
    Det glæder mig, at du er interesseret i at lave et tæppe af gamle T-Shirts – det er skønt at genbruge sine gamle ting til noget rigtig flot og nyt!

    Strimlerne skal være ca. 10 cm lange, og de skal sættes så tæt som muligt.

    Jeg har fundet en video til dig på youtube her, som forklarer hvordan man gør. Der kan du også se teknikken med, hvordan hæklenålen trækker strimlerne igennem huller, og hvordan man binder knude på dem.

    Får du lavet et tæppe af gamle T-Shirts, vil jeg meget gerne se et billede af det.

    Mvh Karen


Keeping sharing simple...
0