Ismaskine test – Philips og OBH ismaskiner

Ismaskine test
Der er ikke noget som hjemmelavet is. Vi har set på de forskellige ismaskine test der er foretaget og kommer med vores anbefaling til den rette maskine.

Sorbet på friske bær fra haven, cremet chokoladeis, vaniljeis med nødder, nougat og andet godt. Er du en dedikeret is-elsker, og kan du lide at eksperimentere med forskellige smagsnuancer, vil det være oplagt at finde en god ismaskine.

Både Philips og OBH har fået positiv omtale i forskellige ismaskine test.

Læs her om forskellene og få overblik over, hvad der gør en ismaskine til en god ismaskine.

To forskellige typer ismaskiner

Der findes to forskellige typer ismaskiner på markedet. Den ene type har et udtageligt køleelement, den anden køler isen ned via en kompressor.

Modeller med kompressor er forholdsvis tunge og er som regel mere end tre gange så dyre som modeller med udtageligt køleelement.

Til gengæld kan kompressormodellerne lave store mængder is på kortere tid, idet du ikke skal sørge for nedfrysning af køle -elementet.

Typisk skal køle-/fryseelementet have 18 – 20 timer i fryseren, før det er klar til brug.

Hvad er en god ismaskine?

I en ismaskine test skal følgende kriterier som regel være opfyldte, for at den testede model kan få mange point:

  • Er køleelementet udtageligt, bør det ikke fylde for meget i fryseren
  • Doseringshullet over skålen skal være tilpas stort
  • Maskinen skal kunne producere den mængde is, som instruktionen lover
  • Isen skal være homogen
  • Maskinen skal være let at rengøre

Dyre maskiner er ikke nødvendigvis gode

Ismaskine Kitchenaid
Ismaskine fra Kitchenaid

Som Politikens 2009-test afslørede, er mange ismaskine-instruktioner alt for optimistiske i forhold til, hvor meget is den pågældende model kan producere.

Væsker udvider sig som bekendt ved nedfrysning, og hældes der for meget i skålen, vil skålens låg blive skubbet af under nedfrysningen.

Endelig viste det sig, at mange af de dyreste mærker som f.eks. Kitchenaid desværre giver tvivlsomme resultater: dvs. uhomogen is, hvori der er mange krystaller, eller en ismasse hvor bunden er knaldhård, mens toppen er alt for blød.

Phillips Ice Cream Maker – Bedst i test

Phillips Ice Cream Maker, der er konstrueret med et udtageligt køleelement, blev vurderet som bedst i test i både Politiken.

Anmeldelsen er mest udførlig i Politiken. Levnedsmiddel-teknikker og mejerist Lone Lysdal roser her maskinen for have et praktisk lille køleelement.

Hvor de andre ismaskiner i testen kræver, at du skaber plads i fryseren til hele skålen (inkl. fryselegeme), kan du ved Philips Ice Cream Maker nøjes med kun at nedfryse selve køleelementet.

Dels er det pladsbesparende, dels er der den fordel, at du vil kunne lave store mængder is, hvis du har mere end ét køleelement liggende i fryseren.

Sorbet på 17 minutter

Philips ismaskine
Philips ismaskine

Også dommerne i Familie Journal, der muligvis har skævet til den lidt ældre test i Politiken, kommenterer fryselegemets størrelse meget positivt.

Ligeledes bemærker de, at doseringshullet til skålen er tilpas stort, hvilket gør det let at blande de ingredienser, der skal i isen. Nedfrysningstiden for sorbet og almindelig vaniljeis måles til 17 hhv. 35 min. Skålen har en kapacitet på en liter.

OBH – Let at betjene og nem at gøre ren

Også OBH’s model blev anmeldt i Familie Journal. Dommerne fandt den meget let at betjene. I deres samlede bedømmelse står der endvidere, at den er nem at gøre ren, og at man let kan tage den med i sommerhuset.

Det kan derfor undre en smule, at den kun får middelkarakter – dvs. 3 ud 6 point. Dommerne bemærker, at låget ikke slutter helt tæt, men hvor problematisk dette er i forhold til det samlede billede, gør de ikke rede for.

OBH ismaskine
OBH ismaskine får 3 ud af 6 point i test

Nedfrysningstid – er OBH hurtigere end Phillips?

I ovennævnte OBH-test kan man læse, at nedfrysningstiden for sorbet kun er 9 min. Det lyder meget hurtigt. Hvad testen ikke oplyser, er, at isskålen kun har en kapacitet på 0,32 liter.

Set i forhold til Philips-modellen, der har en kapacitet på en hel liter, er den altså ikke specielt effektiv.

Men er du kun lidt is-sulten, kan den selvfølgelig være fin nok. Fordelen ved OBH modellen er, at skålen, hvori isen nedfryses, er ret pæn og dermed kan sættes direkte på bordet.

Den vejledende pris er 500 kr., og du kan i øjeblikket få modellen hos bl.a. Coop.

Kompressor-modeller – Is i store mængder

Som omtalt indledningsvis har kompressor-modellerne den fordel, at du kan lave store mængder is uden at skulle bruge tid på at nedfryse fryseelementet.

En af de billigste vi har set, fås hos Bilka til ca. 1.300 kr.

Generelt starter priserne dog ved omkring 2.000 kr. Ønsker du adgang til meget stort udvalg af kompressor-modeller, kan du med fordel besøge www.gelateria.dk. Her udbydes mærker som Gaggia, Simac/DeLonghi, Ariete og Nemox.

Hvilken model skal jeg vælge?

Overvej hvor store mængder is du har brug for, inden du køber en ismaskine.

Er du feinschmecker-typen, der gerne vil have det bedste udstyr, og som ønsker at lave is til større selskaber, vil vi anbefale en kompressormodel.

Ismaskiner med udtageligt køleelement er langt billigere. Visse af dem – f.eks. OBH modellen – er så små, at du kan tage dem med i sommerhuset.

Det er efter vores mening dog stadig mest praktisk med en model som Philips Ice Cream Maker, hvor der er plads til en liter, og hvor køleelementet ikke er en del af selve skålen.

En kommentar til “Ismaskine test – Philips og OBH ismaskiner”

  1. Det vil være godt med en dato på dine indlæg her på siden.
    Det er jo svært at vide om en kommentar stadig er valid, når jeg ikke kan se om den er fem dage eller fem år gammel 😉
    vh

    Svar

Skriv en kommentar