En havetraktor og en motorsav er begge maskiner, der bliver flittigt brugt og dermed også slidt med tiden.
De holder dog rigtig længe, hvis du sørger for at skifte de centrale dele ud engang imellem.
Her ser vi på hvilke reservedele, du kan købe til henholdsvis havetraktorer og motorsave fra Jonsered, samt hvor du i det hele taget kan købe dem og ikke mindst finder dem billigst.
Jonsered produkter
Det svenske firma Jonsered har eksisteret siden 1954 og er kendetegnet ved deres robuste maskiner og deres evne til konstant at finde på nye løsninger, der gør det nemmere at bruge f.eks. en motorsav.
Firmaet var det de første i verden, der producerede en en-mandssav, der var så let, at den kunne tages med under armen.
I modsætning til mange andre maskiner på markedet, så er det imidlertid sådan, at du bør finde originale reservedele, da de vil give det bedste resultat (og vil passe perfekt i din maskine).
Reservedele – hvad kan skiftes?
Stort set alt kan skiftes ved en motorsav og en havetraktor fra Jonsered, men du bør selvfølgelig overveje, hvornår det ikke kan betale sig at skifte mere og i stedet for måske investere i en ny.
Sammenlign med en bil – hvornår synes du, der er brugt nok penge på reparationer og udskiftning? Hvornår kan det ikke betale sig mere?
Når det er sagt, så er det altså muligt at skifte selv de mest vitale dele, så hvis din gearboks ryger i din havetraktor, så kan den skiftes.
Reservedele – hvad skal skiftes?

Naturlig slitage kan ikke undgås ved disse maskiner, specielt ikke når det handler om en motorsav, hvor det mest oplagte naturligvis er at udskifte kæden, når du ikke kan slibe den skarp mere.
I en havetraktor handler det først og fremmest om knivene, der sidder under traktoren.
De bliver slidt som kæden på motorsaven og på et tidspunkt kan de heller ikke slibes ordentlig skarpe mere.
Du skal naturligvis også skifte dæksler til benzin og olie, hvis de bliver defekte eller forsvinder.
Derudover kan det blive nødvendigt at skifte ting på din motorsav som en startfjeder, et luftfilter, diverse møtrikker, en bremsefjeder eller en såkaldt afvibreringsklods.
Alle sammen ting, der ikke er så dyre som man skulle tro, men som kan få din maskine til at virke optimalt igen.
Hvad havetraktoren angår, så kan det vise sig nødvendigt at skifte den rem, der går fra motoren til klipperen eller kileremmen i motoren.
Det kan også blive nødvendigt at skifte ting i selve motoren, hvilket minder om en motor i en bil. Ligesom med reservedele til motorsaven, er tingene ikke specielt dyre.
Reservedele – hvad koster det?
Som sagt er det ikke reservedelene i sig selv, der er dyre. Det er arbejdslønnen.
Hvis du ikke kan skifte en eller anden reservedel selv, så kan du henvende dig til et værksted og de tager rask væk 500 kroner i timen for at reparerer din havetraktor eller din motorsav.
Husk i den forbindelse i øvrigt at købe reservedelen billigt et andet sted end på værkstedet, for prisen er altid højere, da mekanikeren skal tjene på det.
Reservedele til motorsaven – priser og forhandlere
Hvis vi ser på en række udvalgte reservedele til en motorsav, så koster en ny kæde f.eks. omkring 130 kroner.
Du skal være opmærksom på, at motorsavskæder kan fås i forskellige kvaliteter, men det er bestemt ikke nødvendigt at købe en dyr kæde, hvis du bruger din motorsav til hobbybrug.
Du skal også være opmærksom på, at du ofte får rabat, hvis du køber flere kæder på én gang – ved den forhandler, vi har fundet, der får du f.eks. rabat, hvis du køber 10 kæder.
Således vil en enkelt kæde koste 122 kroner, men køber du ti, så falder prisen til 105 kroner.
Andre reservedele såsom en bremsefjeder (til at stoppe kæden) fås fra kun 60 kroner, et luftfilter fra 80 kroner, mens et oliedæksel eller et benzindæksel kan købes fra omkring 25 kroner.
Reservedele til havetraktoren – priser og forhandlere
På en havetraktor er det som sagt knivene, der bliver slidte først og som med tiden skal udskiftes.
Et knivsæt (der er to knive i en havetraktor) koster omkring 250 kroner og det er en lille investering, der vil give dig fornemmelsen af en ny havetraktor.
Den rem, der går fra motoren til klipperen, kan skiftes for 150 kroner, hvis du har en lille havetraktor og for 450 kroner, hvis du ejer en stor havetraktor.
Hvis noget i motorrummet går i stykker, så har vi fundet en forhandler, der kan skaffe alt til din havetraktor.
De har ingen faste priser, men du skal henvende dig med din havetraktors serienummer og årgang og så vil du modtage et tilbud.