
Er også du træt af kabler og ledninger, der ligger og roder? Få styr på dit kabelkaos ved hjælp af enten en spiral, kabelsok, kabelbakke eller kabelskjuler. Alle produkter er meget nemme at bruge.
Hvad der vil være den bedste løsning afhænger af, hvilke typer kabler du gerne samle. Du skal blandt andet være opmærksom på graden af kabelskjulerens fleksibilitet. I denne artikel præsenterer vi dig for de forskellige muligheder – herunder for de bedste og mest velassorterede forhandlere.
Spiral af plastik – en fleksibel og billig kabelskjuler

Fordelen ved en spiral er, at du hurtigt selv kan klippe den til, så du får den længde, der passer dig. Herudover kan du løbende ilægge nye kabler uden problemer.
Spiralsamlinger er, hvad udseende angår, ikke den mest elegante løsning. Men de passer godt under computerbordet eller ved andre tekniske installationer, hvor kablerne ikke er så synlige i forvejen.
De er især praktiske de steder, hvor der kræves en høj grad af fleksibilitet i forhold til at få drejet kablerne i forskellige retninger.
En plastikspiral er desuden en forholdsvis billig kabelskjuler. Hos discountkabler.dk kan du få f.eks. få 2,5 m for 75 kr. Der medfølger et lille samleværktøj, der gør det lettere for dig at indføre kablerne.
Saml dine ledninger via en kabelsok
Hvis du går efter fleksibilitet, kan kabelsokken være et godt alternativ til spiralen. Du kan få den i både en lukket udgave og i udgave, som du samler og lukker via velcrobånd.

De lukkede udgaver er som regel lavet af materialer som nylon.
Producenten Bosscom leverer dem i mange forskellige længder og bredder. Men ligesom ved spiraler er det meget let selv at klippe dem til.
Store prisforskelle på kabelskjulere alt efter materialekvalitet
Priserne svinger en del. Hos avXperten.dk skal du give 79 kr. for lidt under 2 m kabelsok med velcrolukning.
Bosscoms lukkede nylon-modeller er op til fire gange så dyre.
Til gengæld forhandles de i længder helt op til 50 m (hos blandt andre ProShop). De er meget smidige og samler sig helt tæt om kablerne.
Kabelbakker – 50 mm bedst til væghængt fjernsyn
Kabelbakker i aluminium har naturligvis ikke samme fleksibilitet som spiraler og kabelsokker. De kan dog være ret stilfulde, når det kommer til afdækning af kabler fra væghængte fjernsyn, højtalere og lignende. De fås i forskellige bredder lige fra 12 til 80 mm.
Den store 50 mm model er en af de mest solgte, idet den kan rumme scart-, HDMI-, antenne- og strømkabler på en gang. Den er det oplagte valg til væghængte fjernsyn. Til visse højtalere og lamper kan du godt bruge en mindre størrelse (f.eks. 18 mm)
Bosscom kabelbakker – find den billigste forhandler
Et af de mest udbredte kabelbakke-mærker er Bosscom. Nedenfor har vi lavet en lille liste over tre forskellige forhandleres priser for dette produkt.
ProShop er blandt de dyreste forhandlere. Billigst er Hificable.dk. Der er dog her tale om en tilbudsvare. Vær opmærksom på, at kabelbakker på 1,5 m er ikke på tilbud.
Forhandler | Type | Pris |
---|---|---|
Wupti.com | Bosscom - hvid aluminium, B 50 mm, L 0,75 m | 398 kr. |
AV-Cables.dk | Bosscom - hvid aluminium, B 50 mm, L 0,75 m | 269 kr. |
HiFicable.dk | Bosscom - Alu el. sort, B 50 mm, L 0,75 m | 205 kr. |
Nicemount og UNNO – Gode alternativer til omkring 200 kr.
AV-Connection fører mærket Nicemount: En kvalitetskabelbakke af aluminium med en bredde på 50 mm koster her 199 kr. for 0,75 m. Prisen for Hi-Fi-Klubbens UNNO-model er den samme. Intet tyder på, at disse produkter er hverken ringere eller bedre end Bosscoms produkter.
Nem montering i væggen via skruer
Det er yderst nemt at tilpasse og montere en kabelbakke. Du skærer den til med en lille nedstryger eller får forhandleren til at gøre det for dig.
Herefter skruer du den bagerste skinne fast i væggen.
Vil du have helt styr på ledningerne og kablerne kan du evt. først samle dem i en nylonsok. Kabelbakken lukkes ved at klikke det buede låg fast.
De forskellige typer kabelskjulere – en opsummering
Ønsker du af praktiske årsager at samle ledninger og kabler til en f.eks. en computer, vil vi anbefale dig at købe en spiral eller en kabelsok. Begge typer er yderst fleksible og meget nemme at klippe til.
Priserne svinger som nævnt alt efter materialekvalitet. Spiraler koster ikke mere end 30 – 40 kr. pr. meter. Søger du en elegant kabelskjuler til afdækning af ledningerne fra din væghængte lampe eller dit væghængte fjernsyn, vil kabelbakker i aluminium være et godt valg.
De billigste med en bredde på 50 mm (passende til fjernsynskabler) ligger omkring 200 kr. Går du efter kendte og udbredte mærker som f.eks. Bosscom, skal du være særligt opmærksom på forskelle i pris.