Kap og geringssav – Gode råd og økonomiske tips

Kap og geringssavArbejder du jævnligt med træ, så har du svært ved at undvære en kap/geringssav, for den kan mere end du tror.

Her finder du gode råd til indkøb af sådan en maskine, samt priser og test af forskellige modeller og så har vi fundet et super tilbud, hvor du kan spare 2400 kroner.

Muligheder og forklaringer

En kap/geringssav er basalt en elektrisk sav, der er fastmonteret på et sindrigt system, der er så snedigt indrettet, at det kan vinkle saven i et utal af positioner.

Den kan naturligvis save et stykke træ over, men hvad mere vigtigt er, at den kan save træ præcist over i præcis den vinkel, du gerne vil have.

Det hedder en kap/geringssav, fordi den for det første kan kappe (save) et stykke træ over og fordi man kan indstille geringen (vinklen) på den.

Du kan med andre ord lave flotte snit med den rette sav og den rette erfaring og skal du f.eks. til at lægge gulv selv, så anbefaler mange at man investerer i en kap/geringssav.

Gode råd og små finesser

Dewalt kap og geringssavNår du skal ud og købe en kap/geringssav, så skal du først og fremmest spørge dig, hvad du skal bruge den til.

De billigste modeller er såkaldte “faste” maskiner, der gør at du ikke kan save i store stykke træ, mens de dyrere modeller er udstyret med et teleskopudtræk, der gør, at du kan save selv tykke brædder og stolper over.

Hvis du har planer om at starte din egen produktion af små billedrammer i træ, så køb den billige, faste model – men hvis du gerne vil lave forskellige projekter (herunder projekter, som du ikke er klar over endnu – f.eks. en ny terrasse eller et legehus til ungerne), så køb en model med teleskopudtræk.

Når du har besluttet dig for hvilken maskine, du vil have, så er der to ting, som vil gøre dit arbejde lettere, men som slet ikke er standardudstyr.

Det ene er arbejdslys og det er en ting, som mange slet ikke tænker på – der er jo masser af lys i mit værksted. Her er der tale om lys, der nøjagtig rammer det sted, du skal save og det er en kæmpe fordel i forhold til at ramme den blyantsstreg, du møjsommeligt har tegnet.

Det andet er lasermarkering, hvor en lille laserstråle præcist rammer det sted, som savklingen vil ramme. Det handler om nøjagtighed og en lasermarkering er rigtig god i forhold til dette.

Endelig er der selve savklingen. De fleste producenter leverer nemlig langt fra den bedste savklinge med fra starten af.

Du finder ofte en savklinge, der ikke har særlig mange “tænder” og derfor saver meget groft. Vil du gerne have dine snit til at fremstå flotte og glatte, skal du gå efter en savklinge med mange “tænder”, fra 30 og opefter.

Test, pris og kvalitet

En kap/geringssav fås fra 400 kroner og op til mange tusind kroner. Spørgsmålet er bare, hvor meget (eller hvor lidt) du behøver at investere, for at få en ordentlig maskine?

Der er meget, der taler for IKKE at vælge de billige maskiner, de nogen gange har på tilbud i forskellige discountbutikker.

På en blog på internettet finder vi følgende udtalelse fra en bruger: “Billige kapsave er noget hø. Jeg købte en billig i Bauhaus. Den var OK til 90 graders vinkler, men totalt upræsis til alt andet.Læs mere her.

Det tyder altså på, at prisen hænger sammen med kvaliteten, jo dyrere maskine, jo højere kvalitet.

Vi har talt med en tømrer, der er ekspert i netop kap/geringssave og han bekræfter ovenstående, men siger samtidig, at “man sagtens kan være heldig og finde en god maskine til en fornuftig pris”,

Ser man nærmere på en omfattende test, der er udført af hobbymagasinet Gør-Det-Selv, så viser det sig også, at en maskine til 1300 kroner er ganske god og på mange områder er bedre end maskiner til 4-5000 kroner.

Testvinderen er dog en maskine med en udsalgspris på 6700 kroner, men her der også tale om usædvanlig høj kvalitet og gennemførte detaljer. Maskinen hedder Makita Afkorter/geringssav LS0714F .

Økonomiske tips

Det synes oplagt at købe den kap/geringssav til 1300 kroner, hvis du vil have en god maskine til hobbybrug.

Der er tale om et forholdsvist ukendt mærke, men det gør den jo ikke dårligere.

Går du efter testvinderen, så har vi rent faktisk fundet den til kun 4300 kroner (spar 2400 kroner) hos multikoeb.dk.

Det er i høj grad også værd at tjekke brugtmarkedet. Ikke bare for brugte maskiner, men også for nye maskiner.

Mange firmaer sælger nemlig helt nye maskiner via brugtmarkederne i dag og via en simpel søgning på nettet fandt vi f.eks. en sav med bord til under 2000 kroner.

Brugt kap og geringssav

Der var ganske vist ikke tale om hverken testvinderen eller den billigere model, som er nævnt ovenfor, men alligevel et rigtig godt bud på en god kap og geringssav.

Sikkerhed først og fremmest

Til sidst vil vi lige gøre dig opmærksom på, at du bør bære beskyttelsesbriller, når du bruger sådan en maskine, da det flyver rundt med små træsplinter.

Derudover vil dine ører også blive rigtig glade for et par høreværn, for en kap/geringssav larmer nemlig, uanset om den har været billig eller dyr.

Skriv en kommentar